Moldova (original) (raw)
Faktaboks
Landet er navngivet efter landskabet Moldavien, som er delt mellem Moldova og nabolandet Rumænien; landskabet er igen opkaldt efter floden Moldova.
Officielt navn
Moldova, Republica Moldova
Dansk navn
Moldova
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Chişinău
Indbyggertal
2,60 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal
32.885 km²
Indbyggere pr. km²
123 (2019)
Officielt/officielle sprog
moldovisk/rumænsk (officielt) 80,2 %, russisk 23,5 %, gagausisk 4,2 %, ukrainsk 3,9 %, bulgarsk 1,5 %, romani 0,3 %, andre 0,2 % (2014)
Religion
ortodokse kristne 90,1 %, andre kristne 2,6 %, andre 0,1 %, agnostikere (2014)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 27. august (1991)
Statsoverhoved
præsident Maia Sandu (siden den 24. december 2020)
Statsminister
premierminister Alexandru Munteanu (siden den 1. november 2025)
Møntfod
leu
Symbol
uroksen
Valutakode
MDL
Nationalsang
limba noastra ('vores sprog')
Engelsk navn
Moldova, Republic of Moldova
Uafhængighed
den 27. august 1991 (fra Sovjetunionen)
Befolkningssammensætning
moldovere 75,1 %, rumænere 7 %, ukrainere 6,6 %, gagausere 4,6 %, russere 4,1 %, bulgarere 1,9 %, andre 0,8 % (2014)
BNP pr. indb.
13.230 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 66,7, kvinder 75,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,711 (2018)
Indeks for levevilkår, position
107 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
1,2 ton (2014)
Internetdomænenavn
.md
Flag
Moldova (mørkegrønt) ligger i Europa (lysegrønt).
Moldova og de omkringliggende lande.
Moldova er et land i det sydøstlige Europa mellem floderne Prut i vest og Dnestr (Nistru) i øst. Formelt ligger Moldovas østgrænse på den østlige side af Dnestr, men reelt er østbredden en selvstændig republik under navnet Transnistrien. Moldovas nabo mod vest er Rumænien og mod nord, øst og syd Ukraine. Området mellem Prut og Dnestr blev tidligere kaldt Bessarabien.
Moldovas historie
Moldovas historie var i middelalderen præget af beliggenheden mellem Storhertugdømmet Litauen og Kongeriget Polen samt de rumænske fyrstendømmer Valakiet og Transsylvanien. Fra 1700-tallet blev landet skiftevis domineret af Det Osmanniske Rige, af Rusland og af Det Habsburgske Rige. I 1812 erobrede Rusland hele området mellem de to floder, dvs. det område, der i dag udgør Moldova. Efter 1. Verdenskrig blev Bessarabien sluttet sammen med Rumænien. Sovjetunionen besatte regionen i 1940 og genbesatte det i 1944. Frem til 1991 udgjorde Moldova en republik i Sovjetunionen. Siden 1991 har landet været en selvstændig republik.
- Læs mere om Moldavien, Bessarabien, Moldovas historie indtil 1991, Moldovas historie efter 1991 og Transnistrien.
Geografi og klima
Moldova er med sine 34.000 km2 på størrelse med Belgien. Størstedelen af landet udgøres af et frugtbart slettelandskab med chernozem (sortjorder). I den centrale del er der lave bjerge, men det højeste punkt er 430 m over havets overflade. Den nordlige del af landet ligger på sletten omkring byen Bălţi og den sydlige del udgøres af Buceag-sletten. I midten ligger hovedstaden Chişinău.
Den naturlige vegetation er steppe og skovsteppe, men over 80 procent er landbrugsjord. De tidligere store skove forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet, og nu er kun 8 procent af arealet skov.
Moldova har moderat fastlandsklima med lange, varme somre og korte, kolde vintre. Til stor gene for den vigtige vinavl falder meget af nedbøren i form af kraftige regn- og haglbyger.
- Læs mere om Moldovas geografi.
Befolkning
Moldovas befolkning er i 2024 på 2,4 millioner indbyggere og består af etniske moldovere (75 pct.), rumænere (7 pct.), ukrainere (6,6 pct.), gagausere (et kristent, tyrkisk folk; 4,6 pct.), russere (4,1 pct.) og bulgarer (1,9 pct.). Næsten halvdelen af befolkningen lever i udlandet.
Den ortodokse kirke er den dominerende trosretning. Op mod 90 pct. af befolkningen tilhører kirken, hvor Moldovas Ortodokse Kirke under Moskva-Patriarkatet er den største og De Ortodokse Moldovere under Rumæniens Ortodokse Kirke den mindste. De øvrige trosretninger (jøder, katolikker, adventister og lutheranere) er ganske små.
- Læs mere om Moldovas befolkning og religion i Moldova.
Sprog
Officielt sprog er moldovisk, der er en variant af rumænsk, og som tales af flertallet af befolkningen. 15 pct. taler russisk, 3 pct. ukrainsk, 3 pct. det tyrkiske sprog gagauzisk og 2 pct. bulgarsk.
Fra 1300-tallet er der bevaret breve og dokumenter affattet på oldslavisk. I de følgende århundreder opstod en højtudviklet historieskrivning.
- Læs mere om sprog i Moldova og Moldovas litteratur.
Samfundsforhold og økonomi
Moldova er en republik med et folkevalgt parlament og en folkevalgt præsident. Med et BNP på 18,4 mia. dollars er Moldova et af Europas fattigste lande. Til trods herfor blev det i 2022 et EU-kandidatland, og forhandlinger om optagelse i EU begyndte i slutningen af 2023. Danmark åbnede i januar 2024 en ambassade i Chişinău.
Moldovas nationalflag blev officielt indført i 1990, da man tilføjede statsvåbenet i det i 1989 genindførte rumænske flag.
- Læs mere om Moldovas forfatning, Moldovas nationalflag, præsidentvalget og folkeafstemningen i Moldova 2024 og parlamentsvalget i Moldova 2025.
Uddannelse
Skolesystemet spiller en stor rolle i opbygningen af landets selvstændighed. Fra begyndelsen af 1990'erne er uddannelse orienteret mod rumænske skoletraditioner.
- Læs mere om uddannelse i Moldova.
Vin
Med omkring 150 millioner flasker om året er Moldova en af de vigtigste tidligere Sovjetrepublikker, hvad angår vinproduktion. Ved byen Cricova 15 km. nord for Chişinău ligger en af verdens største vinkældre. Her lagres flere millioner flasker vin.
- Læs mere om moldovisk vin.