Op mod 25 frygtes døde i brand i skolebus i Thailand (original) (raw)

Internationalt 1. okt. 2024 kl. 10.14

Op mod 25 personer frygtes døde i Thailand efter en brand i en skolebus, der havde både elever og lærere med.

Det oplyser myndigheder tirsdag.

Ifølge foreløbige meldinger var 44 personer med bussen, og indtil videre er der information om, at 16 elever og tre lærere kom ud af den, siger Thailands transportminister, Suriya Jungrungreangkit.

Dødstallet er uvist.

Ifølge premierminister Paetongtarn Shinawatra er det dog sikkert, at der er døde. Premierministeren sender kondolencer til ofrenes familier.

Bussen havde elever fra Uthai Thani-regionen med om bord, da et dæk bristede på en motorvej i en nordlig Bangkok-forstad. Det oplyser en redningsarbejder til lokale tv-stationer.

Det sendte bilen ud mod vejsiden, hvor den forulykkede, og en brændstoftank brød i brand.

Branden er blevet slukket, men redningsarbejdere må vente på, at bussen køler ned, før de kan gennemsøge den.

ritzau

World Press Photo 2024

Gå på opdagelse i verdens allerbedste pressefotos i Politikens Hus fra 28. september til 20. oktober.

Bestil din billet her