Asger Sørensen: Konkrete lokale samarbejdsproblemer på Aarhus Universitet: Koldau & co. (original) (raw)

Dette er en anmeldelse, men også mere end en anmeldelse. Det er nemlig samtidig et essay om nedbrydningen af en akademisk organisation baseret på en grundigt dokumenteret case og et par andre eksempler. Casen er beskrevet i Jante Universitet (J), et monstrum af en bog i tre bind (J1-3) på i alt over 1600 sider. Forfatteren er Linda Maria Koldau, og det hele handler om hende selv og hendes oplevelser på Aarhus Universitet (AU) gennem godt tre år. Første del af sagen, altså sagens udvikling internt på AU til og med den offentlige debat om niveauet på musik og humaniora fylder de første to bind. Tredje bind beretter om anden del og slutspillet, altså det interne forløb efter debatten om det faglige niveau op til debatten om ytringsfrihed og samarbejdsproblemer, som endte med at Koldau sagde sit professorat op. I det følgende vil jeg først argumentere for, at Koldau-sagen overhovedet er værd at se nærmere på. Mange mener således, at det blot er en konkret personalesag om samarbejdsproblemer, og at den derfor bør gå i glemmebogen hurtigst muligt. Min påstand er, at det er forkert, således om jeg har argumenteret for det andetsteds.[i] I nærværende anmeldelse vil jeg imidlertid argumentere for, at selv som en sag om konkrete samarbejdsproblemer er Koldau-sagen alligevel er værd at se nærmere på (I). Jeg vil derfor lade Koldau berette om nogle af sine oplevelser med samarbejde og ledelse på AU, og her tager jeg næsten udelukkende afsæt i Jante universitet. Hun oplever her en stadig mere direkte og materiel brug af de formelle magtbeføjelser, som universitetsledelser har i dagens Danmark, og sådanne oplevelser burde give anledning til alvorlige bekymringer i hele det videnskabelige samfund (II.). Problemet er imidlertid, at mange har haft svært ved at tro på det mere og mere pinagtige forløb, som Koldau involveres i, ikke mindst pga. af Koldaus mange overdrivelser og stadig mere skingre tonefald. Min påstand er, at Koldaus beretning dette til trods får troværdighed i lyset af de senere års oplevelser med AUs ledelse, hvor der er flere eksempler på både manglende dømmekraft og hensynsløs magtfuldkommenhed (III.).