Alexis Claude Clairaut (original) (raw)

Faktaboks

Alexis Claude Clairaut

Født

3. maj 1713

Død

17. maj 1765

Alexis Claude Clairaut var en fransk matematiker og astronom.

Han forelagde sine første forskningsresultater for l'Académie des sciences i 12-årsalderen og blev som den eneste nogensinde medlem som 18-årig.

Clairaut blev knyttet til kredsen om oplysningsfilosoffen Voltaire og deltog i 1736-1737 i Pierre Maupertuis' breddegradmåling i Lapland.

Hans arbejder om Jordens form og planeters og kometers bevægelser udbredte Newtons mekanik på kontinentet; bl.a. beregnede han, hvornår på året 1759 Halleys Komet ville vende tilbage. Desuden grundlagde han studiet af rumkurver, og hans lærebøger i geometri og algebra var meget udbredte.