H/F Lillebelt (original) (raw)
Jernbanefærgen Lillebelt. I baggrunden ses jernbanefærgen Fredericia.
H/F Lillebelt var Danmarks første jernbanefærge, en hjuldampfærge, bygget af J. Wigham Richardson & Co. i Newcastle, England, til en pris af 84.000 Rigsdaler. Den havde hjul med ti skovle på hver side af skibet og var en 43 m lang og 14 m bred enkeltsporet færge på 253 bruttoregistertons. Det var altså et lille dampfartøj, bygget til de indre danske farvande, og det skulle som den første jernbanefærge i Danmark sættes ind på overfarten mellem Fredericia på Jyllandssiden og Strib på Fynssiden af Lillebælt.
Besværlig start
Søsætningen fandt sted den 3. september 1871, men afleveringen blev forsinket på grund af strejke på værftet. Først i begyndelsen af januar 1872 var færgen færdigbygget. Foruden færgen havde værftet bygget to færgeklapper til færgelejerne i Fredericia og Strib. De blev sammen med en ekstra kulbeholdning medført som dækslast.
Den 13. januar 1872 afsejlede H/F Lillebelt fra Newcastle ledsaget af DFDS' skruedamper Anglo Dane. Da sejladsen foregik ved vintertid, kunne der ventes vinterstorme, men skibet var ikke bygget til sejlads på åbent vand, og det var derfor nødvendigt at have et ledsagerskib med på sejladsen over Nordsøen.
Dagen efter afsejlingen blæste det op til en kraftig vinterstorm, og den medbragte dækslast af kul blev skyllet over bord. De tunge færgeklapper gjorde det endvidere vanskeligt at styre færgen, selv om den var forsynet med to rat til de to ror. Anglo Dane måtte derfor skiftevis virke som nødror og bugserbåd.
_H/F Lillebelt_s beholdning af kul i kulkasserne slap efterhånden op, idet stormen forøgede modstanden mod fremdrivning og dermed kulforbruget i de to fyrsteder, ligesom også den manglende manøvredygtighed bidrog til langsom fremdrift, og det var ikke muligt i den stærke storm at overføre kul fra Anglo Dane til færgen. For at holde trykket i kedlerne oppe blev det derfor på et tidspunkt nødvendigt at fyre med færgens to nødmaster, sejlene og træværket ombord.
Det blev til sidst nødvendigt at søge nødhavn. Den 17. januar 1872 søgte skibene ind i Aarhus Havn for at få udbedret skaderne og få en ny forsyning af kul ombord. Det rygtedes hurtigt i Aarhus, at den første jernbanefærge var ankommet til byen, så der kom mange nysgerrige ned på kajen. Det var ikke hver dag, der ankom en cigarformet hjuldamper uden master med jernbanespor gennem hele skibet.
Den 19. januar 1872 fortsatte sejladsen mod Fredericia, hvortil skibene ankom i god behold efter en risikofyldt sejltur. Hermed var Anglo Danes mission slut, således at den kunne begynde på andre opgaver.
Videre historie
Dampfærgen sejlede første gang mellem Strib og Fredericia den 8. marts 1872. Overfarten tog 18 minutter. Der var plads til tre godsvogne. I løbet af de fire første måneder blev der overført 1478 jernbanevogne fra Jylland til Fyn og 10 vogne færre den anden vej.
Der var i begyndelsen mange vanskeligheder med færgens kedler. Allerede i september og oktober 1873 måtte færgen til Helsingør for at få efterset kedlerne. Det viste sig at være nitningen, det var galt med.
I august 1874 var der problemer igen, og igen var det kedlerne, den var gal med. Fejlene blev forsøgt rettet, men det lykkedes ikke. I maj 1875 måtte færgen derfor sendes til København for at få installeret nye kedler, og de kostede 20.000 rigsdaler.
Herefter blev der etableret en stabil færgefart uden de store forsinkelser.
Færgen var indsat mellem Fredericia og Strib fra 1872 til 1883. Den blev derefter overført til færgefarten mellem Masnedø og Orehoved, og her virkede den til 1889. Derefter sejlede den mellem Glyngøre og Nykøbing Mors og Oddesund Nord og Oddesund Syd indtil 1921, hvor den omsider blev taget ud af færgefart og i 1922 solgt til ophugning.