"Med Søren Frellesen som det hemmelige våben er der skruet op for actionkomedien i den nyeste 'Krummerne'-film. Synd er det, at hverdagen bliver ladt lidt i stikken."
"Helt grundlæggende vakler filmen mellem den billige operette og Scotts klassisk lækre snit. Helt symptomatisk er også filmens opulente brug af musik kulørt, overlæsset og uden klar stilfornemmelse."
"...en fundamentalt spændende film om gadebørn i klemme fra alle sider, så er eventyret om den skjulte skat også sigende for en stil, der er noget mere følelsesladet og tempofyldt end klassisk iransk slow cinema."
"Døden i en høj alder er en uafvendelighed, som i selv gør tragedien til en umulighed. Selv om pinen og plagen ofte kan være nok så nedslående. Det er François Ozons fortjeneste at tilføje genren en befriende lethed i anslaget."
"Fortællingen om a-ha bliver ikke desto mindre både en charmerende pophistorisk tidsrejse og en hvas fortælling om roden til al den kiv og strid, som alle dage har plaget det musikalske valgslægtskab, man kalder et band."
"At tage springet fra et mikrodrama som ' The Rider' til ' Eternals' uden at blive smidt af sadlen er i sig selv imponerende, men Chloé Zhao imponerer mig også på andre måder."
"I det hele taget er noget af det mest interessante ved den senere guldpalmevinder og oscartriumfators debutfilm fra 2000, at Bongs temaer allerede er på plads."
"...har så travlt med at henvende sig til nutiden, at fortiden har svært ved at opleves som autentisk - uanset hvor megen umage den formidable filmskaber og formidler af middelalderlig dramatik Ridley Scott gør sig."
"Et kollektivportræt af et Udkantsdanmark, hvor de ellers tavse stemmer fra periferien kommer til orde. Mennesker, som livet har ramt hårdt, eller som har svært ved at udtrykke sig og i hvert fald ikke har nogen hotline til mediernes kultur-og debatsider."
"Historiske film af denne kaliber kan let ende som store skrumler, hvor det runger hult, men ' Margrete den Første' fungerer helt grundlæggende godt og solidt som historisk drama."
"Desværre synes jeg nok, at desorienteringen og det gådefulde aldrig helt får slået den tryllekreds omkring sig selv, som det er Petzolds drøm at skabe. Det er en smuk drøm, men en svær film, fordi den enkle historie og dens gådefulde dybder ikke helt vil mødes."
"En decideret artfilm, der på denne måde i sidste øjeblik mister modet og bekender sig til konventionerne, kan desværre ikke fastholde sit eget sarte potentiale som værende noget helt særligt. ' Miss Osaka' bliver på mere end én måde en film, hvor rejsen er vigtigere end destinationen."
"...er en svulstig og svimlende sanseoplevelse. Nogle vil finde den for himmelråbende italiensk, men jeg labber filmens flimrende modspil mellem fabuleren og realisme i mig."
"...er actionmættet og farvestrålende underholdning. Mest for de unge, men seværdig for alle aldersgrupper med en svaghed for film med fuldt knald på farveladen."
"...en fornemt eksekveret film og et fascinerende indblik i et blodigt ironisk kapitel fra den på så mange måder blodigt ironiske russiske revolutions omtumlede historie er Kontjalovskijs ’Kammerater!’ ikke desto mindre blevet."
"Det nervepirrende høje spil styres med tidstypiske gråtoner sikkert i mål af Dominic Cooke. En erfaren instruktør med masser af teater på samvittigheden, hvilket kan ses i hans håndtering af de mange tys-tys-klaustrofobisk neglebidende scener mellem Wynne og Penkovskij."
"At fortælle Amins historie som en personlig skæbnefortælling, der samtidig fungerer som en gribende variant af alle flygtninges voldsomme historie, er en opgave, der bliver løst på en virkelig fornem måde i såvel manus med hjælp fra Rasmus Heisterberg og norske Eskil Vogt som i Janus Billeskov Jansens montage."
"Børnene er søde, filmen er sød og moralen handler stadig om at få blik for de vigtige ting i livet, så summa summarum kunne det hele have været meget, meget værre. Også selv om jeg synes, den gamle var bedre."
"...formår at være fuldtonet drama uden at skrue voldsomt op for følelsesapparatets volumenknap. Det er en nådesløs skildring af et ubarmhjertigt sted i livet, men i kraft af sin menneskelige indsigt og sin kunstneriske præcision bliver filmen hverken hændervridende eller handlingslammende."
"En vigtig grund, til at ' Tove' er blevet en af de mest velskabte biopics, jeg har set, er kemien imellem de bærende roller. Alma Pöysti er helt fænomenal som Tove Jansson, og er det ikke mindst, fordi Zaida Bergroth giver hende god plads til at spille med følelserne i replikkernes mellemrum."
"Det er et fint cast, og især Guédiguians hustru, Ariane Ascaride, og altid gode Jean-Pierre Darroussin som bedsteforældrene Sylvie og Richard leverer overbevisende som to ordentlige mennesker, der kæmper for at holde sammen på en sammenbragt familie."
