Nu fortæller Matilde Kimer sin side af historien: Det stikker helt af for mig, da han lægger en ’løsningsmo... (original) (raw)
Matilde Kimer, DRs Ruslands- og Ukrainekorrespondent, har mistet sin presseakkreditering til journalistisk arbejde i Ukraine. Med mindre der sker et forhandlingsmirakel vil hun ikke længere kunne dele ud af sin viden til seerne. Foto: lau Svensson, DR presse.
22. august fik DR’s Rusland- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer, en mail, hun ikke forstod. Danmarks formidler af konflikten i Ukraine gennem mange år havde mistet sin tilladelse til at lave journalistik i landet. Siden har hun forsøgt at forstå og omstøde beslutningen. I denne uge meldte hun det med tungt hjerte ud til offentligheden. Her fortæller hun hele historien.
FOR ABONNENTER
Medier 21. dec. 2022 kl. 13.18
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
- august i år sidder jeg i en bil i Moldova på vej ind i Ukraine. Så får jeg en mail fra SBU – Ukraines sikkerhedstjeneste: Der står, at min presseakkreditering i Ukraine er annulleret. Jeg forstår ingenting og tænker umiddelbart, at det må være en fejl. Jeg forestiller mig, at det refererer tilbage til en for længst overstået episode i juli, hvor jeg var rejst til Mykolajiv. Der var tale om en misforståelse og fejlkommunikation, i forbindelse med at jeg skulle passere checkpoints, og tingene var blevet fikset, så min tanke var: Det her er en fejlmail.
Vi fortsætter ind i Ukraine, mens jeg prøver at ringe og få det afklaret. På selve pressekortet er der et telefonnummer, man kan henvende sig til, hvis man har problemer, men da jeg ringer til det nummer, siger de bare, at det har de ingen oplysninger om. Nå, tænker jeg. Jeg beder dem om i stedet at sende noget på skrift, så jeg ved, om mailen er en rigtig. Og det kan de så heller ikke. Jeg kan intet få at vide. Det viser sig at være et maraton at få fat på SBU, der starter der.
Jeg fortsætter mit arbejde: Jeg er på en meget blød opgave med nogle skoleelever, og jeg er ikke i nærheden af nogen frontlinjer eller noget militær. Løbende tager jeg fat i den danske ambassade. Jeg skriver også til den ukrainske ambassade, at jeg ikke forstår, hvad der foregår.I lidt over en måned prøver jeg at komme igennem til SBU for at forstå, hvad det er, jeg har gjort. Og det lykkes ikke.
Jeg får at vide i telefonen af den eneste SBU-kontakt, jeg har, at det eneste, jeg kan gøre, er at skrive en officiel mail og et brev, altså både skrive digitalt og fysisk. Så skal de svare mig inden for 30 dage. Men der kommer aldrig noget svar.