Liv i organisationer, affekt og intuition (original) (raw)

Resonans mellem livets afslutning og livets begyndelse

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 2019

Denne artikel er en sekundær analyse og diskussion af to forskningsprojekter, som søgte at udforske eksistentielle karakteristika ved henholdsvis livets begyndelse (blandt nybagte mødre) og livets afslutning (blandt døende og deres pårørende). På baggrund af empiri genereret via forskellige forskningsmetoder diskuteres resultaterne i lyset af en fællesteoretisk forståelse af sekulære, religiøse og spirituelle aspekter i menneskelivet. I artiklen fokuserer vi i særlig grad på, hvordan det at blive mor kan aktualisere eksistentielle overvejelser og hvordan resonansen til samme aktualisering i forbindelse med døden, kan informere sundhedsvæsenets svangreomsorg. Med begrundelse i to sammenfattende argumenter, det eksistentielle/åndelige og det sundhedsfaglige, argumenterer vi for, at eksistentiel og åndelig omsorg potentielt kan være relevant ved livets begyndelse på samme vis som ved livets afslutning.

Forvaltere i frontlinjen – om kunsten at mestre modsætningsfyldte krav og konflikter

Politica

Nyere implementeringsforskning viser, at samspillet mellem frontmedarbejdere og målgruppen har stor betydning for, i hvilken grad en politik bliver implementeret. Derfor har frontforvalternes evne til både at sikre faglige hensyn såvel som at facilitere involverende processer stor betydning, når der skal samarbejdes med borgerne. På trods af den stigende interesse for samskabelse og interaktive processer fokuserer relativt få studier på, hvad der sker i praksis, når der skal opbygges tillid og medieres mellem konfliktende interesser. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan frontforvalterne oplever og håndterer konflikter i processer med samskabelse. Teoretisk trækker vi på teorier om forvalterroller og konflikt, og empirisk bygger artiklen på et studie af 16 frontmedarbejdere i byfornyelsesindsatser i Malmø og København, der er kendetegnet ved aktiv borgerinvolvering.

Kontemplative aktiviteter i skolen i et livsverdensperspektiv – Observationer mellem åbenhed og refleksion

Psyke & Logos

This article deals with how contemplative activities in a public school setting and a Waldorf school setting emerge in a phenomenological inspired life-world perspective. It starts with a short introduction to ‘contemplative activities’ and how they can be understood in connection to school settings as a way for the teacher to direct the attention ofthe children and foster mental health and well-being. In the qualitative literature, contemplative activities in schools are often described as part of a mindfulness or yoga inspired intervention. The two schools presented in this paper both have contemplative activitiesas an integrated part of their everyday school life. In these settings the teachers use poetry, music and movement to direct the attention of the children either as an opening to the subject learning, between subject activities or when there is a need for a break duringlessons. The purpose of this article is to describe and discuss what emerges when the researcher applies...

Eksistenstænkning i psykologien

Psyke & Logos

Som psykologer beskæftiger vi os med menneskers levede liv.Med hvordan mennesker finder sig til rette i tilværelsen. Viforsker i det, vi vurderer det, og vi hjælper vores medmenneskermed deres livsudfoldelse og med at finde en bæredygtig orienteringi deres liv. Vi hjælper dem med deres eksistens!Det gør vi, hvad enten vi fokuserer på neuropsykologiskeeksekutivfunktioner, på kognitiv omstrukturering og narrativreframing, på behandling af udviklingstraumer, laver pædagogiskpsykologiske vurderinger eller hjælper patienter medsomatiske lidelser. Et eksistensperspektiv er således relevant ipsykologers arbejde, alene fordi vi arbejder med mennesker ogderes liv. En psykisk lidelse er fx ikke kun en tilsyneladendeafgrænset diagnose. Det er først og fremmest en livstilstand,den eksisterende er nødt til at forholde

Om modstand, frihed og myndigblivelse i daginstitutionen

Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse

ResuméI denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, m...

TORTUR OG ORGANISERET VOLD – PSYKOLOGI OG POLITIK I ET GLOBALT PERSPEKTIV. Indledning

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...