Christoffer af Bayern (original) (raw)

Faktaboks

Christoffer af Bayern

Formelt: Christoffer 3., også ofte Christoffer 3. af Bayern

Andre former: kong Christoffer af Bayern

Død

Helsingborg Slot

Christoffer af Bayern var konge af Danmark, Norge og Sverige, søn af hertug Johann af Pfalz-Neumarkt (død 1443) og Catharina af Pommern (død 1426), der var søster til Erik af Pommern. Han blev gift i 1445 med Dorothea af Brandenburg.

Christoffer blev tronkandidat for det danske og svenske rigsråd i striden med Erik af Pommern og hans udvalgte arving, hertug Bugislav 9. I 1439 blev han rigsforstander og i april 1440 valgt til dansk konge. Christoffer blev året efter konge i Sverige og 1442 i Norge, og unionen mellem rigerne var genetableret som en personalunion. Nytårsdag 1443 kronedes Christoffer i Ribe som Danmarks riges ærkekonge (archirex).

I Sverige måtte Christoffer forpligte sig til at godkende en kongeforsikring, som imødekom det svenske rigsråds konstitutionelle krav. En unionstraktat synes ikke at være udstedt; Christoffer havde ikke interesse i en sammenkædning af unionstraktat og -håndfæstning.

Rigsrådet besad den reelle magt i rigerne, men Christoffer styrkede sin position i slutningen af sin regeringstid. Kammermesterembedet var i størstedelen af hans regeringstid besat med bayerske råder. Kancelliet udbyggedes, og Christoffer opretholdt hyppige kontakter til sit stamhertugdømme og til flere tyske fyrster. I 1440 forlenede kongen hertug Adolf 8. af Slesvig med hertugdømmet, og i 1446 involverede han sig i livlandsk politik.

Forholdet mellem Christoffer og de koncilieorienterede bisper var godt, og tiende- og klosterforordninger udstedtes 1443 i Danmark. Især Birgittinerordenen havde kongens støtte. I Sverige stadfæstede Christoffer i 1442 en ny redaktion af landsloven, og landefredsforordninger kundgjordes i alle riger. Flere byprivilegier blev udstedt, men om initiativet var hans eget, lader sig ikke helt afklare. Christoffer anerkendte 1441 og 1445 hansestædernes privilegier, men søgte at indskrænke deres rettigheder. I Norge var denne politik derimod fremtvunget af det norske rigsråd.

Opfattelsen af Christoffer prægedes længe af den svenske Karlskrønikes stærkt tendentiøse skildring. Samtidige kilder viser, at det politisk-taktiske spil ikke var ham fremmed, og at han var sig sin stilling som unionskonge bevidst.

Christoffer døde på Helsingborg Slot og blev begravet i Roskilde Domkirke.