hammer - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Substantiv

hammer fælleskøn

  1. værktøj, der beståer af et hoved og et skaft, og som bruges til at slå ting, fx søm, i med

Bøjning

Etymologi

Fra oldnordisk hamarr. Fra finsk hammara, der betyder bagsiden af en økse.[1]

Oversættelser

Afrikaans: hamer (af) Engelsk: hammer (en) Fransk: marteau (fr) Græsk: σφυρί (el) Islandsk: hamar (is) Italiensk: martello (it) Kurdisk: çakûç (ku) hankøn Luxembourgsk: Hummer (lb) hankøn Nederlandsk: hamer (nl) Portugisisk: martelo (pt) Rumænsk: ciocan (ro) Russisk: молоток (ru) Spansk: martillo (es) Svensk: hammare (sv) fælleskøn Tysk: Hammer (de) hankøn

Engelsk

Substantiv

hammer

  1. hammer

Kilder

  1. ↑ videnskab.dk: Hvorfor lyder finsk så mærkeligt? Citat: "...Af andre lidt mere jordnære ord, har vi i Skandinavien lånt det finske ord for hammer, hammara, som betyder bagsiden af en økse..."