sprog i Moldova (original) (raw)

Det officielle sprog i Moldova er rumænsk, der tales af ca. 80 % af befolkningen (2024). I Moldovas uafhængighedserklæring fra 1991 kaldes sproget sådan, men i landets grundlov fra 1994 hedder det moldovisk, og ca. halvdelen af befolkningen betegner også selv deres sprog som "moldovisk" (2024). Indtil 1991, mens Moldova var en republik i Sovjetunionen under navnet Den Moldaviske Sovjetrepublik, hed sproget officielt moldavisk.

Den form for rumænsk, der tales i Moldova, har en række regionale særtræk, der især skinner igennem i talesproget. Det er i nogen grad påvirket af russisk, både hvad angår udtale og ordforråd. Denne regionale variant af rumænsk har kun lidt at gøre med de egentlige moldoviske dialekter af rumænsk, som tales i Moldovas landegne. Disse dialekter ligger tæt op ad dem, der tales i den østrumænske region Moldavien, som grænser op til Moldova; begge områder var en del af fyrstendømmet Moldavien.

Rumænsk eller moldovisk blev i perioden 1940-1989 skrevet med det kyrilliske alfabet; herefter igen med det latinske. I udbryderrepublikken Transnistrien mod øst, hvor russisk og ukrainsk er de dominerende sprog, anvendes det kyrilliske alfabet stadig til at skrive rumænsk (moldovisk) med.

Moldovisk eller rumænsk?

Spørgsmålene om sprogets officielle navn og status, retskrivningen og brug af alfabet er politisk ladede og fører med mellemrum til konflikter. Det er i højere grad den ældre del af befolkningen, som er vokset op i Sovjetunionen, som identificerer sig med betegnelsen moldovisk, mens den yngre generation, og især de personer, der politisk orienterer sig mod Vesteuropa, og som er for integration i EU, insisterer på at kalde deres sprog rumænsk.

Blandt nogle vestligt orienterede hersker der den opfattelse, at betegnelsen moldovisk om sproget og opfattelsen af moldovisk som en særegen sproglig størrelse blev påtvunget landet af Sovjetunionen (under navnet moldavisk) som led i en politik om at dele og herske samt for at legitimere annekteringen af Moldova fra Storrumænien i forbindelse med 2. Verdenskrig.

I 2013 afgjorde forfatningsdomstolen i Moldova, at uafhængighedserklæringen har forrang. I 2023 vedtog det moldoviske parlament at ensrette lovgivningen, så der fremover henvises til "rumænsk".

Rumænsk sprogdag

I både Rumænien og Moldova fejres "Det rumænske sprogs dag" (Ziua Limbii Române) den 31. august. I Moldova går helligdagen tilbage til tiden omkring uafhængigheden; den første udgave af helligdagen blev således her vedtaget i juni 1990. På dagen fejrer man rumænsk sprog og kultur – noget, som bliver set som stadig vigtigere hos rumænsktalende i takt med at flere og flere har søgt lykken i udlandet og er emigreret. I Moldova er dagen en helligdag, men det er den ikke i Rumænien, hvor markeringen desuden først blev indført i 2013.

Modersmål

I 2014 svarede 55,5 pct. af den moldoviske befolkning, at de taler "moldovisk", mens dette tal i 2024 var faldet til 48,1 pct. Tilsvarende steg antallet af personer, som angav "rumænsk" som deres modersmål, fra 22,6 pct til 31,8 pct.

Selvom den andel, der erklærer rumænsk som sit modersmål, således er stigende, er det kun en meget lille andel – cirka 8 pct (2024) – der erklærer sig af rumænsk etnicitet. Tilsvarende er det kun 3,6 procent, der svarer, at de er af russisk identitet, selvom 11,6 pct. angiver russisk som deres modersmål eller. Det sidste kan dog også skyldes, at en del par har giftet sig på tværs af de nuværende (postsovjetiske) landegrænser: fx en moldovisk rumænsktalende med en ukrainer. De vil oftest tale russisk sammen.

Tallene viser, at etnisk og sprogligt tilhørsforhold ikke er nøjagtigt sammenfaldende i Moldova. I 2024-opgørelsen oplistes i alt 185 etniciteter i landet, men kun fem hovedsprog: moldovisk/rumænsk, russisk, gagausisk, ukrainsk og bulgarsk. Dertil kommer romani og "andre sprog".

Russisk og ukrainsk tales som modersmål i hele det geografiske Moldova (dvs. inklusive Transnistrien) af henholdsvis 11,6 og 3 procent af befolkningen.

Gagausisk er et tyrkisk sprog, der tales af ca. 4 procent af befolkningen primært i den sydlige del af Moldova, hvor Comrat er gagausernes hovedby. Bulgarsk og romani tales kun af små mindretal, nemlig henholdsvis 1,2 og 0,3 procent.

En meget stor andel af befolkningen, og ikke mindst dem, som er vokset op i Sovjetunionen, taler russisk som andetsprog. Andelen, som har kendskab til russisk, er faldende i de yngste generationer, mens kendskabet til engelsk som andetsprog er stigende. Derudover er der et spredt og ukendt antal, som har kendskab til andre fremmedsprog, fordi en del moldovere er emigreret og sidenhen vendt hjem; det gælder særlig italiensk, fransk og tysk.

Russisk påvirkning af det moldoviske ordforråd

Moldovisk har længe været under slavisk og russisk påvirkning. Med slavisktalende folkeslag som naboer nord og øst for landet er de rumænsktalende moldovere både det nordligste og østligste folkeslag, som taler et romansk sprog. Derfor er sproget blevet udsat for påvirkning fra slaviske sprog sporadisk op igennem middelalderen og i moderne tid fra 1812, hvor området, der på dette tidspunkt blev kaldt Bessarabien, blev annekteret af Det Russiske Kejserrige fra osmannerne.

I forbindelse med 2. Verdenskrig blev området annekteret af Sovjetunionen, og landet og samfundet undergik en omfattende russificering. I perioden 1940-1991, hvor landet var en del af Sovjetunionen, optog rumænsk i Moldova en mængde låneord fra russisk, som ikke findes i den form for rumænsk, der tales i Rumænien. Her ses tre eksempler:

Siden 1990'erne har man fra officiel side forsøgt gradvis at vende tilbage til de oprindelige standardrumænske betegnelser.

Læs mere i Lex

Kommentarer