vivipari (original) (raw)
Vivipari, i botanikken spiring af frø, inden de forlader moderplanten, fx hos en del mangrovetræer, eller udvikling af vegetative ynglelegemer i blomsterstanden, fx hos arter af stenbræk, løg og visse topspirende græsser.
Faktaboks
Ordet vivipari kommer af latin viviparus 'som føder levende afkom', af vivus 'levende' og parere '(at) føde'.
I zoologien bruges betegnelsen om levendefødende eller ungefødende, dvs. hvor fosteret udvikles i hunnens krop, hvor det får næring fra fx en blommesæk eller som hos de fleste pattedyr en moderkage. Se også formering.