Fl�den f�r 1801 (original) (raw)

En fl�des f�dsel, dens f�rste virke og

200 �rs svenskekrige

Det startede med et forenet Norden med Kalmar-unionen, der efterfulgtes af n�sten to hundrede �rs gentagne opg�r med det land, der blev erkl�ret som arvefjenden

Fra tidernes morgen har det v�ret helt indlysende, at det danske riges sikkerhed var st�rkt afh�ngig af en st�rk fl�de, der kunne beskytte landets kyster og sikre gennemsejlingen i de danske str�der. Svigtede fl�den, faldt nationen.

Af Johnny E. Balsved

Den danske orlogsfl�des tidligste historie kan dateres tilbage til slutningen af 1300-tallet, hvor dronning Margrethe (1387-1412) befalede udrustningen af en fl�de til det samlede riges forsvar, ikke mindst mod Hansest�derne.

Det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig, at det samlede rige efter Kalmar-unionen (juli 1397) bestod af Danmark, Sverige og Norge.

Oprindeligt blev det udelukkende p�lagt adelen og k�bst�derne at betale og udruste fl�dens skibe, og f�rst under Erik af Pommern (1412-1439) h�rer man i 1420'erne om en fl�de, hvori ogs� indgik skibe ejet af kongen.

Sundtolden

I l�bet af 1400-tallet �gedes handelss�farten i forbindelse med byernes v�kst, og der opstod et behov for en permanent fl�de til at beskytte handelen og h�ndh�ve det forenede kongeriges suver�nitet.

Det blev s�ledes Erik af Pommern, der i 1429 indf�rte sundtolden, som gennem de n�ste mere end 400 �r skulle skaffe betydelige indt�gter til den danske statskasse, og ikke mindst til fl�dens opbygning og vedlige-hold.

Sundtolden blev opkr�vet af fremmede handelsskibes ved passage af Kronborg og Storeb�lt, men opkr�vningen af sundtolden gav samtidig anledning til adskillige internationale konflikter gennem �rene.

F�rst 1. april 1857 bortfaldt Sundtolden efter mere end 400 �rs levetid.

Porten til �sters�en

Danmarks rolle som adgangsporten til �sters�en blev afg�rende for udvik-lingen af den danske s�magt. Rollen gav sig ogs� udtryk ved den strate-giske placering af K�benhavn som landet hovedstad og fl�dens base, beliggende midt i det dav�rende Danmark.

Ordet "Holmen" som base for fl�dens skibe n�vnes f�rste gang i 1461. Formentlig er der tale om Slotsholmen, hvor stranden ud for det dav�rende K�benhavns Slot, mellem K�benhavn og Amager, har givet mulighed for opl�gning og vedligeholdelse af fl�dens skibe.

Kong Hans (1482-1513) gav fl�den en fastere organisation, og fra denne tid h�rer man f�rste gang om skibe bygget p� kongens befaling. Ved denne tid n�vnes ogs� Bremerholm f�rste gang som fl�dens base.

I l�bet af 1400-tallet voksede antallet af kongelige skibe i forhold til de rekvirerede skibe fra adelen og k�bst�derne, og samtidig var fl�dens opgave under unionskongerne Hans og Christian II (1513-1523) hoved-sagelig at holde den spirende svenske selvst�ndighed nede.

Blodbadet i Stockholm

I 1520 udrustede Christian II en fl�de, indtog Stockholm og gav ordre til drabet p� st�rstedelen af den svenske adel, det s�kaldte "Stockholmske blodbad".

Christian IIs fl�de ud for Stockholm Slot i 1521. (Illustration fra Orlogsmuseets arkiv)

Tre �r senere m�tte kongen dog g� i landflygtighed i Nederlandene, men han valgte at medtage hovedparten af fl�den, som han ans� som sin personlige ejendom.

Den manglende tilstedev�relse af en dansk fl�de skabte �jeblikkeligt et magt-vakuum i �sters�omr�det, der omg�ende blev udnyttet af en r�kke af �sters�staterne, herunder Sverige.

Den danske fl�de var n�rmest i opl�sning, men efter at Christian II i 1523 var blevet endeligt pacificeret, arbejdede man videre p� fl�dens opbygning, og i l�bet af 1500-tallet etableres en ny dansk fl�de med base i K�benhavn.

Frederik II udviklede fl�den

Da Frederik II (1559-1588) kom til magten fik fl�den stor opm�rksomhed, og v�rftet p� Bremerholm blev udbygget. Fra midten af 1500-tallet blev fl�dens organisation �ndret, idet man oph�rte med at kr�ve orlogsskibe fra k�bst�derne.

Fremover skulle k�bst�derne kun supplere med skyts, bemanding og for-syninger.

Til geng�ld for sundtolden skulle kongen ikke kun holde �sters�en fri for s�r�vere, men ogs� s�rge for afm�rkning af de danske farvande, dvs. fyr og s�t�nder til gavn for trafikken ud og ind af �sters�en.

Under Frederik II lykkedes det at f� genetableret en dansk fl�de, men efter midten af 1500-tallet havde Sverige ogs� f�et opbygget en anseelig fl�de, og en langvarig rivalisering omkring magtforholdet i �sters�en var begyndt.

1. nordiske krig 1563-1570

I starten af 1563 sp�rrede en dansk-norsk fl�de s�ledes �resund for alle svenske skibe, og senere i maj samme �r m�dtes de to fl�destyrker s� ved Bornholm, hvor svenskerne vandt en klar sejr.

Senere p� sommeren m�dtes de to fl�der atter i et slag ved Gotland, hvor resultatet n�rmest m� betegnes som uafgjort. I spidsen for den danske fl�de stod admiral Peder Skram.

