veneklapper (original) (raw)
Veneklapper er lommeformede udposninger af det inderste vævslag (tunica intima). De sidder på indersiden af ekstremiteternes vener. På grund af det lave blodtryk i de tyndvæggede vener har de til funktion at bidrage til at opretholde blodcirkulationen. Ved kontraktion af de omkringliggende muskler presses venerne sammen, og klapperne forhindrer dermed tilbageløb af blodet, så det kun går i én retning: mod hjertet.
Faktaboks
Også kendt som
valvula venarum
Veneklapperne har form som små "halvmåner", og de ligner hjertets sejlklapper både i struktur og funktion. De findes i rigelig grad i venerne på armene og benene (ekstremiteterne), men mangler i de store hulvener (vena cava superior & inferior). I bug- og brysthulen bevæges blodet i stedet ved hjælp af respirationens vekslende trykforhold. Veneklapperne mangler desuden i lungekredsløbet og i hovedet og halsen.
Klinik
Veneklapperne, især i benene, kan blive utætte og insufficiente, så blodet løber baglæns og væk fra hjertet (reflux). Dette er hovedsageligt et problem i benene, hvor blodtrykket er højest pga. tyngdekraften. Hvis klapperne, især i de dybe vener, er insufficiente stiger blodtrykket i venerne i benene, og væske ophobes i hud og andet væv; benet hæver, og man taler om ødem. Står dette på i længere tid, kan det påvirke hudens ernæring og stofskifte, og man har sværere ved at hele sår. I værste tilfælde kan der opstå skinnebenssår, ulcus cruris, som kan være vanskeligt at hele. Utætheder i veneklapper i de dybe vener opstår især efter blodprop i venerne (dyb venetrombose).