Agnus Dei (original) (raw)
Agnus Dei er et sindbillede på Kristus i skikkelse af et lam, jf. Johannesevangeliet, 1, 29: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd." I afbildninger ses lammet ofte med glorie, holdende et kors eller en korsfane.
Faktaboks
Samtidig betegner Agnus Dei et liturgisk led i den romerskkatolske messe med teksten Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, miserere nobis / dona nobis pacem (latin: 'Guds lam, du som borttager verdens synder, forbarm dig over os / giv os fred'). Leddet indgår i messen som ordinariets sidste led umiddelbart inden nadvertjenesten. I forbindelse med reformationen blev leddet omformet til strofiske sange på modersmålene, og i forbindelse med altergang synges Agnus Dei nu som O, du Guds lam! ved folkekirkens højmesse.
I musikalske messekompositioner (se messe) udgør Agnus Dei (med ovenstående tekst) femte og sidste led. En tekstvariant fandtes tidligere i requiem-messen.