I 1564 overtog admiral Herluf Trolle kommandoen over den danske fl�de, der nu talte mere end 50 skibe, og i to store s�slag ved �land lykkedes det for en dansk-lybsk fl�de at tilf�je den svenske fl�de de f�rste store nederlag.

Kampen om magten i �sters�en fortsatte, hvor s�slag blev udk�mpet i farvandet mellem Nydyb og Bornholm og ved atter engang ved �land. Begge slag som danskerne sammen med lyb�kkerne vandt overbevisen-de.

Holmens Kirke

Den gamle ankersmedje p� Bremerholmen i K�benhavn blev i 1619 indrettet til kirke for Holmens folk. (Foto: Johnny E. Balsved)

Fl�den under Christian IV

Frederik II's s�n Christian IV (1588-1648) havde arvet interessen for fl�den fra sin far, og gennem de n�ste 60 �rs regeringsperiode oplevede fl�den en opblomstring.

Under Christian IV blev skibsbyggeriet udviklet betydeligt og skibene vok-sede i st�rrelse ligesom fl�dens faciliteter i K�benhavn blev udvidet. T�j-huset og Proviantg�rden med den beskyttede havn stammer s�ledes fra starten af 1600-tallet.

P� Bremerholm indrettedes Holmens kirke i den oprindelige ankersmedje, ligesom der byggedes sejl-magasiner og admiralitet, det f�rste Nyboder h�rer ogs� til denne periode.

I starten tilsmilede krigslykken ogs�, og fl�den havde overtaget til s�s, da den unge konge under Kalmar-krigen 1611-1613 tog kampen op mod Sverige. S�ledes blev Elfsborg f�stningen ved G�taelven erobret 1612, og fl�den viste flaget helt op i Stockholms sk�rg�rd.

Magtbalancen i �sters�en tipper

Men sk�bnen indhentede Danmark og den danske fl�de i den s�kaldte Torstenson krig 1643-1645. I maj 1644 lykkedes det i f�rste omgang at stoppe en hollandsk hj�lpefl�de i Listerdyb p� vej til Sverige.

1. juli 1644 stod s� det ber�mte s�slag ved Kolberger Heide vest for Fehmern, hvor Christian IV mistede det ene �je. Kongen var i �vrigt selv eskadrechef om bord p� linieskibet TREFOLDIGHED. Slaget endte uden en egentlig sejrherre, men det lykkedes for fl�den at forhindre en svensk lands�tning af tropper p� �erne.

Senere p� �ret l�b fl�den dog ind i sit st�rste nederlag nogensinde, da en dansk eskadre blev besejret af en kombineret svensk-hollandsk styrke i Fehmern B�lt 13. oktober 1644. Slaget kostede den danske fl�de 12 skibe og mere end 1.000 mand blev taget til fange.

Freden i Br�msebro 1645 bet�d, at Danmark m�tte afst� Gotland, �sel, J�mtland og H�rjedalen samt Halland for en periode af 30 �r.

Fremgangen i Tredive�rskrigen havde s�ledes givet Sverige magten over st�rstedelen af �sters�ens kystomr�de, og den danske dominans i �sters�omr�det var blevet brudt.

Christian IV om bord p� TREFOLDIGHED , hvor kongen mistede sit ene �je under s�slaget 1. juli 1644 ved Kolberger Heide - mellem Fehmern og Kielerfjorden.
(Maleri af Nicolai Wilhelm Marstrand, Frederiksborgmuseet)

De to svenskekrige 1657-1660

Efter Christian IV's d�d i 1648 forfaldt fl�den pga. landet d�rlige �konomi, men ikke desto mindre gennemf�rte man i for�ret 1657 omfattende forberedelser til en angrebskrig mod Sverige, og 1. juni 1657 befandt Danmark sig endnu engang i krig med Sverige.

Til lands kneb det gevaldigt med at finde en passende strategi, ligesom det heller ikke var lykkedes at indg� nogle alliancer om st�tte.

Fl�dens opgave var derimod klar og entydig: Svenskernes forsyningslinier mod vest og over �sters�en skulle afsk�res, og n�r den svenske hovedfl�de var blevet operationsklar, skulle den forhindres i at bem�gtige sig herred�mmet til s�s.

Gennem den korte f�rste svenskekrig kom det til flere mindre episoder, der oftest afsluttedes til fordel for den dansk-norske fl�de. I slutningen af august m�ned lykkedes det endelig for svenskerne at f� udrustet deres hovedfl�de, og l�rdag 13. september 1657 m�dtes de to hovedfl�der udfor Falsterbo.

Styrkem�ssigt var den svenske fl�de langt overlegen, men det lykkedes ikke at bryde den dansk-norske fl�deblokade i �sters�en, og ligesom i slaget ved Kolberger Heide 13 �r tidligere endte slaget n�rmest uafgjort.

Det lykkedes s�ledes for fl�den at holde den svenske fl�de i skak i den sydlige del af �sters�en, og dermed forhindre en umiddelbar svensk lands�tning p� �erne. Den svenske konge Carl X Gustav valgte i stedet at lade sin h�r marchere op gennem Holsten og besatte herefter Jylland.

Den strenge isvinter i begyndelsen af 1658 satte fl�den ud af spillet, og det lykkedes for den svenske konge at lade sin h�r marchere over isen og p� rekordtid st� p� Sj�lland. Den danske modstandsvilje var ikke stor, og allerede 18. februar 1658 undertegnedes en v�benhvileaftale.

