sejl - Wiktionary (original) (raw)

Dansk

Etymologi

Af oldnordisk segl (“‘sejl’”), af urgermansk *seglą.

Substantiv

sejl intetkøn

  1. Et stykke stof fanger vinden og giver fremdrift til et skib.
  2. En legemsdel.

Bøjning

Bøjning af „sejl“

Underbegreb

Beslægtede ord og fraser

skibsfremdrift

legemsdel

Oversættelser

Catalansk: vela (ca) hunkøn Engelsk: sail (en) Fransk: toile (fr) hunkøn, voile (fr) hunkøn Færøsk: segl (fo) intetkøn Galicisk: vela (gl) Islandsk: segl (is) intetkøn Italiensk: vela (it) Latin: velum (la) Nederlandsk: zeil (nl) Norsk bokmål: seil (nb) intetkøn, segl (nb) intetkøn Nynorsk: segl (nn) intetkøn Portugisisk: vela (pt) hunkøn Spansk: vela (es) hunkøn Svensk: segel (sv) Tysk: Segel (de)

Verbum

sejl

  1. Imperativ af sejle

Kilder