Hvad kan skadestueregistrerede trafikuheld bidrage med i åbent land? (original) (raw)
Related papers
Resume Der er mangelfuld dokumentation af de folkesundhedsmaessige konsekvenser af vaebnede konflikter. Den israelske besaettelse af Palaestina begraenser civilbefolkningens bevaegelighed herunder adgangen til sundhedsydelser. Ved en systematisk dataindsamling vedrørende skadestuekontakter på tre hospitaler i Nablus og Betlehem påviste man en markant sammenhaeng mellem for-sinkelse ved checkpoints og sygehusindlaeggelse. Vaebnede konflikter påvirker folkesundheden på talrige måder. En måde er at civilbefolkningens adgang til sundheds-ydelser forhindres eller besvaerliggøres. I de besatte palaesti-nensiske områder har den israelske besaettelsesmagt indført stramme begraensninger i befolkningens bevaegelsesfrihed. Byer og landsbyer er omringede af militaere checkpoints, og faerdsel i områderne er vanskelig og uforudsigelig. Der er i case-rapporter beskrevet en raekke alvorlige sundhedsmaes-sige konsekvenser for den palaestinensiske befolkning [1], men der er ikke tidligere gennemført ...
Rejsebeskrivelsers grænseløse nytteværdi
Magasin fra Det Kongelige Bibliotek
nyttevaerdi af Michael Harbsmeier Der fortaelles mange historier om Immanuel Kant. En af dem går ud på, at han en dag blev spurgt af en ivrig studerende, som havde store vanskeligheder med at forene teologien med filosofien, hvad han skulle laese. Kant. Laes rejsebeskrivelser!" Eleven insisterede, at der i dogmatikken var ting, han ikke kunne forstå. Men Kant var ubøjelig: "Laes rejsebeskrivelser!" gentog han
Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet
2020
Vejdirektoratet har fået udviklet et statistiksystem baseret på de historiske data fra TRIM-systemet, hvorved der er åbnet op for at analysere kødannelser mht. lokalitet, va-righed, klokkeslæt, ugedag, udstrækning mv. Dette system benævnes ASTRID (Analy-sesystem til beregning af trafikkens fremkommelighed på motorveje i Danmark). Med ASTRID-systemet er det muligt at beregne historiske forsinkelser på de enkelte motorvejsstrækninger, og det er muligt at identificere og rangordne flaskehalsene på de enkelte strækninger. I paperet redegøres for, udtræksmulighederne for en given vej-strækning.
Trafikledelse på Helsingørmotorvejen under ombygning - effektvurdering
2020
I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor på en 7 km lang strækning. Der blev etableret en række midlertidige systemer bestående af automa-tisk køvarsling, manuelt styrede variable hastighedsbegrænsningstavler, videokameraer, system til automatisk måling af rejsetiden med elektroniske brikker forruden på 2200 køretøjer med efterføl-gende udmelding af trafiksituationen på variable tekstskilte. Via en direkte forbindelse til Køben-havns Radio har trafikanterne, allerede inden de startede turen, hver morgen og eftermiddag kun-net få information om de aktuelle forsinkelser indsamlet med rejsetidsmålesystemet via køretøjer udstyret med elektronisk brik. Erfaringerne med systemerne har været både gode og dårlige. En spørgeskemaundersøgelse blandt trafikanterne på Helsingørmotorvejen har vist, at trafikanterne har været glade for de systemer, der direkte har været rettet mod dem i form af information om trafikforholdene, specielt det autom...
ANTROPOLOGISKE KRUMSPRING I ET VIDENSSAMFUND: Om at lave feltarbejde i en agora
Tidsskriftet Antropologi
Taking its point of departure in their recent fieldwork, the authors explore the concept of knowledge in two different ways. How is scientific knowledge conceived in the debate surrounding the passage of the new Danish legislation on universities? And how is it possible to work with knowledge in the form of humanistic research as object of anthropological enquiry? In anthropology, knowledge, in relation to research has especially been studied regarding the natural sciences, i.e. in laboratories. The authors see this as a logical consequence of the development in anthropological method and theory, where the anthropological object has increasingly been defined as an object with a specific physical integrity – that is, as tied to a group of people and/or a physical place. This discussion finds an interesting parallel in the debate of the new act. Scientific knowledge is by some humanistic researchers understood as a solitary process where demands from larger society, as well as from th...