Marianne von Werefkin (original) (raw)

Faktaboks

Marianne von Werefkin

Mariamna Wladimirowna Werefkina

Marianne Werefkin

Født

10. september 1860, Tula, Rusland

Død

6. februar 1938, Ascona, kanton Tessin, Schweiz

Selvportræt, 1910, tempera på papir, overført på pap.

Marianne von Werefkin var en russisk-schweizisk billedkunstner og kunstteoretiker. Hun havde en unik rolle som igangsætter og pioner indenfor modernismen i begyndelsen af 1900-tallet og var en vigtig repræsentant for det ekspressionistiske maleris udvikling i Sydtyskland.

Tidligt erkendte Marianne von Werefkin vigtigheden af lys som en funktion af selve farven, og ikke som en belysning af objekter. Ved denne indsigt påvirkede hun markant kunstnerne Alexej von Jawlensky, Franz Marc og Gabriele Münter. Hun brød med den perspektiviske fremstilling og arbejdede med rækker, diagonale strukturer og bevidste farvedissonanser, dog uden at tage skridtet mod abstraktion. Desuden arbejdede hun med naturens former som bærere af symbolsk indhold og fandt sin egen ekspressive stil, med præcist beregnede farver, der var symbolsk ladede og til tider gådefulde.

Werefkins opvækst og uddannelse

Selvportræt i matrosbluse, 1893, olie på lærred. Billedet er malet i Rusland og viser Werefkin som fuldblods naturalistisk kunstner.

Marianne von Werefkin voksede op i en russisk adelsfamilie med forbindelse til hoffet. I 1886 flyttede familien til Sankt Petersborg, og i løbet af de næste ti år var Werefkin privatelev hos den russiske historiemaler Ilya Repin. I 1888 kom hun ud for en jagtulykke og beskadigede sin højre hånd alvorligt. Med stor disciplin og en hjælpekonstruktion mellem pege- og langfingeren vendte hun tilbage til maleriet og genoptog sine timer hos Repin.

I 1892 introducerede Ilya Repin hende for sin elev, den ubemidlede Alexej von Jawlensky. Fra da af støttede Werefkin Jawlensky økonomisk og hjalp ham kunstnerisk og socialt. Efter faderens død flyttede hun i slutningen af oktober 1896 til München sammen med Jawlensky og sin personlige tjener Helene Nesnakomoff (1885-1965).

I 1902 fødte Helene Nesnakomoff sin og Jawlenskys søn Andreas Jawlensky (1902-1984), der voksede op i fællesskabet i München og senere under 1. Verdenskrig i Schweiz.

Werefkin og Jawlensky i München 1896-1914

Valget af München var ikke tilfældigt. For det første rejste mange russiske kunstnere til de centraleuropæiske kunstcentre, blandt andet til München. For det andet havde Werefkin via sin adelige afstamning forbindelser til det russiske gesandtskab, den bayerske overklasse og kunstkredsene i byen.

Werefkins kunstteoretiske studier

Werefkins og Jawlenskys bo- og arbejdsfællesskab blev finansieret af hendes omfattende årlige russiske pension, hvilket muliggjorde leje af en fornem herskabelig lejlighed i Giselastrasse 23 i bydelen Schwabing.

Mens Jawlensky studerede på den slovenske maler Anton Ažbes (1862-1905) frie kunstskole og udviklede sit talent, opgav Werefkin at male i næsten ti år for at fremme Jawlenskys karriere, mens hun selv studerede kunstteori, filosofi, psykologi og litteratur. Samtidig indrettede hun lejligheden i Schwabing til salon for kunstnere, museumsfolk, forfattere og medlemmer af den russiske koloni.

Biergarten, ca. 1907, tempera på karton.

I Frankrig 1905-1906 – Werefkins genoptagelse af maleriet

Herbst; Schule ('Efterår; skole'), ca. 1907, tempera på karton. Værket er et tidligt eksempel på, hvordan Werefkin brød med den perspektiviske fremstilling og arbejdede med rækker, diagonale strukturer og bevidste farvedissonanser.

Efter en sommerrejse til Normandiet i 1903 tilbragte Werefkin og Jawlensky årene fra 1905 til 1906 i Paris og Sydfrankrig. Dette blev en afgørende impuls for Werefkin til at genoptage sit maleri. Hun studerede værker af Vincent van Gogh, Paul Cézanne, Paul Gauguin, men også Henri de Toulouse-Lautrec, Henri Matisse og Les Nabis. Hun begyndte at udføre skitser i et helt nyt formelt sprog, der fra 1907 udviklede sig til ekspressionistiske malerier, der brød med de naturalistiske malerier fra hendes russiske periode og inddrog påvirkninger fra symbolismen, for eksempel fra Edvard Munch, Ferdinand Hodler og japanske træsnit.