Ved den endelige fredsslutning i Roskilde 26. februar 1658 m�tte Danmark -Norge efterf�lgende afgive Sk�ne, Halland, Blekinge, Bornholm, Trond-hjem- og Bohus-len til Sverige. Et smerteligt og uerstatteligt tab for konge-riget.

Den ualmindelige h�rde fred i Roskilde fik stormagterne England, Frankrig og Holland til at frygte den svenske dominans, der kunne true deres �ster-s�handel, et synspunkt der fik dem til at skifte side til Danmark-Norges fordel.

Et enkelt lyspunkt i isvinteren 1658 var kaptajn P. Jensen Bredal, der med 4 orlogsskibe havde ligget i Storeb�lt for at forhindre en svensk overgang.

Han var frosset inde ved Nyborg, men det lykkedes for ham at forsvare sig s� l�nge mod svenskernes kanonild fra land, at han holdt ud til der blev �bent vand og kunne returnere til K�benhavn.

Jeg vil d� i min rede

Efter fredsslutningen beherskede den svenske fl�de nu �sters�en, medens den danske fl�de ikke blev udrustet i 1658 pga. pengemangel. Sverige havde r�mmet Sj�lland som en del af freden, men holdt stadig Fyn og Jylland besat.

Midt i juni m�ned 1658 �ndrede Carl X Gustav imidlertid pludselig holdning og besluttede sig nu for en total erobring af Danmark og Norge. Uden varsel landsattes en svensk landstyrke ved Kors�r 7. august 1658, samtidig med at den svenske hovedfl�de blokerede K�benhavn.

Svenskekongen havde regnet med hurtigt at kunne l�be K�benhavn over ende, men denne gang havde K�benhavn besluttet sig for at yde mod-stand, s� da Carl X Gustav 11. august n�ede Valby bakke var forst�derne sat i brand, og forsvarsv�rkerne omkring hovedstaden var under udbyg-ning.

Carl Gustav m�tte opgive en umiddelbar storm og i stedet indstille sig p� en l�ngere belejring. I K�benhavn var Frederik III (1648-1670) blevet opfordret til at bringe sig selv og sin familie i sikkerhed, men havde svaret med de ber�mte ord: "Jeg vil d� i min rede!"

Kongen og k�benhavnerne var besluttet p� at k�mpe til det sidste.

Den samme forsvarsvilje deltes desv�rre ikke af Kronborgs bes�tning, der uden kamp overgav sig til svenskerne 6. september, p� trods af kongens udtrykkelige ordre om at k�mpe til det sidste.

I Norge var h�ren ikke blevet hjemsendt ved fredsslutningen, og det lyk-kedes for den nordenfjeldske chef J�rgen Bielke, med assistance fra bl.a. et antal sk�rb�de, at belejre det nu svensk besatte Trondhjem. En belej-ring der f�rte til hele lenets generobring i september.

P� Bornholm dr�bte befolkningen den svenske kommandant og adskillige svenske soldater, hvorefter en deputation sejlede til K�benhavn med de resterende tilfangetagne svenske soldater og gav �en tilbage til kongen.

Et svensk fors�g p� at erobre Amager, syd for K�benhavn, slog fejl og kun-ne have f�et en afg�rende indflydelse p� krigen, da den svenske konge, der personlig ledte slaget, var t�t p� at blive taget til fange.

Hollandsk indgriben

Meddelelsen om det uvarslede angreb p� Danmark havde i mellemtiden n�et bl.a. Holland, hvor man frygtede, at en udslettelse af Danmark-Norge ville give Sverige total dominans over �sters�handelen, og holl�nderne besluttede sig for umiddelbart at udruste en fl�de til unds�tning af K�benhavn og Kronborg.

23. oktober ankom den hollandske hj�lpefl�de, under kommando af den hollandske admiral Jacob Wassenaer van Obdam, og ankrede op ved Sundets indsejling for at afvente en gunstig vind til at tr�nge ind i Sundet.

Ankomsten af den hollandske fl�de fik den svenske hovedfl�de til at samle sig syd for Kronborg, for at im�deg� den nye trussel. 29. oktober bl�ste en frisk nordlig vind og den hollandske fl�destyrke kunne nu st� Sundet ind, i det Obdam valgte at sejle i midten af Sundet og dermed uden for skud-vidde af de svenske kanoner i Helsingborg og p� Kronborg.

Umiddelbart syd for Helsing�r st�dte den hollandske hj�lpefl�de ind i den langt st�rre svenske fl�de, og slaget i �resund var i gang. Et slag der ikke kun var et s�slag, men et meget afg�rende slag for Danmark.

Efter 5-6 timers h�rd kamp, hvor holl�nderne mistede �t og svenskerne fem skibe, lykkedes det for den hollandske eskadre at k�mpe sig igennem og unds�tte det betr�ngte K�benhavn med friske forsyninger og tropper.

N�r svenskerne ikke valgte at forf�lge den hollandske fl�destyrke syd for Hven skyldes dette formentlig nok, at en dansk eskadre p� 9-10 skibe, under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bielke, var p� vej nordover for at assistere holl�nderne.

Det hollandske gennembrud �bnede belejringen fra s�siden og bragte for-nyet h�b og mod til de belejrede k�benhavnere, og allerede dagen efter slaget i �resund, kunne en f�lles dansk-hollandsk fl�destyrke blokere for den svenske fl�de, der havde s�gt ind til Landskrona for reparation og genforsyning efter slaget, og i november fors�gte man at sp�rre indsejlingen til Landskrona ved at s�nke skibe i indl�bet.

Men den hollandske unds�tning af K�benhavn fik ikke svenskerne til at opgive belejringen fra landsiden. 11. februar 1659 indledte svenskekongen storml�bet p� K�benhavn, men angrebet blev sl�et tilbage, hvilket blev et afg�rende vendepunkt for Carl X Gustavs danske felttog.

