Jeunes immigrés dans la cité. Citoyenneté et politique publique (original) (raw)
Tidsskriftet Antropologi
Karen Waltorp: Education & Opposition. Marginalization and Lack of Citizenship in the Coloured Township of Manenberg Young and old alike speak of education as an ideal in the coloured township Manenberg in South Africa. In practice, though, 70 percent of the young men and women do not graduate from high school, and only a small number of those who do graduate study further. Education is a widely recognized form of “symbolic capital”, but among subcultures that are in opposition to the established community, education does not necessarily result as symbolic capital. The absence of a feeling of citizenship among young men and women acts to constrain them in their educational endeavours through subtle interplay of social, political and economic barriers in the specific South African complex of race, ethnicity and class. Through a juxtaposition of the concepts “street culture”, “counter-school culture” and “intimate culture” this article analyzes the dynamic of the specific opposition t...
Den Gamle By skal tjene samfundet
2018
Efter mange ars udvikling og nybrud er det nu tid ativaerksaette en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By ide naeste 10, 20, 30 ar – ja, vi skal om muligt forsoge at skaberammer og okonomisk fundament for museet de naeste 100ar. For det er op til os at sikre, at Den Gamle By ogsa vil vaereher i fremtiden. Nogleordet er relevans for museets gaester ogbrugere.
Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk, 2020
Kolding designskole; 2 Syddansk universitet RESUMÉ De senere år har der i Danmark vaeret en udbredt debat om «ghetto»-områder, hvor bestemte boligkvarterer er blevet gjort til genstand for negativ opmaerksomhed politisk og i medierne. På baggrund af et casestudie af NGO'en GAME, der bygger på interviews med unge, der er engageret i organisationens arbejde med gadeidraet i områderne, GAMEs hjemmeside samt policydokumenter repraesenterede den danske politiske diskurs om «ghetto»-områder argumenteres i denne artikel for, hvordan lokale og sociale stedskvaliteter kan medtaenkes i den offentlige debat og den bysociologiske og ungdomspaedagogiske forskning. Ved hjaelp af et stedssensitivt perspektiv, der inddrager socialsemiotisk teori, og en sondring mellem taktik og strategi hentet hos de Certeau, vises i den empiriske analyse, hvordan GAMEs løse semiorganiserede tilgang til gadeidraet giver unge mennesker i «ghetto»-områder mulighed for at praktisere selvudtryk gennem bestemte stedslige taktikker. Desuden diskuteres, hvordan GAME i sit ungdomskulturelle udtryk tilsyneladende formår at undslippe territorial stigmatisering på måder, der kan bidrage til nye, produktive sammenhaenge mellem steder og identitetsudvikling.
Sprog og identitet: En oversigt
Skandinaviske sprogstudier, 2015
Identitetsbegrebet er i mere end én forstand knyttet til det menneskelige sprog. Et velkendt eksempel på en overvejelse over sammenhaengen mellem sprog og identitet finder vi hos Gottlob Frege (2002a ( )) i hans forsøg på at grundlaegge moderne semantik gennem sit berømte eksempel med Morgenstjernen og Aftenstjernen, hvor han viser, at det at kende til, hvad de to navne refererer til, ikke er nok til at fastslå, at referenterne i verden er identiske (nemlig i dette tilfaelde planeten Venus). Ud over en referent, det, der peges på, har vi nemlig også altid en mening i form af en givethedsmåde for referenten (som her er henholdsvis himlen om morgenen og himlen om aftenen). Et andet velkendt eksempel på et møde mellem sprog og identitet, som man i denne sammenhaeng kan naevne, er Jacques Derridas fejrede, men samtidig omstridte forsøg på at dekonstruere enhver form for identitetstaenkning ). Netop disse to eksempler illustrerer på bedste vis spaendvidden i synet på forholdet mellem sprog og identitet, sådan som det er kommet til udtryk op gennem forrige århundrede. I det første tilfaelde er referencen til verden og det klare meningsindhold det, der giver sproget sin faste identitet. I det andet tilfaelde opfattes denne identitet kun som noget tilsyneladende, da den i virkeligheden må ses som et mere eller mindre bedragerisk produkt af en stadig forskelsdannelse i sproget. Inden for psykologien spiller forholdet mellem sprog og personlig identitet en ikke uvaesentlig rolle. Siden René Descartes har begrebet om personlig identitet vaeret knyttet taet sammen med den menneskelige refleksionserfaring og med evnen til at skabe sammenhaeng og enhed i perception, handling og taenkning (Descartes 1967 (1637)), jf. fx også Immanuel Kants begreb om apperceptionens transcendentale syntese ) og Georg Wilhelm Friedrich Hegels begreb om den subjektive ånd ). Begge steder er der tale om be-
Døde soldaters sjæle hjemsøger japansk politik
Udenrigs
Midt i Tokyo ligger et fredfyldt shinto-tempel, som for alvor kan få gemytterne i kog i hele Østasien. Striden om Yasukuni-templet er en intern japansk polemik, som gradvist er blevet et internationalt stridspunkt.
