Der Blaue Reiter (original) (raw)
Franz Marc. Blaues Pferd ('Blå hest'), 1911, olie på lærred.
Der Blaue Reiter var en tysk kunstnergruppe af international observans, dannet i 1911 i München af malerne Wassily Kandinsky, Gabriele Münter og Franz Marc. Senere blev Alexej von Jawlensky og Marianne von Werefkin tilknyttet gruppen. Der Blaue Reiter var ved siden af kunstnerfællesskabet Die Brücke af umådelig betydning for udviklingen i 1900-tallets kunst,
Faktaboks
Også kendt som
På dansk: Den blå rytter
Navnet Der Blaue Reiter refererer til titlen på et maleri af Kandinsky, hvor en rytter symboliserer gennembrud og forandring, men det knytter sig også til Franz Marcs billeder med blå heste.
Wassily Kandinsky. Der Blaue Reiter, 1903, olie på pap.
Forudsætningerne for dannelsen af Der Blaue Reiter
Efter Wassily Kandinskys, Gabriele Münters, Alexej von Jawlenskys og Marianne von Werefkins produktive arbejdsophold i Murnau i 1908 og i 1909, intensiveredes kunstdiskussioner i München blandt kredsen af kunstnere, der jævnligt mødtes i Jawlenskys og Werefkins salon i Schwabing.
I januar 1909 blev der truffet beslutning om at stifte kunstnersammenslutningen Neue Künstlervereinigung München. Ud over Kandinsky, Jawlensky, Münter og Werefkin var de stiftende medlemmer blandt andre Adolf Erbslöh (1881-1947), Oscar Wittgenstein (1880-1918), Alexander Kanoldt (1881-1939), Alfred Kubin samt danseren og koreografen Alexander Sacharoff (1886-1963).
Indtil 1911 afholdte foreningen hvert år en udstilling i Thannhauser Gallerie i München. I 1910 kom Franz Marc i kontakt med gruppen og blev også medlem. Kandinsky og Marc blev hurtigt nære venner og kom i stigende grad i konflikt med de moderate medlemmer af foreningen.
I 1911 planlagde kunstnerne at udgive en kunstalmanak, som de kaldte Der Blaue Reiter. Da juryen for Neue Künstlervereinigung tredje udstilling i 1911 afviste et abstrakt maleri af Kandinsky, opstod der splittelse.
Kandinsky, Marc og Münter forlod Neue Künstlervereinigung og organiserede deres eget udstillingsforum, som blev til den nu legendariske første udstilling af Der Blaue Reiter. Dermed var de kunstneriske kræfter i denne fraktion af tysk ekspressionisme nu koncentreret i gruppen Der Blaue Reiter og Neue Künstlervereinigung blev opløst i 1912.
Der Blaue Reiter havde ikke et formuleret program, og de repræsenterede ikke en bestemt kunstretning; man ønskede gennem eksperimentel frihed at vise mangfoldigheden i tidens kunst.
Der Blaue Reiter afholdt ved årsskiftet mellem 1911 og 1912 en udstilling med 14 deltagere; foruden Kandinsky og Marc var de vigtigste udstillere August Macke, Robert Delaunay, Alfred Kubin og Henri Rousseau.
I foråret 1912 blev der udstillet kunst på papir, og i årene fra 1912 til 1914 blev en vandreudstilling, som var suppleret med værker af Paul Klee og andre kunstnere, vist i en del tyske byer samt i blandt andet Norge og Sverige.
August Macke. Zoologischer Garten I, 1912, olie på lærred.
Der Blaue Reiters betydning
Der Blaue Reiter var af stor betydning for udviklingen i 1900-tallets kunst, hvilket yderligere blev fastslået gennem almanakken Der Blaue Reiter, udgivet af Kandinsky og Marc i maj 1912 som en forbindelse til det forgangne og et meget bevidst blik ind i fremtiden.
Gruppen gik i opløsning 1914 med udbruddet af 1. Verdenskrig, men flere af dens medlemmer blev senere knyttet til kunstskolen Bauhaus, hvis idégrundlag var beslægtet med Der Blaue Reiters åbne struktur.