Slaget i �resund 29. oktober 1658. I midten af billedet ses det synkende svenske linieskib MORGONSTJ�RNAN. (Tegning af Willem van der Velde, fra _Orlogsmuseets_arkiv)

Herred�mmet til s�s

Det meste af Danmark holdtes dog fortsat besat af svenskerne, alt i mens der blev indledt fredsforhandlinger under st�rkt pres fra bl.a. England, Frankrig og Holland.

I juni ankom s� yderligere en hollandsk eskadre under ledelse af den ber�mte hollandske admiral Michael Adrian de Ruyter til Storeb�lt, og lidt senere ankom ogs� en engelsk fl�destyrke.

De svenske tropper p� Sj�lland og Lolland/Falster var nu isoleret fra Fyn og Jylland, og i november blev der landsat danske og allierede tropper p� Fyn, der belejrede de derv�rende svenskere.

Carl X Gustav m�tte blive p� Sj�lland, og havde ingen muligheder for at unds�tte sine tropper p� Fyn.

Atter en gang viste det sig, at den der behersker havet ogs� havde initiativet, og selv om den danske fl�de denne gang ikke havde spillet en afg�rende rolle, s� kunne det konstateres, at Danmarks forsvar var st�rkt afh�ngig af en st�rk fl�de.

Fredsforhandlingerne trak i langdrag, ikke mindst fordi England frygtede for en Hollandsk mulig dominans i �sters�omr�det, og samtidig forhindrede tilstedev�relsen af den engelske fl�destyrke og gentagne v�benhviler, at den forenede dansk-hollandske styrke kunne udnytte s�herred�mmet.

V�benhvilerne generede dog ikke svenskerne, der nu med alliancebistand fra Frankrig, med skiftende held fortsatte med sm� angreb rundt omkring. Men v�benhvilen forhindrede samtidig den dansk-norsk-hollandske fl�de i at gribe ind.

24. august 1659 afsluttedes aftalerne i Haag, de s�kaldte Haagerkoncerter, og den engelske fl�de satte kursen hjemover, hvilket atter gav initiativet til de allierede dansk-norske og hollandske fl�der, og omr�de for omr�de begyndte man en i f�llesskab en generobring af det besatte land.

Da Carl X Gustav pludseligt d�de 12. februar 1660 s� det ud til, at krigen kunne blive bragt til oph�r, idet den svenske regering m�tte erkende, at en v�sentlig foruds�tning for krigens forts�ttelse var g�et bort.

7. marts blev der etableret en ny v�benhvile, hvilket dog ikke forhindrede svenskerne i at foretage et udfald mod Fehmern, der var p� danske h�nder. Da den svenske fl�de ville genoptage blokaden af K�benhavn, gjorde holl�nderne det klart, at dette var ganske uacceptabelt, hvorefter blokaden atter blev oph�vet 31. marts 1660.

26. maj 1660 var en fredsaftale klar til underskrift i K�benhavn. Fredsafta-len baserede sig dog i det store og hele p� freden i Roskilde, dog med undtagelse af, at Bornholm og Trondhjem-len blev tilbageleveret til Dan-mark-Norge.

Sverige m�tte desuden afst� fra deres krav om et forbud mod fremmede orlogsfl�ders optr�den i �sters�en.

Fl�dens genopbygning

Frederik III's indf�relse af enev�lden i 1660 medf�rte en gradvis genop-bygning af orlogsfl�den, der havde v�ret voldsomt fors�mt siden Christian IV's d�d i 1648, idet Admiralitetskollegiet dog var blevet oprettet allerede i 1655.

Det stod helt klart, at Danmark-Norges sikkerhed var meget afh�ngig af en st�rk fl�de, ikke mindst da den svenske gr�nse nu var flyttet frem til �resund.

I 1663 blev nordmanden Cort Sivertsen Adeler kaldt hjem fra Holland for at overtage ledelsen af fl�den. Han havde tidligere gjort tjeneste som s�officer i venetiansk og hollandsk tjeneste, og med hollandsk hj�lp begyndte han genopbygningen af fl�den efter hollandsk m�nster.

Fl�dens opgave var naturligvis ikke mindst at sikre forsyningslinierne mel-lem Danmark og Norge, men samtidig at beskytte den hollandske handel i danske farvande mod engelske kapere.

Beskyttelsen af den hollandske handel var en del af en langt st�rre konflikt mellem Holland og England, en konflikt, der pga. allianceforholdet, i 1666-1667 fik Danmark-Norge involveret i en kort krig mod England.

Under denne krig kom det dog kun til en enkelt tr�fning ud for Marstrand 17. maj 1667, hvor to dansk-norske skibe p� vej fra Bergen til K�benhavn m�dte en engelsk fregat. Kampen blev afbrudt efter tab p� begge sider.

Den hollandske fremgang i krigen fik Danmark til at udruste en fl�de med henblik p� at tilbageerobre Orkn�erne, som Christian I i 1465 havde sat i pant for en medgift for sin datter. Men freden indtraf og planerne m�tte opgives.

Da Christian V (1670-1699) besteg tronen i 1670 blev fl�den h�jt priori-teret, og det blev admiralerne Cort Adeler og Niels Iuel, som blev sat til at gennemf�re en modernisering af orlogsfl�den.

For Danmark-Norge, og ikke mindst for kongen, var det et naturligt �nske at genvinde de tabte provinser Sk�ne, Halland, Blekinge og Bohus-len, og fl�den var et n�dvendigt middel, ikke kun til brug for en invasion i Sk�ne, men ogs� for at holde den store svenske fl�de i skak.

