Sprittens by (original) (raw)
Related papers
Historisk Tidsskrift, 2013
Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe
Religionsvidenskabelig Skriftrække
Dette første nummer af Religionsvidenskabelig Skriftraekke er et festskrift. Ligesom selve ordet 'fest' bygger skriftet her bro fra det højtideligt-højstemte til det lystigt-larmende. Sigtet med udgivelsen og dens 29 selvstaendige bidrag er at fejre Hans Jørgen Lundager Jensens virke som professor i Religionsvidenskab på Aarhus Universitet samt at markere hans nye status som pensionist. Overgange påkalder sig opmaerksomhed. Udgivelsen er monstrøs i betydningen sammensat. Den består af en raekke essays; visse straeber efter den akademiske form og tone, mens andre er causerende, prunkende, panegyriske. Hvad der binder disse bidrag sammen, er deres faelles ønske om at dvaele ved en faglig begejstring, som har fået naering af drøftelser med Hans Jørgen Lundager Jensen. Faktisk har 'begejstring' netop vaeret vores (redaktionens) kortnavn for projektet-først på ideplanet og siden i diverse korrespondancer samt filmapper. Termen er den bedste til at indfange vores holdning til og stadige energi-tilflydning fra udgivelsens modtager. Skriftet er opdelt i fire tematiske afdelinger. Den første, "Tidens krumninger", handler i bred forstand om myter og om fortaelleglaedens evige genkomst. Den anden, "Bitre urter, usyret brød", angår trangen til systematik og struktur som vaesentligt element i den menneskelige tilvaerelsestolkning og i den religionsvidenskabelige analyse heraf. Den tredje, "Den lange sommer", udforsker fryd, vellyst og hygge som tematiske konstanter i Hans Jørgen Lundager Jensens forfatterskab (og livsudfoldelse). Den fjerde, "Herlighedens nedstigning", tager udgangspunkt i Hans Jørgen Lundager Jensens interesse for ritualer og pligtfølelser for institutioner og traditioner. Overskrifterne til de fire afdelinger er plukket i Hans Jørgen Lundager Jensens laerde, klare og poetiske doktordisputats Den fortaerende ild. Strukturelle analyser af narrative og rituelle tekster i Det Gamle Testamente (2000); festskriftsbidragene bevidner, at denne vaegtige bog samt de øvrige 200 (t-o h-u-n-d-re -d-e) af Hans Jørgen Lundager Jensens udgivelser har sat sig dybe spor i dansk religionsforskning. Bidragene demonstrerer samtidig, at mennesket Hans Jørgen Lundager Jensen og hans begejstring for sit fagstof har smittet generationer. Herfor skylder vi tak. Tak siger vi ligeledes de 29 bidragydere; en saerlig skal gå til professor emerita Kirsten Nielsen for ildhu og korrekturlaesning af manuskriptet i sin helhed. Vi håber, at udgivelsen må vaere laesere til gavn og til glaede.
Anmeldelse af Dansk Sproghistorie 6. Forfatternes dansk
NyS, 2023
Det sidste i raekken af de seks bind, som udgør Dansk Sproghistorie, har fået titlen Forfatternes dansk og består af kapitlerne 20. Sprog og stil (kapitel 20 i den fortløbende nummerering i Sproghistoriens forskellige bind) og Forfattersprog (kapitel 21). I kapitel 20 fremsaettes indledningsvist en generel beskrivelse af stilidealer og stilforskydninger fra middelalderen og frem til nutiden. Dette følges op af et afsnit om talesprogets gengivelse i skrevne tekster, og kapitlet afsluttes med en beskrivelse af, hvordan danske oversaettelser af betydningsfulde fremmedsprogede vaerker har påvirket det danske ordforråd. I kapitel 21 kastes der lys over måden, hvorpå 20 danske forfattere fra Anders Sørensen Vedel og frem til Klaus Rifbjerg har arbejdet med sprog og stil i deres vaerker. Bindet er som helhed vurderet et vellykket sprog-og litteraturhistorisk vaerk, som gennem mange fine illustrationer og traeffende eksempler både fremstår appellerende for den alment interesserede laeser samt velegnet til selvstudie og undervisningsbrug. Redaktørerne har gennemført et grundigt arbejde i forhold til at henvise til andre bind i raekken, hvilket kaeder Forfatternes dansk godt sammen med serien som sådan, og i det hele taget baerer bindet praeg af en prisvaerdig redaktionel omhu. Endvidere er det vaerd at fremhaeve det omfattende ekstramateriale, som foreligger på hjemmesiden http://www.dansksproghistorie.dk. Her kan man opspore yderligere tekstmateriale fra de enkelte forfatterskaber og få uddybet bestemte sproglige traek, fx "Tegnsaetning og ytringsgraense i Vedels Saxooversaettelse". Alt dette bevirker, at Forfatternes dansk er at betragte som et vaer
Svensk tidskrift för musikforskning/Svensk tidskrift för musikforskning/STM-online, 2024
Antropologi, 2018
Biometriske teknologier (bios = liv, metron = måle) bruges til at identificere mennesker ud fra specifikke kropslige kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigtstraek, gangart osv.