Carl Gustaf Tessin (original) (raw)
Faktaboks
Carl Gustaf Tessin
Født
5. september 1695
Død
7. januar 1770
Carl Gustaf Tessin var en svensk embedsmand, politiker og kunstkender. Han var søn af Nicodemus Tessin den yngre.
Fra 1725 til 1741 havde Tessin vigtige gesandtposter i Wien, Berlin og Paris. Fra 1728 var han tillige överintendent for de kongelige slotte, og i 1735 tog han initiativ til grundlæggelsen af det svenske kunstakademi.
Tessin var fra 1734 blandt Hattarnas ledere; partiet gav ham centrale poster i styret som landmarskal (ved Rigsdagen 1738–1739), medlem af rigsrådet (1741) og kancellipræsident (1747). Selvom han ikke havde en stærk lederprofil, var han i denne periode Sveriges mægtigste mand og en hovedmand bag Hattarnas krigspolitik.
Tessin gik i 1752 af som kancellipræsident pga. sit stadig dårligere forhold til kongeparret og nedlagde sine øvrige embeder i det følgende tiår. Tessins bevarede dagbog giver et levende indtryk af hans omfattende kunstneriske og videnskabelige dannelse.