Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet ’Bedre Breve’ i Stevns Kommune (original) (raw)

NØDVENDIGHEDENS PÆDAGOGIK: Optimeringskrav møder det gode fællesskab i velfærdssamfundets skole

Tidsskriftet Antropologi

Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn. Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I a...

Anmeldelse af Dansk Sproghistorie 6. Forfatternes dansk

NyS, 2023

Det sidste i raekken af de seks bind, som udgør Dansk Sproghistorie, har fået titlen Forfatternes dansk og består af kapitlerne 20. Sprog og stil (kapitel 20 i den fortløbende nummerering i Sproghistoriens forskellige bind) og Forfattersprog (kapitel 21). I kapitel 20 fremsaettes indledningsvist en generel beskrivelse af stilidealer og stilforskydninger fra middelalderen og frem til nutiden. Dette følges op af et afsnit om talesprogets gengivelse i skrevne tekster, og kapitlet afsluttes med en beskrivelse af, hvordan danske oversaettelser af betydningsfulde fremmedsprogede vaerker har påvirket det danske ordforråd. I kapitel 21 kastes der lys over måden, hvorpå 20 danske forfattere fra Anders Sørensen Vedel og frem til Klaus Rifbjerg har arbejdet med sprog og stil i deres vaerker. Bindet er som helhed vurderet et vellykket sprog-og litteraturhistorisk vaerk, som gennem mange fine illustrationer og traeffende eksempler både fremstår appellerende for den alment interesserede laeser samt velegnet til selvstudie og undervisningsbrug. Redaktørerne har gennemført et grundigt arbejde i forhold til at henvise til andre bind i raekken, hvilket kaeder Forfatternes dansk godt sammen med serien som sådan, og i det hele taget baerer bindet praeg af en prisvaerdig redaktionel omhu. Endvidere er det vaerd at fremhaeve det omfattende ekstramateriale, som foreligger på hjemmesiden http://www.dansksproghistorie.dk. Her kan man opspore yderligere tekstmateriale fra de enkelte forfatterskaber og få uddybet bestemte sproglige traek, fx "Tegnsaetning og ytringsgraense i Vedels Saxooversaettelse". Alt dette bevirker, at Forfatternes dansk er at betragte som et vaer

Studenteroprøret i Danmark

Historisk Tidsskrift, 2013

Beskeden lød: »Det BRAENDER i Studiegården torsdag d. 21 kl. 15-Og SAMME AFTEN kl. 20 i Alexandersalen. Studenter-AKTIONSmøde. Kun adgang mod legitimation som psykologistuderende.« 1 Den foregående nat havde nogle psykologistuderende malet parolen »Bryd professorvaeldet-medbestemmelse nu« på en mur vendt ind mod Studiegården. Den 21/3 1968 om eftermiddagen bevaegede en gruppe psykologistuderende sig fra Studentersamfundets lokaler i Skt. Peders Straede til Studiegården, hvor de til live-musik fra Burnin' Red Ivanhoe bar rundt på plakater med slagord som »Demokrati på arbejdspladsen«, »Feudale tilstande på vore auditorier« og »Akademisk frihed også for de studerende«. 2 Derudover var der, som en af arrangørerne selv sagde på aktionsmødet samme aften, »øl og flammende taler.« 3 Sådan startede studenteroprøret i Danmark. Det er ambitionen med denne artikel at redegøre for studenteroprøret i Danmark med henblik på at klarlaegge de dynamikker, der praegede studenterpolitikken og de studerende. Hvad var baggrunden for de studerendes frustrationer? Hvordan begyndte det? Hvordan forløb selve oprøret? Hvilken betydning fik det for den måde, de studerende siden organiserede sig på? Og hvilke studenterpolitiske konsekvenser fik dette? Som tidsmaessig afgraensning er valgt 1965-1971. Det vil vaere forholdene på Københavns og Aarhus Universitet, der står i centrum. 4 1 Rigsarkivet (RA), »Studenteroprøret«, U.2, A II. Teksten er fra en flyveseddel. 2 Smalfilmsoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. Desuden diverse avisartikler i Aktuelt og Ekstra Bladet d. 22/3 1968 og Politiken den 23/3 1968. 3 Erik de Place Andersen på aktionsmødet d. 21/3 om aftenen. Lydbåndoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. 4 Artiklen baserer sig på Steven Llewellyn Bjerregård Jensen og Thomas Ekman Jørgensens prisopgave Studenteroprøret i Danmark 1968. Forudsaetninger og konsekvenser. Indleveret januar 1999 ved Københavns Universitet. Naervaerende artikel fokuserer på universitetsinterne forhold og udelader påvirkninger fra sociale og politiske aendringer samt Universitetspolitik og studenterforhold før 1968 Universiteterne blev praeget af en markant stigning i studentertallet i løbet af 1960erne. I tiåret 1958-68 steg studentertallet ved Københavns Universitet fra ca. 7.000 til 21.000. Tallene i Århus bevaegede sig for samme periode fra 1.878 studerende til 7.888, altså henholdsvis en tredobling og firedobling. Denne uddannelseseksplosion regnes ofte som en vigtig baggrundsfaktor for studenteroprøret, da den havde konsekvenser for de vilkår, der blev studeret under. Som en årsag til studenteroprøret skal man til gengaeld omgås uddannelseseksplosionens forklaringskraft med forsigtighed. Det var et led i en strukturel forandring af universitetsinstitutionen, men der var en raekke institutioner, som havde en meget kraftig stigning i studentertallet, uden at de oplevede noget studenteroprør. Det forklarer heller ikke, hvorfor oprøret startede på bestemte institutter frem for andre inden for samme uddannelsesinstitution. Videnskabens øgede samfundsmaessige betydning førte i 1960erne til en stigende opmaerksomhed på de højere laereanstalters og forskningens vilkår. Det førte til oprettelsen af en raekke råd og udvalg, som skulle levere forslag og betaenkninger til, hvordan disse aendringer skulle forløbe. I 1962 oprettedes Universitetsadministrationsudvalget (UAU).