Svoger blev brutalt likvideret: Real Madrid-stjerne i stor sorg (original) (raw)
Real Madrid-juvelen Endrick kommer til at huske julen 2024 for altid. Af dybt tragiske årsager.
For den 18-årige fodboldspillers svoger blev brutalt myrdet i onsdags – 25. december – ved et koldblodigt skuddrab i Samambaia, tæt ved den brasilianske by Brasilia.
Det skriver Daily Mail.
Mauricio Nunes Goncalves, der er bror til Endricks storesøsters kæreste, blev kun 38 år.
Endrick spiller også på det brasilianske landshold.Foto: Ettore Chiereguini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere
Han blev ramt af adskillige skud i hovedet ved en bar, da han forsøgte at undgå det, der lignede en målrettet likvidering.
Vidner til skudepisoden har angiveligt fortalt politiet, at der ikke var nogen uenighed eller uoverensstemmelse mellem gerningsmanden og offeret forud for skyderiet.
Endricks storesøster, Lavinia Sudre, har efter drabet lagt en besked op på sine sociale medier for at hylde afdøde Goncalves.
'Du efterlod smukke minder i vores hjerter, som vi aldrig glemmer,' skriver hun på Instagram.
Selv har Real Madrids offensive stortalent intet meldt ud om den tragiske nyhed.