Maria Magdalene (original) (raw)

Maria Magdalene er i Det Nye Testamente i Bibelen én af de kvinder, der var vidner til Jesu korsfæstelse, og som påskemorgen gik ud til graven for at salve den døde (Markusevangeliet 15,47; 16,1; Matthæusevangeliet 27,56 og 28,1; Lukasevangeliet 24,9). Johannesevangeliet 20,11-18 fortæller udførligere om hendes møde med den opstandne. Lukasevangeliet 8,2 beretter, at Jesus havde drevet syv onde ånder ud af hende. Senere er hun fejlagtigt blevet identificeret med "synderinden" i Lukasevangeliet 7,36-50. Denne tradition har vist sig yderst sejlivet.

Senere i kirkens historie og især i middelalderen opstod der en omfattende legendedannelse om Maria Magdalenes senere skæbne. Det skete i forbindelse med, at hun blev identificeret med dels Maria i Betania, dvs. Marthas og Lazarus' søster (jf. Johannesevangeliet 12,1-8), dels altså med synderinden i Lukasevangeliet 7,36-50. Her blev hun fx Frankrigs apostel, og det fortælles, at hun tilbragte sine sidste tredive år som eremit i en grotte i Provence. Maria Magdalene blev som den bodfærdige synderinde en af middelalderens mest populære helgeninder, på et tidspunkt næsten en konkurrent til Jomfru Maria. Alt dette var dog kun tilfældet i den vestlige kirke, mens hun i østkirken beholdt sin særlige identitet som opstandelsesvidne.

I nogle gnostiske skrifter hævdes Maria Magdalene at have været i besiddelse af en særlig visdom, som hun fik gennem samtaler med den opstandne. Det har ført til allehånde spekulationer om hendes rolle blandt Jesu disciple og i den tidlige kristendom, hvor hun optræder som mediator mellem den opstandne og disciplene ("apostlenes apostel"; jf. Johannesevangeliet 20,18).

I kristen ikonografi findes der utallige billeder af Maria Magdalene, dels ved korsets fod, dels af hendes møde med den opstandne i den såkaldte _noli me tangere_-scene ("rør mig ikke"-scene), hvor hun først tror, at Jesus er en gartner, dels endelig af hendes tilværelse som eremit i sin grotte. Fra og med den senmiddelalderlige kunst ses hun herunder ofte iklædt en fornem, til tider lidt udfordrende dragt, en hentydning til hendes formodede fortid som skøge.

Maria Magdalene har helgendag den 22. juli.