Skilsmisse og barnets bedste – før og nu, mellem hverdagsliv og politik
BARN - Forskning om barn og barndom i Norden
Family life today is diverse and historical understandings of what family life is and shouldbe are challenged. Approximately 1/3 of all children in Scandinavia experience their parents’divorce during childhood. Despite divorce, children’s rights to an everyday life with bothparents are emphasized as a way to take care of the child. However, this has not alwaysbeen the case. This article investigates how the best interest of children in divorce has beenunderstood over time and how this has influenced the legislation developed in close relationto the Convention on the Rights of the Child. Through analyses of historical documents andcontemporary interview material with children and their divorced parents, we examine howdiscussions about children, parents and divorce have influenced the legislation, and howthese understandings – in a contemporary context – encourage parents to a high degreeof cooperation in “the best interest of their child”. However, the best interest of the child isno...
Om modstand, frihed og myndigblivelse i daginstitutionen
Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
ResuméI denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, m...
Historisk Tidsskrift, 2013
Beskeden lød: »Det BRAENDER i Studiegården torsdag d. 21 kl. 15-Og SAMME AFTEN kl. 20 i Alexandersalen. Studenter-AKTIONSmøde. Kun adgang mod legitimation som psykologistuderende.« 1 Den foregående nat havde nogle psykologistuderende malet parolen »Bryd professorvaeldet-medbestemmelse nu« på en mur vendt ind mod Studiegården. Den 21/3 1968 om eftermiddagen bevaegede en gruppe psykologistuderende sig fra Studentersamfundets lokaler i Skt. Peders Straede til Studiegården, hvor de til live-musik fra Burnin' Red Ivanhoe bar rundt på plakater med slagord som »Demokrati på arbejdspladsen«, »Feudale tilstande på vore auditorier« og »Akademisk frihed også for de studerende«. 2 Derudover var der, som en af arrangørerne selv sagde på aktionsmødet samme aften, »øl og flammende taler.« 3 Sådan startede studenteroprøret i Danmark. Det er ambitionen med denne artikel at redegøre for studenteroprøret i Danmark med henblik på at klarlaegge de dynamikker, der praegede studenterpolitikken og de studerende. Hvad var baggrunden for de studerendes frustrationer? Hvordan begyndte det? Hvordan forløb selve oprøret? Hvilken betydning fik det for den måde, de studerende siden organiserede sig på? Og hvilke studenterpolitiske konsekvenser fik dette? Som tidsmaessig afgraensning er valgt 1965-1971. Det vil vaere forholdene på Københavns og Aarhus Universitet, der står i centrum. 4 1 Rigsarkivet (RA), »Studenteroprøret«, U.2, A II. Teksten er fra en flyveseddel. 2 Smalfilmsoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. Desuden diverse avisartikler i Aktuelt og Ekstra Bladet d. 22/3 1968 og Politiken den 23/3 1968. 3 Erik de Place Andersen på aktionsmødet d. 21/3 om aftenen. Lydbåndoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. 4 Artiklen baserer sig på Steven Llewellyn Bjerregård Jensen og Thomas Ekman Jørgensens prisopgave Studenteroprøret i Danmark 1968. Forudsaetninger og konsekvenser. Indleveret januar 1999 ved Københavns Universitet. Naervaerende artikel fokuserer på universitetsinterne forhold og udelader påvirkninger fra sociale og politiske aendringer samt Universitetspolitik og studenterforhold før 1968 Universiteterne blev praeget af en markant stigning i studentertallet i løbet af 1960erne. I tiåret 1958-68 steg studentertallet ved Københavns Universitet fra ca. 7.000 til 21.000. Tallene i Århus bevaegede sig for samme periode fra 1.878 studerende til 7.888, altså henholdsvis en tredobling og firedobling. Denne uddannelseseksplosion regnes ofte som en vigtig baggrundsfaktor for studenteroprøret, da den havde konsekvenser for de vilkår, der blev studeret under. Som en årsag til studenteroprøret skal man til gengaeld omgås uddannelseseksplosionens forklaringskraft med forsigtighed. Det var et led i en strukturel forandring af universitetsinstitutionen, men der var en raekke institutioner, som havde en meget kraftig stigning i studentertallet, uden at de oplevede noget studenteroprør. Det forklarer heller ikke, hvorfor oprøret startede på bestemte institutter frem for andre inden for samme uddannelsesinstitution. Videnskabens øgede samfundsmaessige betydning førte i 1960erne til en stigende opmaerksomhed på de højere laereanstalters og forskningens vilkår. Det førte til oprettelsen af en raekke råd og udvalg, som skulle levere forslag og betaenkninger til, hvordan disse aendringer skulle forløbe. I 1962 oprettedes Universitetsadministrationsudvalget (UAU).
Nordidactica: Journal of Humanities and Social Science Education, 2015
Citizenship education and social science education aims at preparing the students for participation in the development of democratic societies. But which concept of democracy is the education based on, and aimed at? This article takes as its point of departure a discussion of concepts of democracy/citizenship including liberal, communitarian, republican and deliberative democracy. Through an analysis of curricula from social science education or citizenship education in lower secondary schools in Denmark, Norway, Sweden and politische Bildung (political education) in Berlin-Brandenburg, it is discussed which concepts of citizenship prevail in these, and, in the case of Denmark and Sweden, how these have developed in the last 40 years. Furthermore it is discussed, with reference to the German "Beutelsbacher-Konsensus" whether the citizenship education should be aimed at one concept of democracy if this concept is contested in itself.
Velfærdssamfundets blinde vinkler
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019
Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.