Resiliensforståelser i skoleverdenen (original) (raw)
Related papers
Om modstand, frihed og myndigblivelse i daginstitutionen
Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
ResuméI denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, m...
Psyke & Logos
This article deals with how contemplative activities in a public school setting and a Waldorf school setting emerge in a phenomenological inspired life-world perspective. It starts with a short introduction to ‘contemplative activities’ and how they can be understood in connection to school settings as a way for the teacher to direct the attention ofthe children and foster mental health and well-being. In the qualitative literature, contemplative activities in schools are often described as part of a mindfulness or yoga inspired intervention. The two schools presented in this paper both have contemplative activitiesas an integrated part of their everyday school life. In these settings the teachers use poetry, music and movement to direct the attention of the children either as an opening to the subject learning, between subject activities or when there is a need for a break duringlessons. The purpose of this article is to describe and discuss what emerges when the researcher applies...
Kontemplative aktiviteter i skolen i et resonanspædagogisk perspektiv
Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 2019
Igennem de seneste år har der vaeret en stigende interesse for at anvende kontemplative og mindfulness-baserede aktiviteter som yoga og meditation til børn i paedagogiske kontekster. Mens fortalerne for mindfulness-programmer i uddannelsessammenhaenge argumenterer for, at meditation kan vaere en løsning på stressede institutionshverdage, fremhaever kritikere, at disse anvisninger risikerer at føre til endnu en styringsteknologisk praksis. Med en ambition om at se ud over denne tvetydighed er formålet med denne artikel at vise og diskutere, hvordan skolepraksisser, hvor kontemplative aktiviteter er en integreret del af undervisningen, kan vaere med til at underbygge elevers relation til verden. Disse skolepraksisser analyseres med udgangspunkt i den tyske sociolog Hartmut Rosas relationelle dannelsesmetafor resonans. På baggrund af denne analyse er det artiklens ambition at vise, hvordan de udvalgte typer af skolepraksisser kan bidrage med vigtig viden til diskussionen om anvendelsen af mindfulness i uddannelsessammenhaenge.
Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018
Brad Evans og Julian Reid, undersøger i deres bog Resilient Life, hvilket subjekt der skabes, når kravet om resiliens er allestedsnaervaerende (s. xi). Bogens undertitel, The Art of Living Dangerously, referer til Michel Foucault, der i sin bog Biopolitikkens fødsel betegner liberalismens slagord som "lev livet farligt" (s. 65). Foucault karakteriserer dét, at mennesket opdrages i farens vaesen, som en af liberalismens vigtigste følger. Evans og Reid, henholdsvis er lektor ved Bristol Universitet og professor ved Lapland Universitet, begge i internationale relationer, viderefører dette tankegods og undersøger, hvilket menneske der opdrages, når farens vaesen er total, og når subjektiveringen betinges af den resiliente ideologi? Evans og Reids ambition er tofoldig: De vil for det første levere den første substantielle politiske kritik af konceptet resiliens (s. xi). For det andet vil de revitalisere den kollektive forestillingsevne (s. 201) og anlaegge byggestenene til en poetisk subjektivitet (s. 193). Den poetiske subjektivitet forholder sig modsat den resiliente subjektivitet, hverken apolitisk eller nihilistisk til sin eksistens (s. 37). Evans og Reid indleder med at analysere udviklingen fra sikkerhed til resiliens. Resiliens er ifølge dem en ny dominerende mentalitet i den nuvaerende neoliberale regeringskunst. Resiliens må ifølge Evans og Reid analyseres, hvis vi ønsker at forstå den neoliberale magtudøvelse. Resiliens defineres fra officielle kilder, her FN's klimapanel (IPCC), som et systems "evne til at anticipere, absorbere, rumme, eller komme sig over effekterne af en potentiel skadelig begivenhed på en rettidig og effektiv facon, og samtidig sikre bevarelsen, retableringen, eller forbedringen af dets essentielle basale strukturer og funktioner" (s. 6). Resiliens defineres af FN også som et systems kapacitet til at tilpasse sig, modstå eller aendre sig ved eksponering for faremomenter (s. 71). Disse to definitioner eksemplificerer, hvordan fortalere for resiliens definerer begrebet. Som bogen skrider frem er det interessant at bemaerke, at det er virkningen af resiliens, der er det centrale stridspunkt. Selve definitionerne er fortalere som kritikere enige om.
