luft - Wiktionary (original) (raw)
Dansk
Substantiv
luft fælleskøn
- den blanding af gasser, der findes i atmosfæren
Bøjning
luft fælleskøn (bestemt form luften, bruges ikke i flertal)
Oversættelser
| Engelsk: air (en) Esperanto: aero (eo) Fransk: air (fr) hankøn Finsk: ilma (fi) Færøsk: luft (fo) hunkøn Græsk: αέρας (el) Islandsk: loft (is) Italiensk: aria (it) hunkøn Luxembourgsk: Loft (lb) hunkøn Nederlandsk: lucht (nl) | Portugisisk: ar (pt) hankøn Russisk: воздух (ru) Spansk: aire (es) hankøn Svensk: luft (sv) fælleskøn Tysk: Luft (de) hunkøn Vestfrisisk: lucht (fy) |
|---|
Kilder
Færøsk
Udtale
Substantiv
luft hunkøn
Bøjning
| Bøjning | Ental | |
|---|---|---|
| Ubestemt | Bestemt | |
| Nominativ | luft | luftin |
| Akkusativ | luft | luftina |
| Dativ | luft | luftini |
| Genitiv | luftar | luftarinnar |
Kilder
lufti Føroysk orðabók
Svensk
Substantiv
luft fælleskøn
Beslægtede ord og fraser
| kalluft luftflöde luftfuktighet luftförorening luftgas luftgevär luftkammare luftomsättning luftpump | luftrum lufträd luftrör lufttryck lufttät luftutrymme luftvapen varmluft |
|---|
Kilder
- „luft“ i Lexin