Den sk�nske krig 1675-1679

1675 befandt Danmark-Norge sig atter i krig med Sverige. Krigen var en udl�ber af et st�rre europ�isk opg�r, hvor Sverige og Frankrig stod over for Holland, Spanien, den tyske kejser og Brandenburg. Danmark havde allere-de i 1674 indg�et en alliance med Holland og Spanien.

Da svenske tropper s�ledes i december 1674 rykkede ind i Brandenburg, var Danmark traktatm�ssigt forpligtet til at g� ind i krigen. En krig der mere blev kendt som den sk�nske krig, pga. fors�get p� at tilbageerobre de tabte provinser �st for �resund.

En kombineret dansk-hollandsk fl�destyrke patruljerede i �sters�en uden at det kom til kamp med den svenske fl�de. Den svenske fl�de var f�rst sent blevet udrustet, men en d�deligelig sygdom blandt bes�tningerne p� begge sider kr�vede mange d�de, og bes�tningerne led voldsomt.

Cort Adeler, der i 1663 var blevet udn�vnt til generaladmiral, ramtes ogs� af sygdom og d�de pludseligt i 1675 og kommandoen over fl�den blev midlertidig overgivet til Niels Iuel, i det Christian V dog det f�lgende �r udn�vnte den hollandske admiral Cornelis Tromp til dansk generaladmiral.

Niels Iuel ses her som Generaladmiral.

Niels Iuel tr�der i karakter Den omhu hvormed fl�den var blevet genopbygget viste sig nu at give resultater, og i 1676 lykkedes det s�ledes for Niels Iuel at f� klargjort fl�den allerede i slutningen af marts m�ned, og en m�ned senere indtog og besatte han Gotland, der forblev p� danske h�nder under hele krigen. I slutningen af maj sigtedes den svenske fl�de i den sydlige �sters�, og det lykkes for Niels Iuel at holde den overlegne svenske fl�de hen, indtil han kunne forene sig med den hollandske fl�de, under generaladmiral Tromp, der kom fra Sundet. Den dansk-hollandske fl�de var herefter j�vn-byrdig med den svenske.

1. juni 1676 m�dtes de to fl�der i et voldsomt s�slag ved �land, der blev afgjort til den allierede dansk-hollandske fl�des fordel. Den svenske fl�de led store tab, og sejren bet�d samtidig, at den dansk-hollandske fl�de overtog kontrollen over �sters�en og gjorde det muligt at foretage en dansk invasion i Sk�ne.

Men atter havde h�ren ikke det forn�dne held med sine operationer i landkrigen og efter at have indtaget det meste af Sk�ne i sommeren 1676 m�tte h�ren se sig sl�et i det afg�rende slag ved Lund i december og m�tte tr�kke sig tilbage til Landskrona.

I starten af 1677 var fl�den atter tidligt udrustet, og allerede i maj m�ned var den i s�en under kommando af Niels Iuel. Svenskerne fors�gte dette �r at forene G�teborgseskadren med hovedfl�den for at generobre herre-d�mmet til s�s.

Den svenske G�teborgseskadre l�b ned gennem Storeb�lt og lige i arme-ne p� Niels Iuels eskadre, hvorefter den svenske eskadre led et totalt nederlag i slaget ved M�en 1. juni 1677.

Slaget i K�ge Bugt

I Sverige havde der v�ret travlhed med at g�re hovedfl�den klar, og i juni m�ned afsejlede en svensk eskadre p� 36 skibe til den sydlige �sters� med ordre til at angribe og �del�gge den danske fl�de.

Niels Iuel havde efter slaget ved M�en lagt sine 24 skib i en linie mellem Stevns og Falsterbo, alt imens han hele tiden fors�gte at holde sig oriente-ret om den svenske fl�des bev�gelser, der 24. juni ankrede ved M�en.

Seks dage senere fik de to fl�der f�ling med hinanden, og dagen efter, 1. juli 1677 stod slaget i K�ge Bugt mellem den svenske fl�de best�ende af 18 orlogsskibe, 12 fregatter, 6 brandere og 11 mindre skibe og Niels Iuels eskadre best�ende af 16 orlogsskibe, 9 fregatter, 2 brandere og 7 mindre skibe.

Samlet kunne svenskerne m�nstre 1.624 kanoner og 9.200 mand, medens den danske fl�de "kun" talte 1.422 kanoner og 6.700 mand.

Slaget i K�ge Bugt 1. juli 1677

En dramatisk episode fra Danmarks vel nok mest ber�mte s�slag, slaget i K�ge Bugt 1. juli 1677, hvor admiral Niels Iuel besejrer en overlegen svensk fl�de. (Maleri af Viggo Faurholt, fra Orlogsmuseets arkiv)

Fra klokken halv seks om morgenen var de to fl�der i et heftig s�slag med hinanden, og efter n�sten ti timers intens kamp blev den svenske fl�de tvunget til at tr�kke sig tilbage efter at have mistet otte orlogsskibe.

Niels Iuel havde allerede inden slaget f�et underretning om, at den hollandske fl�destyrke n�rmere sig nordfra, men holl�nderne n�ede aldrig frem til kamppladsen, og med den rent danske sejr vandt Niels Iuel inter-national ber�mmelse.

Sejren bet�d ogs�, at afh�ngigheden af holl�nderne var blevet brudt, og den danske fl�de havde atter genvundet den selvtillid, der havde f�et et alvorligt kn�k ved svenskernes sejr i slaget ved Fehmern i 1644.

Kortvarig fred og reorganisering

I de sidste �r af den sk�nske krig var den danske fl�de ener�dende i de dansk-norsk-svenske farvande, men overherred�mmet til s�s kunne ikke opveje de tab som landh�ren var udsat for i Sk�ne.

