vandbøffel (original) (raw)

Vandbøflen er en af verdens største vildokser. Den lever i Asien og, som dens navn antyder, er tættere knyttet til våde naturtyper end nogen anden okse.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Bubalus arnee

Også kendt som

wild water buffalo (engelsk)

Voksne vandbøfler vejer 250-1.200 kg og har en skulderhøjde på 150-200 cm. Hannerne (tyrene) er typisk ca. 20 % tungere end hunnerne (køerne). Vandbøflen har en lige ryg uden den store pukkel, som fx ses hos gaur. Begge køn har horn, længst hos hannen. Rekordlængden for et vandbøffelhorn er 200 cm, hvilket er det længste horn blandt alle vilde pattedyr.

I dag findes vilde vandbøfler kun i fragmenterede bestande i Indien, Nepal, Bhutan, Myanmar, Thailand og Cambodia. Tidligere havde arten en langt større udbredelse i regionen. Vandbøflen er specialiseret til et liv i vådområder som årligt oversvømmede græssletter, sumpe og flodsletteskove. Den forekommer i 0-1.500 meters højde.

Vandbøflen foretrækker formentlig græs, men æder også urter samt frugt, blade og bark fra buske og træer.

Hunner lever i flokke på omkring 10-20 individer, men flokke på op til 100 individer er kendt. Disse flokke lader til at være mere faste, end det ses hos Asiens øvrige store okser, hvor individer kommer og går. Vandbøffelflokkene ledes tilsyneladende af en dominerende hun samt en voksen han. Som treårige forlader de unge hanner den flok, de er vokset op i, og slutter sig til ungkarlegrupper. Ældre hanner lever ofte alene.

Hunnen går drægtig i 300-340 dage, hvilket er en af de længste drægtigheder blandt parrettåede hovdyr. Vandbøflen får normalt kun én unge ad gangen.