44 (Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner) (original) (raw)

Full resolution (TIFF)- On this page / på denna sida - Magius, Jens Erik Albert, 1816-84, Officer - Magnus den gode, 1024-47, Norges og Danmarks Konge

Below is the raw OCR textfrom the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now! Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

1878. Som saadan søgte han at udfylde Pladsen efter bedste Evne
og at sætte al personlig Interesse til Side, men kom ikke til at
spille nogen Rolle. I 1880 søgte og erholdt han sin Afsked fra
Krigstjenesten efter i 1875 at være bleven Kommandør af Danebrog
af 2. Grad. – Han døde 11. Juni 1884 i Ems. 9. Okt. 1844 var
han bleven gift med Oline Christine Aarestrup, Datter af Justitsraad,
Toldkasserer A. i Nyborg.

Vort Forsvar Nr. 95.

P. N. Nieuwenhuis.

Magnus den gode, 1024-47, Norges og Danmarks Konge.
Kong Olaf den hellige havde med en Frille Alfhild Sønnen M.,
der fulgte med Faderen paa hans Flugt fra Norge 1028 og blev
opdraget i Garderige hos Fyrst Jaroslav, indtil han 1035 indkaldtes
til Norge og hyldedes som Konge. Efter Kampe med den danske
Kong Hardeknud kom det til et Forlig paa Brennøerne ved
Gøtaelvens Udløb, hvorved det bestemtes, at hvis en af Kongerne døde
sønneløs, skulde den længstlevende arve hans Rige. Da Hardeknud
døde 8. Juni 1042 uden at efterlade Sønner, blev den 18aarige M.
hyldet i Danmark som Konge. For at forsone den nærmeste
Slægtning af det gamle Kongehus, Svend, Søn af Knud den stores
Søster Estrid, indsatte M. ham til Jarl. Svend greb dog ved første
Lejlighed til Vaaben mod M., som imidlertid var ham overlegen i
Kampene, og da M. i Slaget paa Lyrskovs Hede ved Slesvig 28. Sept.
1043 ikke blot selv havde kæmpet tappert, men tilføjet Venderne
et knusende Nederlag, var hans Trone sikret. Ved sin kraftige
og retfærdige Styrelse vandt den vennesæle Fyrste de danskes
Agtelse og Kjærlighed og dermed Tilnavnet «den gode». Svend
fortsatte dog endnu sine Angreb, indtil han efter en afgjørende Kamp
ved Helgenæs maatte forlade Landet. M. fattede nu endog Planer
om at drage mod England, men da fik han en ny Modstander i
sin Faders Halvbroder Harald Sigurdsen (Haarderaade), der efter
15 Aars Fraværelse vendte hjem til Norden og forbandt sig med
Svend. M. foretrak en Udsoning med Harald og delte sit
Kongedømme med ham. Paa et Tog til Danmark døde M. 25. Okt. 1047
om Bord paa sit Skib efter et kort Sygeleje, som et Fald med
Hesten havde foraarsaget; døende indsatte han Svend til Arving
af Danmark. Hans Mænd førte hans Lig til Nidaros. M. var
ugift; han havde en uægte Datter, Ragnhild, som ægtede Jarl
Hakon Iversen (VIII, 329).

Munch, Det norske Folks Hist. I, I-II.
Ræder, Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner.

Johannes C. H. R. Steenstrup.