Historisk Tidsskrift, 2013
Beskeden lød: »Det BRAENDER i Studiegården torsdag d. 21 kl. 15-Og SAMME AFTEN kl. 20 i Alexandersalen. Studenter-AKTIONSmøde. Kun adgang mod legitimation som psykologistuderende.« 1 Den foregående nat havde nogle psykologistuderende malet parolen »Bryd professorvaeldet-medbestemmelse nu« på en mur vendt ind mod Studiegården. Den 21/3 1968 om eftermiddagen bevaegede en gruppe psykologistuderende sig fra Studentersamfundets lokaler i Skt. Peders Straede til Studiegården, hvor de til live-musik fra Burnin' Red Ivanhoe bar rundt på plakater med slagord som »Demokrati på arbejdspladsen«, »Feudale tilstande på vore auditorier« og »Akademisk frihed også for de studerende«. 2 Derudover var der, som en af arrangørerne selv sagde på aktionsmødet samme aften, »øl og flammende taler.« 3 Sådan startede studenteroprøret i Danmark. Det er ambitionen med denne artikel at redegøre for studenteroprøret i Danmark med henblik på at klarlaegge de dynamikker, der praegede studenterpolitikken og de studerende. Hvad var baggrunden for de studerendes frustrationer? Hvordan begyndte det? Hvordan forløb selve oprøret? Hvilken betydning fik det for den måde, de studerende siden organiserede sig på? Og hvilke studenterpolitiske konsekvenser fik dette? Som tidsmaessig afgraensning er valgt 1965-1971. Det vil vaere forholdene på Københavns og Aarhus Universitet, der står i centrum. 4 1 Rigsarkivet (RA), »Studenteroprøret«, U.2, A II. Teksten er fra en flyveseddel. 2 Smalfilmsoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. Desuden diverse avisartikler i Aktuelt og Ekstra Bladet d. 22/3 1968 og Politiken den 23/3 1968. 3 Erik de Place Andersen på aktionsmødet d. 21/3 om aftenen. Lydbåndoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. 4 Artiklen baserer sig på Steven Llewellyn Bjerregård Jensen og Thomas Ekman Jørgensens prisopgave Studenteroprøret i Danmark 1968. Forudsaetninger og konsekvenser. Indleveret januar 1999 ved Københavns Universitet. Naervaerende artikel fokuserer på universitetsinterne forhold og udelader påvirkninger fra sociale og politiske aendringer samt Universitetspolitik og studenterforhold før 1968 Universiteterne blev praeget af en markant stigning i studentertallet i løbet af 1960erne. I tiåret 1958-68 steg studentertallet ved Københavns Universitet fra ca. 7.000 til 21.000. Tallene i Århus bevaegede sig for samme periode fra 1.878 studerende til 7.888, altså henholdsvis en tredobling og firedobling. Denne uddannelseseksplosion regnes ofte som en vigtig baggrundsfaktor for studenteroprøret, da den havde konsekvenser for de vilkår, der blev studeret under. Som en årsag til studenteroprøret skal man til gengaeld omgås uddannelseseksplosionens forklaringskraft med forsigtighed. Det var et led i en strukturel forandring af universitetsinstitutionen, men der var en raekke institutioner, som havde en meget kraftig stigning i studentertallet, uden at de oplevede noget studenteroprør. Det forklarer heller ikke, hvorfor oprøret startede på bestemte institutter frem for andre inden for samme uddannelsesinstitution. Videnskabens øgede samfundsmaessige betydning førte i 1960erne til en stigende opmaerksomhed på de højere laereanstalters og forskningens vilkår. Det førte til oprettelsen af en raekke råd og udvalg, som skulle levere forslag og betaenkninger til, hvordan disse aendringer skulle forløbe. I 1962 oprettedes Universitetsadministrationsudvalget (UAU).
Samarbejde i skolen – når forandring forsvinder i en konsensuskultur
Forskning og forandring, 2019
Med inklusionsloven fra 2012 og skolereformen fra 2014 er der politisk kommet øget fokus på, at skolen skal udvikle sin praksis til at være mere inkluderende, hvilket forudsætter nytænkning og udvikling af hele skolens praksis. Kommuner og skoleledere har ansvaret for at rammesætte dette forandringsarbejde. Tendensen har været, at man har opbygget omfangsrige støttesystemer omkring lærernes praksis i klasserummet, som eksempelvis uddannelse og ansættelse af AKT-vejledere, inklusionsvejledere, læsevejledere m.fl. En praksis, der forudsætter, at lærere og de interne og eksterne ressourcepersoner samarbejder om at udvikle en mere inkluderende skole. Med udgangspunkt i analyser og resultater fra grundforskningsprojektet ”Approaching Inclusion” vil vi i denne artikel sætte fokus på, hvordan de professionelle i skolen samarbejder, og hvad der karakteriserer dette samarbejde, samt hvordan studiet af samarbejdet kan bidrage til en dybere forståelse af samarbejdets betydning for udvikling af...
Tidsskriftet Antropologi
Karen Waltorp: Education & Opposition. Marginalization and Lack of Citizenship in the Coloured Township of Manenberg Young and old alike speak of education as an ideal in the coloured township Manenberg in South Africa. In practice, though, 70 percent of the young men and women do not graduate from high school, and only a small number of those who do graduate study further. Education is a widely recognized form of “symbolic capital”, but among subcultures that are in opposition to the established community, education does not necessarily result as symbolic capital. The absence of a feeling of citizenship among young men and women acts to constrain them in their educational endeavours through subtle interplay of social, political and economic barriers in the specific South African complex of race, ethnicity and class. Through a juxtaposition of the concepts “street culture”, “counter-school culture” and “intimate culture” this article analyzes the dynamic of the specific opposition t...
Traume, lidelse og resiliens - Indledning
Psyke & Logos
1. Handling, engagement og erindring For 15 år siden fik jeg bogen I voldens kølvand i julegave. Det var så stor en oplevelse at læse i den, at jeg, efter at børnene var faldet i søvn, blev oppe hele natten og læste den i ét langt stræk. Den gjorde indtryk, fordi den så tydeligt så traumatisering i et socialpsykologisk lys og dermed knyttede an både til social støtte og til mulig forebyggelse gennem fjernelse af magt- og livsforhold, der kan føre til, at mennesker får muligheder for at udbytte, ydmyge, misbruge og ødelægge hinanden og for at slå hinanden ihjel gennem krigshandlinger, tortur, mishandling og fattigdom. Judith Lewis Herman skrev i bogen: “At studere psykiske traumer er at berette om forfærdelige begivenheder. Når det drejer sig om naturkatastrofer eller uafvendelige begivenheder, føler de vidner, der fortæller om dem, uden videre med ofret. Men når de traumatiske begivenheder skyldes en menneskelig plan, bliver vidnerne fanget i konflikten mellem offer og gerningsmand....