Fredsslutningen i Lund 7. oktober 1679 blev dikteret af Frankrig og bet�d en u�ndret gr�nsedragning mellem Danmark og Sverige, og Danmark m�tte tilbagegive alle erobrede landomr�der i Sk�ne.

Det blev en bitter fred efter de mange sejre, som ikke mindst den danske fl�de havde vundet gennem mere end tre �rs krig, men krigen blev et vendepunkt for s�etatens opbygning.

Christian V indf�rte ikke kun Danske Lov (1683), men fors�gte ogs� med forskellige forordninger at reorganisere fl�den og dens organisation.

Fl�dens v�rft p� Bremerholm var blevet for lille, og i 1680 besluttede man sig for at anl�gge et v�rft p� Refshalen, �st for fl�dens hidtidige leje. Her-med var grunden lagt for Nyholm og fl�dens senere hovedbase p� Holmen.

For at st�tte fl�den under operationerne i �sters�en, blev der ogs� anlagt en fl�debase p� Ertholmene, og den 4. oktober 1684 gav kongen ordre til, at fortet Ertholm skulle kaldes Christians�.

Siden 1671 havde fl�den en mindre base ved Gl�ckstadt, ligesom v�rftet ved Frederikshald i Norge udbyggedes og flyttedes til Christiansand i 1687. Samtidig fortsatte man naturligvis med skibsbygningen.

Svenskekrigen der aldrig br�d ud

I vinteren 1682-1683 forberedte Danmark sig endnu en gang til krig mod Sverige og fl�den blev atter udrustet. Igen var det stormagtskonflikter og begivenheder uden for landets gr�nser, der f�rte til fornyet sabelraslen.

Denne gang var Sverige i alliance med Holland, medens Danmark havde allieret sig med Frankrig, og begge lande h�bede p� assistance fra deres allieredes fl�der.

Det blev franskm�ndene, der kom f�rst, da en fransk fl�destyrke ankom til Sundet 26. juni 1683 og kunne forene sig med den danske fl�de. Den franske fl�destyrke troede, at en krig allerede var brudt ud, men det viste sig ikke at v�re tilf�ldet.

I august stak den forenede dansk-franske fl�de til s�s i �sters�en, men alt foregik fredeligt. Krigen br�d aldrig ud, og i starten af oktober satte den franske eskadre atter kursen nordp� gennem Sundet.

Forholdet mellem de nordiske lande bedredes, selv om en provokerende fransk udenrigspolitik gang p� gang var t�t p� at f� Danmark inddraget i konflikter rundt omkring i Europa.

Atter p� vej i krig

Krigstruslen fra Sverige var minimeret i starten af 1684, og Christian V gav ordre til nedsk�ringer p� b�de h�ren og fl�den, men kongen udnyttede, lige den �jeblikkelige styrke til at bes�tte de hertugelige enklaver i Slesvig, st�rkt provokeret af fortsatte intriger fra hertugen af Gottorp.

Dermed havde han atter forenet Slesvig under den danske trone. Men den meget egenr�dige fremgangsm�de skabte modvilje blandt Europas stor-magter og i 1689 m�tte Christian V indg� et forlig i Altona, der tilbagleve-rede de erobrede omr�der.

Et forlig, der blot f� �r senere skulle give problemer for Frederik IV i 1700, og ogs� senere i den dansk-tyske historie.

Efter Niels Iuels d�d i 1697 blev fl�dens ledelse overdraget til den kun 19 �rige Ulrik Christian Gyldenl�ve. Fl�den var fortsat i god stand, og i starten af 1700 blev den udrustet til fuld styrke for atter engang at kunne s�ttes ind mod Sverige.

Atter en gang var det begivenhederne ude i Europa, der kom til at s�tte sit pr�g p� Danmarkshistorien. Frederik IV (1699-1730) stod med en h�r i Holsten, og man havde fuld tillid til, at fl�den beherskede havet.

Kongen havde formentlig ikke regnet med, at Sveriges nye allierede, Holland og England ville ankomme til Sundet med hver sin fl�de og forene sig med den svenske. I l�bet af sommerm�nederne lykkedes det for Karl XII at overf�re en h�r til Sj�lland st�ttet af den store allierede fl�de.

Gyldenl�ves eskadre, der l� ved K�benhavn, havde ingen muligheder for at gribe ind mod overmagten, og situationen mindede i uhyggelig grad om K�benhavns belejring i 1658. I slutningen af juli blev K�benhavn udsat for et bombardement fra s�siden fra de allierede fl�destyrker, men angrebet var uden st�rre effekt.

Karl XII invasion p� Sj�lland gav dog igen Holland og England kolde f�dder, atter frygtede de, at Sverige skulle f� kontrollen over Sundet. En fred blev derfor n�rmest dikteret.

Freden bet�d, at Danmark blev tvunget ud af et forbund med Rusland og Polen og m�tte anerkende hertugen af Gottorps rettigheder, mens den svenske h�r under allieret eskorte blev transporteret tilbage til Sverige.

For en kort stund s�nkede freden sig over Danmark-Norge, og i de f�lgen-de �r var kun f� dele af fl�den udrustet, og i det n�ste ti�r l� Danmark-Norge som en enest�ende fredelig enklave i et Europa, der stod i brand over alt.

Store nordiske krig 1707-1720

Der gik derfor nogle �r inden Danmark atter s� en gunstig lejlighed til at tilbageerobre de sk�nske provinser.

