Søren Pape Poulsen er død (original) (raw)

Partilederen for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er død i en alder af 52 år efter en hjerneblødning.

Det skriver partiet på sin hjemmeside.

- Det er med sorg, at jeg må skrive til jer, at vores formand, Søren Pape Poulsen, i dag klokken 13.13 er afgået ved døden, skriver Søren Vandsø, der er generalsekretær i partiet.

De nærmeste pårørende har taget afsked, skriver Ritzau.

Hans liv stod ikke til at redde

Partiet skriver på sin hjemmeside, at Søren Pape Poulsen under partiets hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag blev ramt af en blødning i hjernen.

Han blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.

- Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til, skriver Søren Vandsø.

Af teksten fremgår det, at Søren Pape Poulsen var ved at orientere de tilstedeværende om ældrepolitik og udenrigspolitiske betragtninger, da han faldt om, og "det sidste han oplevede, var et stort bifald fra sine partifæller".

Født 31. december 1971, 52 år.

Fra Bjerringbro.

Har været medlem af de konservative siden 1987.

Borgmester i Viborg Kommune fra 2010 til 2014.

Formand for Det Konservative Folkeparti siden 2014.

Justitsminister fra 2016 til 2019.

Statsministerkandidat i 2022.

Kilde: Ritzau.