Liselund (original) (raw)
Ejerhistorie
Liselund hed oprindeligt Sømarkegaard og var i middelalderen krongods. Som krongods tilfaldt jorden nogle af Danmarks mest magtfulde mænd som embedslen. Senere blev godset udlagt som ryttergods, hvilket betød, at jorden skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter.
I 1769 blev ryttergodset på Møn imidlertid afhændet for at skaffe midler til Kronen. Ryttergodset blev inddelt i flere hovedgårdsparter, hvor Mathias Schmit købte den nordlige del af Klinteskoven samt Sømarke by. I 1783 solgte Mathias Schmit godset til Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette. Han ejede i forvejen herregården Marienborg på Møn, som han havde arvet efter sin far, og han virkede i mange år som amtmand på både Møn og Falster. Efter overtagelsen af godset gav Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmettes det navnet Liselund efter hustruen Anna Elisabeth Iselin, der blev kaldt Lisa.
I årene 1792-1793 lod Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette en såkaldt eremitage opføre, dvs. en fredfyldt lystejendom, som skulle placeres midt i den skønne natur. Han døde allerede i 1803, hvorefter sønnen Charles Reinhold Bosc de la Calmette overtog Liselund. Ved hans død i 1820 var meget af familiens store formue opbrugt, og godset havde tilmed været under administration. Både Liselund og Marienborg måtte derfor sælges. De nye ejere var Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt og hustruen Emerentia Rosenkrantz-Huitfeldt, som dog lod den afdøde ejers enke, Martha Sabine Mackeprang, blive boende på Liselund så længe, hun levede. I hendes levetid værnede hun om Liselunds oprindelige udtryk, og da hun døde i 1877 fremstod bygningen både indvendigt og udvendigt i hovedtræk på samme vis, som da det var blevet opført. Efter Frederik Raben-Leetzau-Huitfeldts død i 1828 havde enken Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt overtaget Liselund indtil, hun døde i 1843, hvorefter gården overgik til Gottlob E. Rosenkrantz.
Gottlob E. Rosenkrantz flyttede ind i den gamle hovedbygning, men ikke lang tid efter besluttede han, at der skulle opføres en ny hovedbygning på Liselund. Mellem 1886 og 1887 blev den nye hovedbygning, Liselund Ny Slot, opført på Liselund ved arkitekt Philip Smidth, og samtidigt blev godset overtaget af Gottlob E. Rosenkrantz' hustru Louise Rosenkrantz' søn, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. I sin tid som ejer af Liselund oplevede han, at det blev en byrde at bevare den gamle hovedbygning, som efter opførelsen af den nye hovedbygning var blevet indrettet som sommerbolig for især kunstnere og malere.
I 1920 overtog Erik Rosenkrantz Liselund efter sin far, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. Liselunds nye ejer ønskede at overlade de gamle bygninger samt parken og haven til en institution, som ville værne om stedet og give offentligheden adgang dertil. En institution, Liselund Gammel Slot, blev derfor oprettet under Undervisningsministeriets tilsyn i 1938.
I 1956 blev Liselund overtaget af Niels Oluf Fritz Hermann Rosenkrantz, der var ejer indtil 1970, hvor Niels Henrik Rosenkrantz arvede stedet. Liselund Ny Slot blev i 1980 solgt til staten og blev efterfølgende købt af Krista og Steffen Steffensen i 1989, som i 2021 fortsat ejer bygningen, hvor der drives hotelvirksomhed. I 2005 blev godset endeligt udskilt fra parken med den gamle hovedbygning. Med hjælp fra flere fonde blev Kulturministeriet stedets nye ejer, som efterfølgende overdrog ansvaret til Nationalmuseet. Godset er rent landbrugsdrift og fortsat ejet af familien Rosenkrantz.
Liselund i 1941. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Hovedbygning
Den gamle hovedbygning på Liselund, Liselund Gammel Slot, er opført mellem 1792 og 1793 som en T-formet bygning i én etage med stråtag ved arkitekt A.J. Kirkerup. På bygningens stråtag findes et slankt spir, og under dele af bygningen findes en kælder. Bygningen er præget af datidens romantiske stil med en begejstring for den omkringliggende naturs idyl. Mod nord fremstår bygningen med en søjlegang. Den blev restaureret i 1938 ved Aage Rafn.