Karl XII havde i starten af 1700-tallet v�re travlt optaget af at f�re krig mod Rusland og Polen, og Danmark-Norge i alliance med Rusland og Polen udnyttede lejligheden til i 1707 at erkl�re Sverige krig, og kongen gav ordre til fl�dens udrustning.

Den store nordiske krig, den sidste svenskekrig, havde taget sin begyn-delse, og fl�dens opgave var atter ganske klar.

Fl�dens opgave var som tidligere at holde den svenske fl�de i skak, sikre forsyningerne til Norge og samtidig forhindre tilsvarende svenske forsy-ninger til de svenske besiddelser langs �sters�en.

Med st�tte fra fl�den blev en h�r p� 16.000 mand landsat ved Raa lidt syd for Helsingborg i 1709, samme sted som i �vrigt blev benyttet ved invasionen i 1676.

10. juli 1710 m�dtes de to fl�der atter engang i K�ge Bugt, men denne gang endte slaget uden en reel afg�relse til nogen af siderne.

Det lykkedes for den dansk-norske fl�de at komme tilbage til K�benhavn uden st�rre overlast, ikke mindst takket v�re kommand�r Iver Huitfeldts heltemodige indsats om bord p� orlogsskibet DANNEBROGE.

P� trods af en heftig brand om bord fortsattes kampen, og det lykkedes dermed for skibets chef at bortlede opm�rksomheden for resten af fl�den. Efter en times kamp sprang orlogsskibet i luften og n�sten 600 mand om-kom, herunder chefen Iver Huitfeldt.

Sundhedstilstanden om bord var ikke s�rlig god dette �r, og i 1711 ramte pesten b�de fl�dens mandskab og K�benhavns og Karlskronas befolkning, hvorfor krigsaktiviteterne blev kraftig nedtrappet.

Peter Wessel Tordenskiold

N�r man historisk taler om den store nordiske krig kommer man ikke uden om den dansk-norske fl�des absolut mest farverige s�officer gennem tiderne, Peter Jansen Wessel (1690-1720), fra 1716 adlet med tilnavnet Tordenskiold. Peter Wessel, der oprindeligt var f�dt i Trondheim i Norge blev optaget som kadet i den dansk-norske fl�de i 1709 og n�ede p� blot 11 �r under den store nordiske krig at avancere til viceadmiral, inden han blev dr�bt i en duel ved Hildesheim i Tyskland. Hans utraditionelle og altid snarr�dige optr�den vakte opsigt og skabte b�de national som international respekt. Ikke mindst hans sejre ved Dynekilden, G�teborg og Marstrand var de absolutte h�jdepunkter i at etablere Peter Wessel Tordenskiold som en del af den dansk-norske fl�des historie.

Samtidigt portr�t af viceadmiral Peter Tordenskiold.

Fl�den overlegen

Fl�dens succes under den store nordiske krig skyldtes ikke udelukkende Tordenskiolds indsats, men i lige s� h�j grad den modernisering der var blevet gennemf�rt, og nok ikke mindst fl�dens �verstkommanderende generaladmiral Ulrik Christian Gyldenl�ve (1678-1719).

Allerede i 1712 var det lykkedes for Gyldenl�ve at �del�gge og br�nde 80 svenske transportskibe, en dristig operation der effektivt forhindrede svenskerne i at unds�tte styrkerne ved Stralsund.

Efter at Karl XII var blevet skudt 11. december 1718 under belejringen af Frederiksstens f�stning i Norge, besluttede England og Holland det efter-f�lgende �r at tr�kke sig ud af krigen, som herefter blev et rent dansk-norsk/svensk foretagende i h�bet om at tilbageerobre de tabte provinser.

Da freden endelig blev sluttet 3. juli 1720, efter engelsk-fransk m�gling, m�tte Danmark-Norge konstatere, at man havde f�et meget lidt ud af krigen, til trods for at man stod som sejrherren.

Atter engang stod stormagtsinteresser i vejen, og Danmark m�tte tilbage-levere de erobrede omr�der i bl.a. Bohus-len med Marstrand, men fik til geng�ld garanti for Slesvig, ligesom Sverige m�tte opgive sin toldfrihed i �resund og betale Danmark et vederlag p� 600.000 rdl.

Enden p� den store nordiske krig bet�d ogs� enden p� n�sten 200 �rs dansk svensk rivalisering om magtforholdet i �sters�en. En tredje fl�de-magt, Rusland, var nu kommet med p� banen med gr�nser ud til �ster-s�en.

Fredsperioden

N�sten 13 �rs krig havde slidt h�rdt p� fl�den og p� statskassen, s�ledes at der forestod en lang genopbygningsperiode og reorganisering af fl�den. Gennem den n�ste 80 �r lange fredsperiode, der fulgte, udrustedes fl�den sj�ldent i sin helhed.

Danmark-Norge overholdt dog sine traktatm�ssige forpligtigelser om gen-sidig hj�lp, der bl.a. medf�rte at en dansk-norsk eskadre i 1726-1727 opererede sammen med en engelsk eskadre i �sters�en for at holde den store og offensive russiske fl�de i skak.

Frederik grev Danneskiold-Sams�es udn�vnelse til fl�dens �verste chef i 1735 resulterede i mange fornyelser af den dansk-norske fl�de, herunder udbygningen af Nyholm og opf�relsen af S�artilleriets bygninger.

Freds�rene bet�d at fl�dens virkefelt var begr�nset til at opretholde vagt-skibene i Storeb�lt og �resund, samt �velsestogter med kadetter og pr�-vetogter med nye skibe. Desuden var der togter til Island og Gr�nland samt de overs�iske kolonier.

