Danskundervisning i grænselandet: "Danskerne forærer deres dronning mere end tyskerne sin Bundespräsident (original) (raw)
Related papers
En anderledes danmarkshistorie
2018
Et nyt danmarkshistorisk projekt blev i august 2016 lanceret i Jyllands-Posten foranlediget af, at A.P. Møller Fonden havde bevilget 14 mio. kr. til Aarhus Universitetsforlag til bogserien 100 danmarkshistorier. 1 Den skal omfatte 100 bøger hver på 100 sider, og et nyt bind skal udgives hver måned startende i september 2017. Dermed vil den først vaere ført til ende i 2024. Historikere ved universiteter og museer skal skrive bøgerne, og initiativtageren, forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl, har i Kristeligt Dagblad ridset overvejelserne bag det nye initiativ op: Skal man skrive danmarkshistorie i dag, skal man gøre det ved hjaelp af en raekke historier, der hver giver sit perspektiv på danmarkshistorien […] Tiden er løbet fra at fortaelle vores historie som én samlet blok, for gamle begivenheder skal ses i lyset af nutiden. Derfor indes der ikke én samlet historie om Danmark, men der indes en masse vigtige historier i forhold til Danmark, som vi kan spejle os i og bruge til at forme fremtiden. 2 En indgående vurdering af projektet kan først laves, når det er bragt til ende. Men allerede nu hvor de første 6 bind foreligger, kan det styrende koncept drøftes: Hvad udgør dets kendetegn, og hvordan tager de sig ud i lyset af de velkendte måder at skrive danmarkshistorie på? De udgivne bind er i skrivende stund: Poul
Tidsskriftet Antropologi
Karen Waltorp: Education & Opposition. Marginalization and Lack of Citizenship in the Coloured Township of Manenberg Young and old alike speak of education as an ideal in the coloured township Manenberg in South Africa. In practice, though, 70 percent of the young men and women do not graduate from high school, and only a small number of those who do graduate study further. Education is a widely recognized form of “symbolic capital”, but among subcultures that are in opposition to the established community, education does not necessarily result as symbolic capital. The absence of a feeling of citizenship among young men and women acts to constrain them in their educational endeavours through subtle interplay of social, political and economic barriers in the specific South African complex of race, ethnicity and class. Through a juxtaposition of the concepts “street culture”, “counter-school culture” and “intimate culture” this article analyzes the dynamic of the specific opposition t...
Historisk Tidsskrift, 2013
Beskeden lød: »Det BRAENDER i Studiegården torsdag d. 21 kl. 15-Og SAMME AFTEN kl. 20 i Alexandersalen. Studenter-AKTIONSmøde. Kun adgang mod legitimation som psykologistuderende.« 1 Den foregående nat havde nogle psykologistuderende malet parolen »Bryd professorvaeldet-medbestemmelse nu« på en mur vendt ind mod Studiegården. Den 21/3 1968 om eftermiddagen bevaegede en gruppe psykologistuderende sig fra Studentersamfundets lokaler i Skt. Peders Straede til Studiegården, hvor de til live-musik fra Burnin' Red Ivanhoe bar rundt på plakater med slagord som »Demokrati på arbejdspladsen«, »Feudale tilstande på vore auditorier« og »Akademisk frihed også for de studerende«. 2 Derudover var der, som en af arrangørerne selv sagde på aktionsmødet samme aften, »øl og flammende taler.« 3 Sådan startede studenteroprøret i Danmark. Det er ambitionen med denne artikel at redegøre for studenteroprøret i Danmark med henblik på at klarlaegge de dynamikker, der praegede studenterpolitikken og de studerende. Hvad var baggrunden for de studerendes frustrationer? Hvordan begyndte det? Hvordan forløb selve oprøret? Hvilken betydning fik det for den måde, de studerende siden organiserede sig på? Og hvilke studenterpolitiske konsekvenser fik dette? Som tidsmaessig afgraensning er valgt 1965-1971. Det vil vaere forholdene på Københavns og Aarhus Universitet, der står i centrum. 4 1 Rigsarkivet (RA), »Studenteroprøret«, U.2, A II. Teksten er fra en flyveseddel. 2 Smalfilmsoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. Desuden diverse avisartikler i Aktuelt og Ekstra Bladet d. 22/3 1968 og Politiken den 23/3 1968. 3 Erik de Place Andersen på aktionsmødet d. 21/3 om aftenen. Lydbåndoptagelse. Peter Juel Hansens privatarkiv. 4 Artiklen baserer sig på Steven Llewellyn Bjerregård Jensen og Thomas Ekman Jørgensens prisopgave Studenteroprøret i Danmark 1968. Forudsaetninger og konsekvenser. Indleveret januar 1999 ved Københavns Universitet. Naervaerende artikel fokuserer på universitetsinterne forhold og udelader påvirkninger fra sociale og politiske aendringer samt Universitetspolitik og studenterforhold før 1968 Universiteterne blev praeget af en markant stigning i studentertallet i løbet af 1960erne. I tiåret 1958-68 steg studentertallet ved Københavns Universitet fra ca. 7.000 til 21.000. Tallene i Århus bevaegede sig for samme periode fra 1.878 studerende til 7.888, altså henholdsvis en tredobling og firedobling. Denne uddannelseseksplosion regnes ofte som en vigtig baggrundsfaktor for studenteroprøret, da den havde konsekvenser for de vilkår, der blev studeret under. Som en årsag til studenteroprøret skal man til gengaeld omgås uddannelseseksplosionens forklaringskraft med forsigtighed. Det var et led i en strukturel forandring af universitetsinstitutionen, men der var en raekke institutioner, som havde en meget kraftig stigning i studentertallet, uden at de oplevede noget studenteroprør. Det forklarer heller ikke, hvorfor oprøret startede på bestemte institutter frem for andre inden for samme uddannelsesinstitution. Videnskabens øgede samfundsmaessige betydning førte i 1960erne til en stigende opmaerksomhed på de højere laereanstalters og forskningens vilkår. Det førte til oprettelsen af en raekke råd og udvalg, som skulle levere forslag og betaenkninger til, hvordan disse aendringer skulle forløbe. I 1962 oprettedes Universitetsadministrationsudvalget (UAU).
Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse
ResuméNytilkomne familier bliver mødt med mange krav fra den danske velfærdsstat. Et af kravene er, at de skal sende deres 0-6 årige børn i dagtilbud, så forældrene kan gå på sprogskole eller komme i praktik. Artiklen belyser nogle af de dilemmaer, der opstår i forældresamarbejdet i mødet mellem pædagoger og nytilkomne familier. Disse dilemmaer udspringer af den myndighedsrolle som pædagogerne har, samtidig med at de ofte får en tæt relation til forældrene, og har et oprigtigt ønske om at hjælpe både børn og forældre til at kunne navigere rundt i det danske samfund. Artiklen bygger på etnografisk feltarbejde i fire kommuner, og de valgte eksempler viser, hvordan pædagogerne navigerer mellem omsorg og magtudøvelse, og hvordan magtrelationen mellem forældre og pædagoger kan være uklar for forældrene og i nogle tilfælde også for pædagogerne selv. Artiklen giver ikke svar på dilemmaerne, men peger på behovet for en stadig professionel refleksion over de pædagogiske udfordringer i foræld...
Forførelsens element. Når vi ser etnografiske film
Tidsskriftet Antropologi, 1993
Når en rulle celloluid med kemiske mønstre og et magnetisk bånd med polariserede atomer saettes i en filmprojektor, så fremstår der på laerredet og i rummet et spil af former, farver, kontraster og lyde, som baerer en vis lighed med den fysiske verden. Disse sensoriske indtryk registreres af vores øjne og ører, og stimulerer nerveimpulser til hjernen. Impulserne ordnes til mønstre, som behaeftes med mening ved at de sammenhol des med kulturelt bestemte meningskoder, som vi hver isaer råder over og genkender i de nye informationer. Sådan kunne man kort resumere perceptionsprocessen hos en bio grafgaenger. Hvis man haevder, at i vores dagligdags perception af den fysiske verden, er det, vi ser, ikke er verden selv, men et kulturelt kodificeret billede af den, så er der egentlig ikke nogen stor perceptiv forskel på at se den fysiske verden og dens filmiske repraesentation. Når man så tilføjer, at det, antropologer gør, når de indvinder viden, netop er at opleve, at se og lytte til den fysiske verden omkring dem-i overensstemmelse med en positivistisk idé om, at hvis man ser/hører noget, så eksisterer det-så forstår man, at de kan have en noget ambivalent holdning til filmmediet. På den ene side forekommer film lige så lydligt og visuelt virkelige som den fysiske verden de repraesenterer, og på den anden side er de kun repraesentationer af den. Det er efterhånden alment accepteret, at socialvidenskaberne ikke kan vaere objek tive, uafhaengige af den, der opfatter, og at deres videnskabelighed skal søges andetsteds. Enhver tekstlig repraesentation af en oplevet virkelighed vil vaere subjektiv, og det samme gaelder naturligvis for film. Men fordi film ikke kun anvender symbolske tegn som teksten, (som jo på ingen måde ligner det, den repraesenterer, medmindre den handler om, hvordan tekster ser ud), fordi film både ligner og har denne uomtvistelige fysiske forbindelse til en virkelig verden, som de er direkte aftryk af, og fordi de minder om antropologisk oplevelses-og indsamlingspraksis i felten, forfører og forvirrer de. Den paradoksale relation imellem de to samtidige udsagn, som film uafladeligt kommunikerer-"jeg er virkelighed" og , jeg er blot en repraesentation"-har skabt røre inden for videnskabelige kredse lige fra fremkomsten af de første levende billeder i 1895