"I ' Ammonite' kommer hverken palæontologien eller den lesbiske kærlighed tørskoet i land. Det er ikke svært at få øje på Francis Lees talent i mange af de filmiske valg, men helt grundlæggende oplever jeg ' Ammonite' som en gedigen skuffelse..."
"...det kunne være gået meget, meget værre. Ikke mindst takket være gode præstationer af Susan Sarandon og Mia Wasikowska og Sam Neills særlige evne til at udgøre et roligt nav i ethvert handlingshjul."
"...en af den slags bundbornerte amerikanske komedier, hvor en fuldvoksen mand stikker i højlydt halvkvalt hyl, da han ved et tilfælde kommer til at se sin svigerfars dillermand. Altså helt ærligt! Nogen komediekonge bliver Robert De Niro aldrig, men det er jo på en måde interessant nok, at han bliver ved med at insistere."
"...en både begavet og klog film på det helt basalt menneskelige plan. Filmens lydmontage og Riz Ahmeds virkelig fine spil som den rådvilde Ruben med de skjulte ressourcer, giver den lige det ekstra, der uden de helt store demonstrative trommehvirvler gør det til en film, jeg synes, man bør bide mærke i og lægge øjne og ører til."
"vil slå et slag for tolerance og integration. Men skulle det have været mere end et slag i luften, ville det nok have krævet, at de fremmedfjendske, der har inficeret det engang så rummelige danske forsamlingshus, blev skildret en smule mere nuanceret."
"Fassbinders version er svær at trumfe, så heldigvis forholder Burhan Qurbanis version sig frit til forlægget. Filmen efterlever i grove træk handlingen, men der er tale om en radikal opdatering."
"Det kunne alt sammen være alt for meget af det gode, og er det på en måde også, men Phyllida Lloyd får faktisk flikket en ganske rørende og opmuntrende film ud af et svært emne, som hun ikke svigter. Også selv om hun farer med lempe, når det gælder hustruvolden."
"Man kan frygte, at en julefilm om en tvær teenager vil have svært ved at finde sig publikum. På den anden side er det jo fint, at man selv i en så formularisk genre som julefilm vover pelsen med en film uden de store segmentanalyser. ’Malous jul’ tør lidt mere end de fleste danske julefilm, og så er det uden stor ståhej blevet Claus Bjerres bedste film."
"Den 54-årige Aïnouz har i sin sjette film iscenesat et vellykket møde mellem æstetisk følsom art cinema og mere kulørttelenovela med mytologisk resonans i en moderne feministisk kontekst."
"Selv om der er noget klædeligt beskedent over tonefald og ydre format i ' Falling', er det en film, jeg oplever som regulært personligt befriende hinsides al snak om den identitetspolitik, som filmen samtidig yder et vægtigt bidrag til at nuancere."
"Det er en film, som Lukas Grahams fans vil elske, fordi de vil føle, de kommer tæt på. Er man udenforstående, vil man med god ret kunne se den som en interessant øjenvidneberetning om et enestående stykke dansk pophistorie. Men som dokumentarfilm er '7 Years' ikke i sig selv nogen jordrystende oplevelse."
"Hvad kalder man en feministisk tragikomedie, hvor hverken tragik eller komik har bid? Måske bare underspillet på den sønderjyske måde, men hvis det er tilfældet, er Erling Jepsens diabolske humor savnet i slutproduktet."
"Selv om det mest gyselige i ' Come Play' på en måde er skuespillet, sidder man alligevel og mærker det fysiske ubehag, som på så primitiv facon er kaldt frem ved hjælp af lidt effekter og et sensorisk røgslør. Man flovser sig lidt."
"Det er ikke svært at nyde ' I Walk', hvis man som tilskuer finder en rytme, der kan passe til Jørgen Leths flanerende notater om alderens gnaven sig ind på det æstetiske liv bagfra. Men det er svært at se den som meget andet end en opsummering indrammet af en ny rådvildhed."
"Forudsigelig i forhold til sin genre. Velgørende, fordi kønsrollerne er anderledes tvistet i en komedie, der godt nok ender med at smøre temmelig tykt på. Men det hører jo så også genren til."
"Jeg vil stadig foretrække Kore-eda på japansk hjemmebane, men hans lille franske eventyr er trods en helt forståelig næsegrus beundring for Deneuve og Binoche et både velgjort og tonerent kammerspil."
"...det er en filmkunstner med total kontrol over sit håndværk, der svinger tryllestaven i en pulserende film balanceret mellem rolige billedkompositioner og indre moralsk uro."
"Det er svært at lave en engagerende film, hvor man skal holde af og med en møgirriterende hovedperson. Det lykkes efterhånden for Pete Davidson og Judd Apatow at få mig til at holde - lidt - af Scott, men så har Apatow også brugt 137 minutter på forsøget, og det er altså i overkanten til en semisjov komedie."