Partnerskabelse i praksis: Temahæfte 3 om socialfondsprojektet KOMPETENCEFORSYNINGmidt (original) (raw)
Related papers
Samskabelse i grøn omstilling – nye roller og udfordringer for frontpersonalet
Forskning og forandring, 2021
Sammendrag 'Samskabelse' er i de senere år blevet en strategisk tilgang for kommuner, som ønsker grøn omstilling i løsningen af opgaver i forbindelse med forsyning, affaldshåndtering osv. Samskabelse ses som et vaerktøj til at skabe adfaerdsaendringer hos borgerne samt en forstaerket involvering af borgerne i det lokale demokrati. Samskabelsesstrategien kan imidlertid forekomme modsaetningsfyldt: Borgerne skal frivilligt samarbejde med offentlige myndigheder om at udforme initiativer til aendret adfaerd på områder, hvor borgerne almindeligvis oplever, at de har autonomi. Dette modsaetningsfyldte forhold gør opgaven til en udfordring for frontpersonalet, som står med borgerkontakten. Artiklen praesenterer analyser af kommunikationen i et skandinavisk EU-finansieret projekt om 'samskabende grøn omstilling' (SGO), hvor kommunalt frontpersonale i fire tilfaelde (to i Danmark og to i Sverige) har arbejdet med samskabelse i deres lokalområde for at udvikle en faelles samskabelsesmetode til grøn omstilling. Vi har som klimakommunikationsforskere fulgt projektet og undervejs samarbejdet med frontpersonalet om metodeudviklingen. Vores analyse af deltagernes kommunikation viser, at kompetence til at lytte til borgerne samt tid til kollegial erfaringsudveksling er afgørende for frontpersonalets udvikling af kompetence til samskabelse. Derfor konkluderer vi, at såvel det politiske som det ledelsesmaessige niveau i kommunerne bør tilgodese disse elementer, 24 Forskning og Forandring når man vaelger en samskabelsesstrategi i forbindelse med påvirkning af borgernes adfaerd i forhold til den grønne omstilling.
NØDVENDIGHEDENS PÆDAGOGIK: Optimeringskrav møder det gode fællesskab i velfærdssamfundets skole
Tidsskriftet Antropologi
Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn. Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I a...
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 2013
Artiklen handler om at tilegne sig viden om entreprenørskab som undervisningsform gennem en eksperimentel praksis. Vi beskriver udfordringer, dilemmaer, erfaringer og vendepunkter i forløbet og forklarer, hvordan fokus i den kollegiale supervision flyttede til at udvikle faglighed i fællesskab. Forløbets eksplorative og fleksible form blev ledsaget af dialog på flere niveauer og inddrog både de studerende og alle undervisere. Målene kunne præciseres og ændres, og institutionens faglighed udvides. Med metaforen ’tvillinger’ blev kolleger indbudt til særligt at følge underviserne i eksperimentet. Deres involvering viste sig i dialogiske interventioner i undervisningens form og indhold. This article presents an explorative journey carried out by a team of teachers. The aim was to develop their teaching methods in master courses in communication by integrating entrepreneurial thinking. The focus of the teacher-to-teacher supervision changed through the teamwork process. An initial conce...
Samarbejde i skolen – når forandring forsvinder i en konsensuskultur
Forskning og forandring, 2019
Med inklusionsloven fra 2012 og skolereformen fra 2014 er der politisk kommet øget fokus på, at skolen skal udvikle sin praksis til at være mere inkluderende, hvilket forudsætter nytænkning og udvikling af hele skolens praksis. Kommuner og skoleledere har ansvaret for at rammesætte dette forandringsarbejde. Tendensen har været, at man har opbygget omfangsrige støttesystemer omkring lærernes praksis i klasserummet, som eksempelvis uddannelse og ansættelse af AKT-vejledere, inklusionsvejledere, læsevejledere m.fl. En praksis, der forudsætter, at lærere og de interne og eksterne ressourcepersoner samarbejder om at udvikle en mere inkluderende skole. Med udgangspunkt i analyser og resultater fra grundforskningsprojektet ”Approaching Inclusion” vil vi i denne artikel sætte fokus på, hvordan de professionelle i skolen samarbejder, og hvad der karakteriserer dette samarbejde, samt hvordan studiet af samarbejdet kan bidrage til en dybere forståelse af samarbejdets betydning for udvikling af...