Nr Kirkeby Kirke - en nordfalstersk kridstenskirke fra 1100-årene (original) (raw)
2020, Årsskrift 2020 Lokalhistorisk Forening for Nordfalster
Hvornår er den bygget, af hvad og af hvem-klassiske spørgsmål til de middelalderlige kirkebygninger, som yderst sjaeldent kan besvares saerlig praecist. En undersøgelse af Nr. Kirkeby Kirke i 2019-20 har dog bragt os noget naermere, og den har givet lyst til at lave lignende undersøgelser i andre kirker på Lolland-Falster. De to øer rummer nogle af landets fineste landsbykirker fra middelalderen, og dem vil vi vide mere om. I Nr. Kirkeby på Nordfalster stod det i foråret 2018 klart for menighedsrådet, at noget var helt galt med kirkens tag Repraesentanter for Lolland-Falsters Stift, Nationalmuseet og kongelig bygningsinspektør, provsten og menighedsrådet samt dettes arkitekt mødtes i kirken den 30. april 2018. Det gav stødet til en større reno-vering samt en spaendende, tvaerfaglig undersøgelse. Kirken så langtfra godt ud. Den var for laengst blevet lukket, inde i den blev loftets tvaerbjaelker støttet af to raekker stivere, og udvendig var tegltaget taget af og erstattet af tagpap og påsømmede laegter. Skaderne på tømmeret i tagkonstruktionen skyldtes i høj grad ind-traengende vand, der havde sat gang i angreb af råd, skimmel og svamp. Hvad skulle man gøre, og ville man kunne få udbetalt nogen erstatning fra svampeforsikringen, blev der spurgt. Det sidste var der dog netop kommet et bekraeftende svar på, oplyste formanden for menighedsrådet.
Related papers
Kirke, opera og stormoske: Retskulturelle overvejelser over monumentalarkitektur
Politik, 2010
The article analyses the notions of legal culture and monumental architecture. It is presumed that symbolic monumental architecture can be interpreted as legal cultural representations and thereby illustrate legal cultural changes. It is exemplified by the Opera and the debates on grand-mosques in Copenhagen. The claim of the article is that these buildings, the opera and the grand-mosques, can be understood as the growth of a post-national marked based legal culture in contrast to a post-national religious based legal culture.
En anderledes danmarkshistorie
2018
Et nyt danmarkshistorisk projekt blev i august 2016 lanceret i Jyllands-Posten foranlediget af, at A.P. Møller Fonden havde bevilget 14 mio. kr. til Aarhus Universitetsforlag til bogserien 100 danmarkshistorier. 1 Den skal omfatte 100 bøger hver på 100 sider, og et nyt bind skal udgives hver måned startende i september 2017. Dermed vil den først vaere ført til ende i 2024. Historikere ved universiteter og museer skal skrive bøgerne, og initiativtageren, forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl, har i Kristeligt Dagblad ridset overvejelserne bag det nye initiativ op: Skal man skrive danmarkshistorie i dag, skal man gøre det ved hjaelp af en raekke historier, der hver giver sit perspektiv på danmarkshistorien […] Tiden er løbet fra at fortaelle vores historie som én samlet blok, for gamle begivenheder skal ses i lyset af nutiden. Derfor indes der ikke én samlet historie om Danmark, men der indes en masse vigtige historier i forhold til Danmark, som vi kan spejle os i og bruge til at forme fremtiden. 2 En indgående vurdering af projektet kan først laves, når det er bragt til ende. Men allerede nu hvor de første 6 bind foreligger, kan det styrende koncept drøftes: Hvad udgør dets kendetegn, og hvordan tager de sig ud i lyset af de velkendte måder at skrive danmarkshistorie på? De udgivne bind er i skrivende stund: Poul
Septuaginta – kirkens første bibel
Collegium Biblicum Årsskrift (CBÅ), 2005
Septuaginta oplever i disse år en renaessance. 1 Det skyldes ikke mindst, at man nu også har fået øjnene op for denne gamle graeske oversaettelses teologiske betydning. For vil man tale om kirkens første Bibel, er Septuaginta den selvfølgelige kandidat. Det er den allerede af den grund, at den dominerer tekstformen i de gammeltestamentlige citater i Det Nye Testamente. Almindeligvis plejer man således at sige, at to tredjedele af disse citater afspejler Septuagintas tekst. Denne omstaendighed har imidlertid vaeret overskygget i luthersk bibeltradition. Her lagde man sig i forlaengelse af Luther selv hurtigt fast på, at den inspirerede grundtekst til Det Gamle Testamente var den hebraiske. Og i forhold til den kunne Septuaginta aldrig blive andet end en oversaettelse. Det var med andre ord Hieronymus' gamle begrundelse for at laegge Hebraica veritas til grund for sin latinske oversaettelse i stedet for at oversaette en oversaettelse, der igen gjorde sig gaeldende. I forlaengelse heraf var Luthers syn på Septuagintas kvalitet heller ikke specielt positivt. Således kan han sige: Oversaettelse er en saerlig nåde og Guds gave. De halvfjerds graeske oversaettere, der således har bragt den hebraiske Bibel på det graeske sprog, var uerfarne og uøvede i hebraisk, deres oversaettelse er tumbet og vrøvlet, fordi de har foragtet bogstaverne, ord og udtryksmåde, således at endog Hieronymus' version og oversaetteri er at foretraekke. Og dog, den der skaelder Hieronymus ud for at vaere en hebraeer, han gør vold imod ham og gør ham uret. For efter det babyloniske fangenskab er dette sprog så korrumperet og fordaervet, at man ikke laengere har kunnet bringe det i orden igen. Hvis Moses og profeterne nu igen opstod, så ville de ikke selv forstå deres ord, sådan som de nu er blevet fordrejet. 2
Loading Preview
Sorry, preview is currently unavailable. You can download the paper by clicking the button above.
Related papers
Politica