Nærværsformer (original) (raw)
Related papers
Tidsskriftet Antropologi
ØRESUNDET SOM GRÆNSE. Anders Linde-Laursen: Det Nationales Natur. Studier i dansk-svenske relationer. Lund 1995. Nordisk Ministerråd. 254 s. ISBN 9291207446.
Velfærdssamfundets blinde vinkler
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019
Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.
Rhetorica Scandinavica, 2022
I Homérs Odysseen kommer Odysseus omsider hjem efter et meget snørklet Middelhavskrydstogt af 10 års varighed. Den hjemkomst er uventet og ubelejlig for hans hustrus mange bøvede bejlere. I kender historien og ved at den er rigtig god. Men også for den person der kommer hjem, kan hjemkomsten vaere uventet. Det forekommer når nogen har rejst en lang og snørklet tur fra det ene fremmede sted til det andet-og så opdager at det sidste fremmede sted de er kommet til, dét er faktisk deres hjem. Det kan også vaere en god historie. Sådan én handler denne forelaesning om. Historien begynder med en studerende fra rigets udkant der rejser af sted til den størst mulige by for at laese litteraturvidenskab. I dette fag, viser det sig, er der kun én underviser, en aeldre professor, der ca. hvert andet semester laeser op af gulnede notater fra før Anden Verdenskrig, og ca. hvert andet semester holder han så frisemester. Han giver os dog ét godt råd, nemlig at vi skal shoppe rundt og følge undervisning i andre fag. Det gør vi, og det laerer vi meget af. Et studenteroprør er imens ved at traekke op i horisonten-det bryder løs et par år senere. Vor student, som så småt er mig selv, oplever dette studenteroprør på naermeste hold. En af lederne af oprørets første bølge bor på samme kollegium og har sammen med studiekammerater besat sit institut-døgnet rundt. Den slags kraever at man har øl, også om natten, og øl om natten kan man få på vores kollegium, fordi indflyttere dér på skift skal vaere ølmaend og stå til rådighed 24/7. Til gengaeld må Christian Kock er professor emeritus i retorik ved
NyS, Nydanske Sprogstudier
En stor del af ordforrådstilegnelsen i løbet af skoletiden menes at foregå under selvstændig læsning (Cunningham 2005). Tilegnelse af nye ord kan blandt andet ske hvis man ved at genkende ordenes morfologiske bestanddele når frem til sandsynlige betydninger. Det er derfor oplagt at skoleelevers ordtilegnelse kan styrkes gennem undervisning i morfologisk analyse (Baumann m.fl. 2003). Med dette sigte har vi i et igangværende projekt udviklet et eksperimentelt undervisningsforløb til elever på mellemtrinnet. Vigtige spørgsmål har været hvad morfologiundervisning specifikt skal handle om hvis danske elever skal have udbytte af den: Møder elever på mellemtrinnet overhovedet morfologisk komplekse ord i selvlæste tekster? Hvad er det typisk for kompleksitetstyper de møder? Og er ordene semantisk transparente? Vi søgte svar ved at undersøge 359 såkaldte kategori 2-ord (Beck og McKeown 1985) fra tekster til mellemtrinnet. Kategori 2-ord er et oplagt fokus fordi de udgør et mellemlag mellem d...
2016
At skaere sin viden til Karin Tybjerg Vaesken i praeparaterne Ion Meyer Et anatomisk kunstvaerk Ion Meyer VAE V O G C E L L E R Det indstøbte menneske Malthe Boye Bjerregaard At genkende det unormale Erik Clasen-Linde Elektronmikroskopi i cellers indre Klaus Qvortrup HeLa og Henrietta Lacks Malthe Boye Bjerregaard Cellekultur og kraeftbehandling Anne E. Lykkesfeldt
Religionsvidenskabelig Skriftrække
Dette første nummer af Religionsvidenskabelig Skriftraekke er et festskrift. Ligesom selve ordet 'fest' bygger skriftet her bro fra det højtideligt-højstemte til det lystigt-larmende. Sigtet med udgivelsen og dens 29 selvstaendige bidrag er at fejre Hans Jørgen Lundager Jensens virke som professor i Religionsvidenskab på Aarhus Universitet samt at markere hans nye status som pensionist. Overgange påkalder sig opmaerksomhed. Udgivelsen er monstrøs i betydningen sammensat. Den består af en raekke essays; visse straeber efter den akademiske form og tone, mens andre er causerende, prunkende, panegyriske. Hvad der binder disse bidrag sammen, er deres faelles ønske om at dvaele ved en faglig begejstring, som har fået naering af drøftelser med Hans Jørgen Lundager Jensen. Faktisk har 'begejstring' netop vaeret vores (redaktionens) kortnavn for projektet-først på ideplanet og siden i diverse korrespondancer samt filmapper. Termen er den bedste til at indfange vores holdning til og stadige energi-tilflydning fra udgivelsens modtager. Skriftet er opdelt i fire tematiske afdelinger. Den første, "Tidens krumninger", handler i bred forstand om myter og om fortaelleglaedens evige genkomst. Den anden, "Bitre urter, usyret brød", angår trangen til systematik og struktur som vaesentligt element i den menneskelige tilvaerelsestolkning og i den religionsvidenskabelige analyse heraf. Den tredje, "Den lange sommer", udforsker fryd, vellyst og hygge som tematiske konstanter i Hans Jørgen Lundager Jensens forfatterskab (og livsudfoldelse). Den fjerde, "Herlighedens nedstigning", tager udgangspunkt i Hans Jørgen Lundager Jensens interesse for ritualer og pligtfølelser for institutioner og traditioner. Overskrifterne til de fire afdelinger er plukket i Hans Jørgen Lundager Jensens laerde, klare og poetiske doktordisputats Den fortaerende ild. Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente (2000); festskriftsbidragene bevidner, at denne vaegtige bog samt de øvrige 200 (t-o h-u-n-d-re -d-e) af Hans Jørgen Lundager Jensens udgivelser har sat sig dybe spor i dansk religionsforskning. Bidragene demonstrerer samtidig, at mennesket Hans Jørgen Lundager Jensen og hans begejstring for sit fagstof har smittet generationer. Herfor skylder vi tak. Tak siger vi ligeledes de 29 bidragydere; en saerlig skal gå til professor emerita Kirsten Nielsen for ildhu og korrekturlaesning af manuskriptet i sin helhed. Vi håber, at udgivelsen må vaere laesere til gavn og til glaede.
Antropologi, 2018
Biometriske teknologier (bios = liv, metron = måle) bruges til at identificere mennesker ud fra specifikke kropslige kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigtstraek, gangart osv.