Den smukke gamle bygning placerer sig midt i et større parkanlæg omgivet af søer på flere sider. Bygningen fremstår i dag som museum, hvor stuerne har beholdt deres oprindelige møblering.
Liselund Ny Slot er opført mellem 1886 og 1887 i to etager med kælder og tårn ved arkitekt Philip Smidth. I 1962 blev Liselund Ny Slot ombygget ved arkitekt Kaj Bengtsen. Den gule bygning har et symmetrisk udtryk fra både vest- og østsiden. Bygningen placerer sig midt i det store parkanlæg.
Fredningsstatus 2021: Liselund Gammel Slot og Liselund Ny Slot er begge fredede.
Andre bygninger
Til Liselund hører en firelænget avlsgård fra mellem 1769 og 1800 i bindingsværk og nu tækket med pap- og eternittag. I 1930 nedbrændte en stald og en lade, og en ny bygning blev derfor opført.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Liselund ligger på det østligste møn ud mod Møns Klint, der strækker sig mod syd. Liselund er karakteriseret ved sin fremtrædende romantiske have. Haveanlægget er fredet inklusiv havens Schweitzerhytte, som er placeret på en bronzealderhøj, sammen med både udhus, ishuset, Det Kinesiske Lysthus og Det Norske Hus.
Haven i dag
Liselunds have er en romantisk have placeret tæt ved kysten på Møn, som i dag rummer flere søer, idylliske kroge og store grønne plæner. Både Liselund Gammel Slot og Liselund Ny Slot er placeret i haven og er begge omgivet af træer. Avlsbygningerne er derimod placeret vest for haven. Spredt rundt i haven står små monumenter med inskriptioner til minde om personer og historiske begivenheder. Liselund har siden 2005 tilhørt staten, herunder Nationalmuseet, som i dag vedligeholder bygningerne, haven og monumenterne.
Haven historisk
I 1783 købte Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette Liselund med de omkringliggende moser og skove. På Liselund fik Calmette anlagt en romantisk have og fik dermed omdannet den vilde natur til landskabelig idyl. Dette arbejde tog otte år, hvor der blev udgravet søer, anlagt kilder og bygget broer. Idéen var at omdanne området til en form for jordisk paradis. I parken blev der bygget det såkaldte Norske Hus, Den Kinesiske pavillon, Schweizerhytten samt et badehus og et kapel. Derudover blev der rejst flere mindestøtter. Hytterne og pavillonerne i haven som f.eks. ishuset, blev fint dekoreret for at skjule at det egentlig havde en praktisk funktion og på den måde kom de til at indgå som en del af det idylliske landskab.
Gennem kanaler blev vand ledt ud i havens store sø og videre gennem den såkaldte Djævlekløften for at ende i kaskader ud over skrænterne. Djævlekløften var - og er - en kløft i haven, hvorigennem der løber en bæk som et vandfald.
Kun få år efter anlæggelsen af haven døde Antoine de Bosc de la Calmette i 1803. Hans enke Anna Elisabeth Iselin, kaldet Lisa, fik herefter opsat en mindesten op i haven for hendes afdøde mand. Denne sten er i dag forsvundet fra haven.
Maleren C.W. Eckersberg besøgte Liselund i sommeren 1809 og malede blandt andet motiver af haven. Samme år var digteren og historikeren Christian Molbech forbi og var eftersigende yderst betaget af havens skønhed og ro.
Den østlige del af haven blev i 1905 ødelagt ved et jordskred, hvor bl.a. et kapel og badehus blev ødelagt.
Fakta
Offentlig adgang til haveanlæg og adgang til den gamle hovedbygning ved rundvisninger i sæsonen. Adgang til hotel ved Liselund Ny Slot.
Tegning af Liselund på Møn med haven, Søren L. Lange, 1805. Billede: Statens museum for kunst.
Djævlekløften i Liselunds have på Møn, 1809, C.W Eckersberg. Billede: Statens Museum for Kunst.
Det kinesiske lysthus i haven ved Liselund, ca. 1910. Foto: Ukendt fotograf, Lokalarkiv for Møn.
Skriversøen i Liselund Have på Møn, 1900-1920. Foto: Kristian Hude, Lokalarkiv for Møn.