Skt. Jan og Skr. Thomas var blevet erhvervet i slutningen af 1600-tallet, og i 1733 k�btes Skt. Croix fra Frankrig. Der var nu store muligheder for fl�dens officerer for sejlads til kolonierne, b�de med fl�dens skibe men ogs� i stort antal med dansk-norske handelsskibe.

Konvojering

I den sidste halvdel af 1700-tallet fik fl�den en ny opgave, langt fra hjem-met, nemlig eskorte af danske handelsskibe i Middelhavet for at beskytte dem mod et stigende s�r�veri.

S�r�veriet var n�rmest sat i system af de nordafrikanske barbareskstater, der havde givet s�r�veriet et officielt pr�g. Der m�tte s�ledes betales tribut til fyrsterne i Algier, Tunis og Marokko for at frede det danske flag.

N�r tributterne ind i mellem blev for store udrustedes en dansk-norsk eskadre for med v�benmagt at skabe balance i tingene. S�ledes angreb en dansk-norsk fl�destyrke p� 4 linieskibe, 2 fregatter og 4 mindre skibe byen Algier i 1770.

Endnu st�rre succes havde kommand�r Steen Bille, da han med fregatten NAJADEN, briggen SARPEN og et mindre skib sejlede til Tripoli i 1797 for at f� l�sladt danske fanger. Efter en dramatisk kamp med korsarernes skibe kunne Bille indg� et forlig og f� de danske fanger frik�bt.

I 1762 var den lange fredperiode ved at blive brudt, da Czar Peter III kom p� tronen i Rusland. Peter nedstammede fra Gottorp og var derfor en svoren fjende af Danmark. Czaren lod omg�ende en h�r rykke frem mod Holsten, og Danmark blev tvunget til atter at mobilisere.

En fl�destyrke p� 14 orlogsskibe og 8 fregatter blev udrustet og sendt til �sters�en, men inden de kom i aktion var Czar Peter III blevet styrtet, og krisen var overst�et for denne gang.

Kampen ved Tripoli 1797. Til venstre ses fregatten NAJADEN og briggen SARPEN yderst til h�jre. (Billede fra _Orlogsmuseets_arkiv)

Skyerne tr�kker atter sammen

Hen mod slutningen af 1700-tallet var Danmark-Norge pr�get af en ustabil statsmagt under den sindssyge Christian VII (1766-1808), et forhold der ogs� p�virkede fl�dens ledelse. Et forhold der f�rst blev stabiliseret, da kronprins Frederik overtog statens faktiske styre sammen med A. P. Bernstorff

Konflikterne mellem England og Frankrig, samt overholdelse af forskellige alliancem�ssige forpligtigelser gjorde at dele af fl�den m�tte udrustes flere gange, men det lykkedes at holde Danmark uden for egentlige krigshandlinger.

I 1794 indgik Danmark-Norge et neutralitetsforbund med Sverige og den �gede handel i det krigsramte Europa bragte velstand til landet. Men efter det i 1798 var lykkedes for engl�nderne at nedk�mpe den franske fl�de, begyndte engl�nderne at visitere den neutrale s�fart.

England begyndte desuden at interessere sig for de neutrale lande, der under konvojbeskyttelse kunne fragte vigtige varer til Englands fjender, og holdningen over for Danmark-Norge blev sk�rpet.

I juli 1800 blev en dansk konvoj s�ledes stoppet i den Engelske Kanal, og fregatten FREYA og seks handelsskibe m�tte stryge flaget efter en kort kamp mod tre engelske fregatter.

H�ndelsen medf�rte naturligvis diplomatiske forviklinger mellem Danmark og England, men Danmark-Norge blev tvunget til at stoppe konvojtjene-sten.

M�rke skyer trak sig sammen for Danmark-Norge, og forholdet til England stod over for en snarlig afklaring.

Se evt. andre perioder:

|Til toppen

Kildehenvisninger:
&	Danmarks Fl�de - fra bue og pil til missil, af J�rgen Teisen, Bogans forlag, 1984 (ISBN 87-7466-027-6)
&	Den Danske Fl�des Historie 1533-1588 - Christian 3's fl�de, af J�rgen H. Barfod, Marinehistorisk Selskabs Skrift nr. 25 i samarbejde med Gyldendal, K�benhavn 1995 (ISBN 87-00-24526-7)
&	Den Danske Fl�des Historie 1588-1660 - Christian 4's fl�de, af Niels M. Probst, Marinehistorisk Selskabs Skrift nr. 26 i samarbejde med Gyldendal, K�benhavn 1996 (ISBN 87-00-28586-2)
&	Den Danske Fl�des Historie 1660-1720 - Niels Juels fl�de, af J�rgen H. Barfod, Marinehistorisk Selskabs Skrift nr. 27 i samarbejde med Gyldendal, K�benhavn 1997 (ISBN 87-00-30226-0)
&	Fl�den gennem 450 �r, under redaktion af kommand�r-kaptajn R. Steen Steensen, Martins Forlag, 2. udgave, K�benhavn, 1970 (ISBN87-566-0009-7)
&	Fl�dens f�dsel, af J�rgen H. Barfod, Marinehistorisk Selskabs Skrift nr. 22, K�benhavn 1990 (ISBN 87-87720-08-6)
&	Orlogsmuseet - Introduktion til Fl�dens historie, af Ole Lisberg Jensen, Orlogsmuseet, K�benhavn 1994 (ISBN 87-89322-14-2)
44Der henvises ogs� til Maritim Bibliografi

- Har du en id� til en historie, eller mener du blot, at der mangler noget p� disse sider?

Kan du hj�lpe med til at kaste et bedre lys over historien,
s�send en e-mail, evt. med en vedh�ftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan ogs� anvendeDebat Forum'met her p� websiten.

|Til toppen