Det Fri Aktuelt (original) (raw)

Det Fri Aktuelt var navnet på det dagblad, som siden sin stiftelse i 1871 havde heddet Socialisten, for en kort periode, og dernæst Social-Demokraten og Aktuelt fra 1959 til relanceringen til Det Fri Aktuelt i 1987.

Det Fri Aktuelt var ligesom Aktuelt ejet af A-pressen, som var fagbevægelsens medieorganisation. Det havde sammen med avisens historiske tilbøjelighed til at udøve medievirksomhed, som støttede op om arbejderne og særligt Socialdemokratiet skabt et dagblad med en klar politisk dagsorden. Relanceringen til Det Fri Aktuelt var et forsøg på at relancere Aktuelt til en mere uafhængig retning og skabe en mere uhildet journalistik fri for fagbevægelsens og Socialdemokratiets kontrol.

Ekstra Bladet og B.T havde gennem en årrække fået et solidt fodfæste blandt den samme læserskare, som Aktuelt historisk havde levet godt af, arbejderklassen. Begge af formiddagsbladene havde opbygget en stærk og klar profil, mens Aktuelts var vigende. Dette var også tydeligt internt på avisen, og Det Fri Aktuelt var det nye navn.

I forbindelse med relanceringen i 1987, hvor avisen midlertidigt antog navnet Det Fri Aktuelt, blev der i præsentationer og redaktionelle programerklæringer lagt vægt på uafhængighed i forståelsen af en løsrivelse fra partiapparatet. Samtidig ville Det Fri Aktuelt tilbyde journalistisk fornyelse og beskæftige sig med flere emner. Relanceringen blev ledsaget af et nyt layout, nye medarbejdere og en ambition om at kombinere klassisk nyhedsdækning med undersøgende journalistik og debatstof.

Samtidig med relanceringen til Det Fri Aktuelt blev den velansete DR-profil, forfatter og filminstruktør Jørgen Flindt Pedersen hentet til som ny chefredaktør. Han havde også vundet Cavlingprisen i 1979 sammen med Erik Stephensen. Jørgen Flindt Pedersen var chefredaktør for Det Fri Aktuelt 1987 – 1993, hvor han blev afløst af Lisbeth Knudsen, som også har været nyhedsdirektør i DR og chefredaktør på Berlingske Tidende. Knudsen var i sin periode på Det Fri Aktuelt også adm. direktør for A-pressen, hvilket understregede Det Fri Aktuelts betydning for fagbevægelsens medieorganisation.

Journalistisk ville Det Fri Aktuelt levere samfundsorienteret og kritisk journalistik. Man skulle holde øje med magthaverne. En ambition avisen delte med de andre, landsdækkende aviser. Kombinationen af denne journalistiske ambition og ejerskabet af A-pressen skulle blive testet ved nogle af de store politiske dagsordener og strømninger i løbet af 1990’erne.

Efter Socialdemokratiets regeringsdannelse i 1993 kom avisens erklærede redaktionelle uafhængighed bl.a. til udtryk gennem kritisk dækning af arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer, EU-politik og fagbevægelsens rolle. Avisen fastholdt et socialdemokratisk værdigrundlag, men den lavede samtidig analyser og konsekvensjournalistik, der problematiserede regeringens politik set fra lønmodtageres og socialt udsattes perspektiv.

S-R regeringen med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister lavede store arbejdsmarkedsreformer, der ikke entydigt var en fordel for Det Fri Aktuelts kernelæsere. Samtidig fyldte folkeafstemningerne om Danmarks fuldgyldige indtrædelse i EU meget i den offentlige dagsorden. Først var der det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992, og dernæst det danske ja til EU efter Edinburgh-aftalen, som indførte de fire, danske EU-forbehold

Det Fri Aktuelts oplag fortsatte dog med at falde. Fra 63.000 i 1987 til 36.000 i 1997. Herfra blev navnet igen lavet om til Aktuelt indtil avisens lukning i 2001.