Kunstnerkolonien i Murnau 1908-1909

Fra 1908 til 1909 opholdt Werefkin og Jawlensky sig sammen med Wassily Kandinsky og Gabriele Münter i købstaden Murnau i Oberbayern for at arbejde sammen og udveksle ideer. Vigtigt var de fire kunstneres opdagelse af egnens folkekunst, hvor især de lysende farver i det såkaldte hinterglasmaleri ('bagglasmaleri') blev en inspirationskilde.

De fire kunstneres landskabermalerier blev udført i en kraftigt forenklet stil, der var præget af stærke farvekontraster. Værkerne udviser så store lighedspunkter, at det kan være vanskeligt at skelne kunstnernes arbejder fra hinanden.

Prerowstrom ('Flod ved Prerow'), 1911, tempera på papir.

Kunstnergrupperinger i München

Corpus Christi, ca. 1911, tempera på karton.

Efter Kandinskys, Münter, Jawlenskys og Werefkins produktive ophold i Murnau i 1908 og 1909, intensiveredes kunstdiskussioner i München blandt kredsen af kunstnere, der jævnligt mødtes i Jawlenskys og Werefkins salon i Schwabing.

I januar 1909 besluttede man at stifte kunstnersammenslutningen Neue Künstlervereinigung München. Ud over Kandinsky, Jawlensky, Münter og Werefkin var de stiftende medlemmer blandt andre Adolf Erbslöh (1881-1947), Oscar Wittgenstein (1880-1918), Alexander Kanoldt (1881-1939), Alfred Kubin samt danseren og koreografen Alexander Sacharoff (1886-1963). I 1910 kom Franz Marc i kontakt med gruppen og blev også medlem.

Da juryen for Neue Künstlervereinigung tredje udstilling afviste et abstrakt maleri af Kandinsky i 1911, opstod der splittelse. Kandinsky, Franz Marc og Münter forlod Neue Künstlervereinigung og organiserede deres eget udstillingsforum, som blev til den nu legendariske første udstilling af Der Blaue Reiter. Werefkin og Jawlensky udstillede sammen med Der Blaue Reiter, uden at afslutte forbindelsen til Neue Künstlervereinigung München, som dog opløstes i 1912.

Schlittschuhläufer ('Skøjteløbere'), 1911, tempera på karton.

Werefkin i Schweiz 1914-1938

Den 3. august 1914, efter udbruddet af 1. Verdenskrig, blev Marianne von Werefkin, Alexei von Jawlensky, Helene Nesnakomoff og det fælles barn som russere tvunget til forlade München. Desuden mistede Werefkin hele sin formue allerede før Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917. Husstanden flyttede til Schweiz og efter tre år i Saint-Prex ved Genèvesøen flyttede de i 1917 til Zürich, hvor de fik kontakt til kunstnerne omkring Dada-miljøet. Takket være de kontakter, de fik her, flyttede de til Ascona i 1918.

Der Lumpensammler ('Kludeplukkeren'), 1917, tempera på karton.

Vanskelige kår – Werefkin og Jawlensky skilles

Husstanden levede under trange økonomiske forhold, og Werefkin måtte arbejde som iscenesætter for de russiske dansere og koreografer Alexander og Clotilde Sacharoff (1892–1974). Da det var vanskeligt at finde købere til hendes værker, tegnede hun plakater og kunstpostkort og skrev avisartikler.

I 1922 skiltes Werefkin og Jawlensky efter 30 års tæt parløb, og Jawlensky rejste tilbage til Tyskland, til Wiesbaden, hvor han giftede sig med Helene Nesnakomoff.

Werefkins aktiviteter i Ascona

Die Nachtschicht ('Natteskiftet'), 1924, tempera på karton.

Marianne von Werefkin blev i Ascona til sin død i 1938. Her udviklede hendes kunst sig i to retninger. En mystisk og visionær retning og en retning, der beskæftigede sig med menneskelige og sociale forhold.

Selv om hun levede under trange økonomiske vilkår, var hun aktivt involveret i kulturelle spørgsmål. I 1922 var hun en af initiativtagerne til stiftelsen af det kommunale museum, Museo comunale d’arte moderna i Ascona. I 1924 var hun desuden medstifter af den internationale kunstnergruppe Der Grosse Bär, som organiserede regelmæssige udstillinger ikke blot i Ascona, men også i det tysk og fransktalende Schweiz.

Ud over sine kunstneriske aktiviteter integrerede Marianne Werefkin sig fuldt ud i livet i byen. Hun var meget tæt på den lokale befolkning, som udnævnte hende til "nonna" ('bedstemor') af Ascona.

Museer for Marianne von Werefkin

Fondazione Marianne Werefkin under Museo comunale d’arte moderna i Ascona er i besiddelse af omkring 90 malerier og 170 skitsebøger af Marianne von Werefkin, hvilket er den største samling af hendes værker.

Læs mere i Lex

Kommentarer