1.2 -artigo Veliger.pdf (original) (raw)
Related papers
Faghistorikeres historiebegreb. Baggrund, kendetegn og virkninger
2013
De fleste historikere af fag vil medgive, at de må kunne gøre rede for og helst begrunde det begreb om historie, der ligger til grund for deres faglige virksomhed. Det må udgøre et centralt moment i deres faglige kunnen. Men der findes-mig bekendt-ingen indgående undersøgelser af, hvordan historikere faktisk har forstået og brugt termerne 'historie' og 'historisk', efter at deres fag blev etableret som en distinkt videnskab i løbet af sidste tredjedel af 1800-tallet. Det gaelder såvel i en dansk som i anden vestlig sammenhaeng. 1 Der findes ganske vist et vaerk af den britiske historiker, filosof og arkaeolog R.G. Collingwood med titlen The Idea of History. Det er i første raekke baseret på de historieteoretiske og begrebshistoriske forelaesninger, han holdt i Oxford i 1936 og 1940, og det blev udgivet posthumt første gang i 1946 og senest i 1993. 2 Collingwood behandlede historiebegrebets historie fra oldtiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet, men når han kom til det, der blev benaevnt historieforskning ('scientific history'), beskaeftigede han sig ikke i første raekke med faghistorikernes, men mere med historiefilosoffernes historieforståelsefx Wilhelm Diltheys, Heinrich Rickerts og Benedetto Croces. Der findes ligeledes artiklen Geschichte, Historie i bind 2 af Geschichtliche Grund-1 Det følgende er en bearbejdet og udvidet version af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 2003 og ligger i direkte forlaengelse af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 1995, hvor der afslutningsvis blev peget på de problemer, der følger af at arbejde med afsaet i et 'fortidsfikseret' historiebegreb-jf. »Selvrefleksion i dansk faghistorie: en sta
Henrik Galberg Jacobsen: Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005, bind 1-2
NyS, 2011
Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog vaere opfyldt: • Citatet skal vaere i overensstemmelse med "god skik" • Der må kun citeres "i det omfang, som betinges af formålet" • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de aeldre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for 'optical character recognition' og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man vaere forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
Kritik på delagtighedens betingelser. Om at være et problem
2016
In this article, I discuss the issue of critique under conditions of complicity. Complicity and privilege might be said, in some sense, always to be conditions of possibility for critical discourse. But the complicity, I consider here, is not of this general or abstract, conceptual kind. Rather, I examine a critical genre – critique under conditions of complicity – in which the critical subject is both complicit in and privileged by the system, he or she is nevertheless attempting a critique of. I discuss three rather different examples of critique under conditions of complicity: A literary genre that I term ‘hypocrite fiction’, French anti-imperialism represented by Jean-Paul Sartre, and Critical Whiteness Studies. What these three critical positions share is, most importantly, their distaste of a global system of which they are themselves beneficiaries. Each of these three discourses thus respond in its own way to the systemic inequality and injustice caused by specific configurat...
2007
Denne håndbog er udviklet i forbindelse med overgangen til nye digitale 3D-metoder,-værktøjer og-procedurer. Håndbogen gennemgår baggrundsmateriale, teknologi og metoder, der kan bruges til skabe alternative løsninger, kvalificere beslutninger, klæde ...