Georg Georgsen (original) (raw)
Faktaboks
Georg Georgsen
Georg Edmund Georgsen
Født
19. maj 1893, København
Død
16. april 1976, Sorø
Georg Georgsen
Georg Georgsens have ved embedsboligen, Sorø Akademi. Et af haverummene bestod udelukkende af en klippet hæk og en græsflade med bellis og ærenpris.
Georg Georgsen var en dansk landskabsarkitekt, uddannet fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Han havde et tredobbelt virke – som lærer ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, som akademigartner ved Sorø Akademi og som havearkitekt med egen tegnestue.
I de første år, hvor han overvejende tegnede privathaver, var en rumdannende havearkitektur med udgangspunkt i villaen hans foretrukne stil – ligesom hos andre samtidige havearkitekter, bl.a. Birger Errboe, G.N. Brandt og C.Th. Sørensen. Motivet med en komposition af stramme, hækomkransede rum benyttede han både på kirkegårde og i privathaver og derfor også i sin egen have omkring embedsboligen ved Sorø Akademi.
Georg Georgsens uddannelse og tidlige år
Georg Georgsen blev gartner med eksamen fra Vilvorde 1912 og arbejdede derefter på Akergård, Tønsberg i Norge et år.
Han videreuddannede sig til hortonom, fik eksamen i 1914 og var nogle år ved Statens Forsøgsvæsen og Botanisk Have i København. Fra 1916-1920 var han medarbejder hos havearkitekt Birger Errboe.
Undervisning
I 1920 blev Georgsen assistent ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (nu Københavns Universitet) og i 1921 udnævnt som lektor. Georgsen underviste de følgende mange år kommende havebrugskandidater i havekunst og anlægsgartneri, de sidste to år, fra 1961-1963, som havearkitektuddannelsens første professor. Som underviser gav han inspiration, lærdom og indsigt til flere generationer af studerende.
Georg Georgsen og C.Th. Sørensen var hovedkræfterne bag den hospitantundervisning (dvs. gæsteundervisning) i havekunst, der påbegyndtes ved Kunstakademiet 1943-1944, og som fra 1949 blev dagundervisning og senere kunne afsluttes med ’Prøven for Havearkitekter’.
Denne undervisning suppleredes i sommeren 1944 af et kursus, iværksat af Akademiraadets Udvalg for Havekunst, med ekskursioner og forelæsninger af G.N. Brandt, Georg Georgsen, C.Th. Sørensen, Georg Boye, professor Steen Eiler Rasmussen og byplanarkitekt Peter Bredsdorff.
Udvalgte arbejder
Plan af grosserer Laage-Petersens have i Ryvangen, 1918.
Anlæg ved observatoriet i Brorfelde, 1949-54. Foto 1996.
I 1920 etablerede Georg Georgsen egen tegnestue. Han tegnede en hel del villahaver, der er karakteristiske ved, at havens rum relaterer til boligens rumfordeling, eller at haverne består af serier af haverum. Eksempler herpå er have i Ryvangen, København, 1918 og have ved Sjælsø i Nordsjælland, 1920.
Til Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles have tegnede Georg Georgsen en rosenhave i 1929 (renoveret i 1995). Rosenhavens rektangulære form var opdelt i mindre bede i et mønster af diagonalt placerede kvadrater.
Georgsen var optaget af rationelle, velstrukturerede kolonihaveanlæg. I Rynkevang ved Kalundborg, 1932, udformede han en skematisk opdelt havekoloni med ca. 80 haver, hver på 400 kvm. Havekolonien var omgivet af læhegn og havde opdelende brede græsbånd, der gav børn mulighed for leg. Havelodderne fik små lysthuse, ensartede småhække samt en del med nyttehave og en del med frugttræer.
Københavns Universitets observatorium i Brorfelde syd for Holbæk ligger højt og er nænsomt indplaceret i det kuperede morænelandskab. Aksel Andersen (1903-1952) påbegyndte den landskabelige opgave i 1949, og efter hans død fuldendte Georgsen den i 1954. Udover indpasning af bygninger indplacerede han den kurvende adgangsvej terrænmæssigt smukt i sit forløb forbi boliger og laboratorier op til observatoriet, terrænmæssigt smukt. De små gårdrum fik belægninger med stjernemønstre, og de enkelte boligers private haveareal blev afskærmet af dobbelte tjørnehække, formet som et cirkelslag. Anlæg og omgivelser blev fredet i 2010.
Ved Københavns Universitets bygninger i Universitetsparken udformede Georgsen 1956-1960 flere anlæg, bl.a. en trapezformet, brostensbelagt plads med bordurstensbånd og klippede ahorn ved Tandlægehøjskolen ud mod Lersø Parkallé.
Akademigartner ved Sorø Akademi
Bregnerum på Sorø Gammel Kirkegård ved Sorø Akademi. Foto 1996.
Georg Georgsen var akademigartner ved Sorø Akademi 1936-1964, og hans administrative opgaver omfattede ledelsen af Akademihaven, varetagelse af havens kulturhistoriske værdier fra Lauritz de Thurahs barokhave, Rudolph Rothes landskabelige have og Edvard Glæsels anlæg omkring Holberg-monumentet. Hertil kom drift af kirkegårdene.
Med stor fornemmelse for havens lange historie udviklede han Akademihaven, og nogle af Georgsens bedste projekter blev til her. I 1938 tegnede han et forslag til en amfiteatralsk friluftsscene, der dog først blev anlagt langt senere. Han udformede de enkle gårdhaver ved den nye alumnatbygning i 1960, en reguleringsplan for Sorø Gamle Kirkegård i 1940’erne og med Torben Michelsen udvidelsen til Sorø Ny Kirkegård 1960-1969.
Georgsen arbejdede en årrække med skolens forskellige sportsanlæg. Med forbillede i en 1500-tals plan for Villa Madama i Rom udarbejdede han i 1959-1960 et forslag med en hippodromform, en cirkel og et kvadrat, men først i 1970 og efter flere revisioner kunne det nye sportsanlæg indvies.
Georg Georgsens faglige hverv og aktivitetet
Georg Georgsen var redaktør af tidsskriftet Havekunst 1924-1928 og skrev mange artikler, ikke mindst om kirkegårdskultur og reguleringer af landsbykirkegårde. Han deltog selv i konkurrencen om en stor ny kirkegård i Næstved, 1948, og var dommer i betydende konkurrencer om efterkrigstidens nye store kirkegårde, fx om Lyngby Parkkirkegård, 1951, og Herning Nordre Kirkegård, 1965, og skrev et par reflekterende artikler herom.
Georgsen var sammen med arkitekt og professor Kaj Gottlob og arkitekturhistoriker Vilhelm Lorenzen medlem af den ekspertgruppe, som Det Kgl. Danske Haveselskab havde nedsat til at lede opmålinger og optegninger af en række danske herregårdshaver, 1924-1936, og han deltog selv i bl.a. vurdering af træbestande. Han var en betydelig drivkraft bag bogværket Danske Herregårdshaver, 1930-39. Blandt de opmålte herregårdshaver var Lerchenborg, Nysø, Rosenholm, Villestrup, Egeskov, Serridslevgaard, Søholt, Clausholm, Glorup og Løvenborg.
Georgsen var medlem af Akademiraadets Udvalg for Havekunst 1944-1963.
Han blev Ridder af Dannebrogordenen i 1954, Ridder af 1. grad i 1962 og æresmedlem af Danske Landskabsarkitekter i 1973.