ballade - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

ballade fælleskøn

1. uro, som skyldes mishag
2. musikstykke havende lyriske elementer - især klavermusik

Udtale

• IPA: /baˈlæːðə/, X-SAMPA: /ba"l{:D@/

Bøjning

Oversættelser

• Fransk: bagarre (fr) hunkøn, chahut (fr) hankøn, tapage (fr) hankøn