akut abdomen (original) (raw)
Akut abdomen er en samlebetegnelse for smerter, der opstår pludseligt og tilskrives at være fra området omkring maven (abdomen). For at blive defineret som akutte smerter skal de normalt være af mindre end én uges varighed.
Abdomen omslutter de fleste organer i bugen, såsom lever, galde, bugspytkirtel og tarme, og smerter fra bughulen er derfor ofte relateret til disse organer. En af de mest almindelige årsager til akut abdomen er betændelse i blindtarmen, også kaldet akut appendicitis. Tilstande i tilstødende kropsdele kan derfor også opfattes som mavesmerter. For eksempel kan en lungebetændelse eller et hjerteanfald give mavesmerter.
Forekomst
Akut abdomen er en hyppig årsag til besøg hos praktiserende læge og henvisninger til hospitaler for at blive vurderet hos en specialist.
Omkring 40 %, der bliver indlagt eller vurderet for akut abdomen på et hospital eller i en akutmodtagelse, udskrives med såkaldte "uspecifikke mavesmerter" (eng. non-specific abdominal pain, fork. NSAP), som ofte går over af sig selv.
Køn og alder
Akut abdomen forekommer hos begge køn og i alle aldersgrupper. Den underliggende årsag kan være svær at påvise, og de forskellige tilstande vurderes afhængigt af alder og køn. Hos kvinder, især i fertil alder, kan flere tilstande i underlivet give akut abdomen, bl.a. betændelse i æggestokke eller underlivsbetændelse, vridning af æggestokke (torkveret æggeleder), sprængt ovariecyste eller graviditet uden for livmoderen. Særligt hos ældre kan kræft nogle gange være den underliggende årsag til akut abdomen.
Typer af tilstande
Tilstande, der kan give akut abdomen, opdeles i kirurgiske eller medicinske tilstande. De kirurgiske tilstande skal behandles med operation. Operationen kan også bruges til at udelukke tilstande. De medicinske tilstandene skal ikke behandles med operation. Samlet set er der sandsynligvis flere hundrede sygdomme, der kan forekomme som akut abdomen.
Kirurgiske tilstande
Akut abdomen kan være tegn på livstruende tilstande, der skal behandles kirurgisk, såsom:
- sprængt hovedpulsåre (ruptureret abdominalt aortaaneurisme)
- blødende eller sprængt mavesår (perforeret ulcus)
- tarmslyng (ileus)
Betændelsestilstande, der behandles kirurgisk, er almindelige årsager til akut abdomen:
- akut blindtarmsbetændelse (akut appendicitis)
- galdeblærebetændelse (akut kolecystitis)
Medicinske tilstande
Mange medicinske tilstande kan præsentere sig som akut abdomen, også tilstande der egentlig ikke kommer fra selve maveregionen. Medicinske tilstande, der forårsager akutte mavesmerter, behøver som regel ikke opereration, fx tarminfektioner eller urinvejsinfektioner. En almindelig betændelsestilstand, der kan præsentere sig med akutte mavesmerter, er tyktarmsbetændelse (akut diverticulitis).
Betændelse i bugspytkirtlen (akut pancreatitis) kan også præsentere sig som akut abdomen med stærke mavesmerter, typisk med smerter, der også stråler bagud i ryggen. Kolikagtige smerter kan skyldes nyresten, galdesten eller luft i tarmene.
Nogle gange er akut abdomen en følge af diabetisk ketoacidose. En række sjældne tilstande kan også præsentere sig med akut abdomen, såsom porfyri.
Diagnose
Når forskellige årsager til akut abdomen skal vurderes, er sygehistorien, symptomernes varighed og personens symptomer vigtige.
Blodprøver, urinprøve, eventuel feber eller andre ledsagende symptomer er vigtige at tage med i vurderingen. Hvor man ikke sikkert kan fastslå årsag, vil man nogle gange måtte komme til kontrol hos lægen, eller man henvises til en specialist for nærmere vurdering.
Billeddiagnostik vil ofte, men ikke altid, kunne være til hjælp for at kortlægge årsagen til symptomerne, ofte med ultralyd som førstevalg. Både computertomografi (CT) og magnetresonansundersøgelse (MR) vil nogle gange være nødvendige. Er man meget syg og har stærke symptomer og tegn på alvorlig betændelse af bughinden (peritonitis) eller blodforgiftning (sepsis) kan det være nødvendigt at operere, enten med åben adgang (laparotomi) eller kikkertteknik (laparoskopi).