NGO (original) (raw)
En NGO er en bred betegnelse for en organisation, der ikke styres af staten, og som typisk beskæftiger sig med velgørenhed eller forskellige former for interessevaretagelse. Der er en glidende overgang fra helt privat til hovedsagelig offentligt finansierede organisationer. Omfanget af frivillighed i arbejdet varierer tilsvarende en hel del.
Faktaboks
Også kendt som
NGO er en forkortelse for det engelske Non-Governmental Organisation.
NGO'er kan inddeles i fire hovedkategorier:
- Interesseorganisationer (fx fagforbund, erhverv, natur, fritid, handicap).
- Trosbaserede organisationer (kristne, jødiske, muslimske med videre).
- Mellemfolkelige organisationer (udveksling, venskab, græsrodsengagement).
- Udviklings- og nødhjælpsorganisationer (indsamling, internationalt engagement).
Uafhængighed af staten
NGO'er er karakteriseret ved at være juridisk og organisatorisk uafhængige af statslige instanser. En NGO i Danmark skal handle indenfor lovens rammer, men ikke nødvendigvis være registreret hos myndighederne.
Grundloven giver danske borgere ret til at samle sig i foreninger. At være en NGO kræver som udgangspunkt kun medlemmer, vedtægter og en bestyrelse. Det ændrer sig dog, hvis organisationen ønsker at samle penge ind offentligt. Det kræver registrering hos Indsamlingsnævnet, aflæggelse af regnskab for indsamling og dokumentation for anvendelsen af indsamlede midler. Økonomisk tilskud fra staten vil ligeledes modsvares af særlige krav til forvaltning og regnskab.
NGO'ers rolle
Mange NGO'er spiller en væsentlig rolle som supplement til den etablerede politiske proces og medvirker til, at marginaliserede grupper og interesser får større indflydelse. Undertiden sker dette gennem netværk og paraplyorganisationer som fx Danske Handicaporganisationer og Globalt Fokus. Andre gange er NGO'er som fx Dansk Flygtningehjælp opstået som et fælles initiativ fra etablerede organisationers side, men har over tid udviklet sig til at blive en organisation i egen ret.
Kritikken af NGO'ernes rolle
En gennemgående kritik af NGO'ernes rolle går ud på, at de ofte har stor politisk og økonomisk indflydelse, men uden en tilsvarende demokratisk ansvarlighed. Kritikere spørger, hvem organisationerne reelt repræsenterer, hvem der holder dem ansvarlige, når noget går galt, og hvordan prioriteter balanceres mellem hensynet til det formelle formål og organisationens egeninteresse.
NGO-begrebets historie
NGO-begrebet har sin oprindelse i tiden omkring oprettelsen af FN. Tilbage i 1800-tallet fandtes ganske vist både missionsselskaber, faglige organisationer og fredsbevægelser, herunder også med internationale forgreninger som fx Røde Kors. Men betegnelsen NGO var endnu ikke i brug.
Det skete først med FN-pagten i 1945, hvor artikel 71 åbnede mulighed for i FN's særlige Økonomisk og Socialt Råd (ECOSOC) at samarbejde med organisationer, der ikke repræsenterede regeringer. Her blev NGO-begrebet brugt om nationale og internationale organisationer, som regeringer kunne rådføre sig med, og som med FN-pagten fik tildelt såkaldt konsultativ status.
Fra 1970'erne og frem fik NGO-begrebet større udbredelse, da bevægelser til fremme af miljø og ligestilling samt internationale udviklings- og nødhjælpsorganisationer oplevede kraftig vækst. Siden 1990'erne har NGO'er i stigende grad organiseret sig i internationale føderationer og omtales undertiden som repræsentanter for det globale civilsamfund.