torden - Wiktionary (original) (raw)
Dansk
Udtale
Substantiv
torden fælleskøn
- En lyd, der dannes ved en elektrisk udladning i atmosfæren.
Et lyn efterfølges altid af torden. - Tordenvejr.
Beslægtede ord
Bøjning
Bøjning af „torden“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | torden | tordenen | tordener | tordenerne |
| genitiv | tordens | tordenens | tordeners | tordenernes |
Oversættelser
| Engelsk: thunder (en) Nederlandsk: donder (nl) | Svensk: åska (sv) fælleskøn, tordön (sv) intetkøn |
|---|