atlanto-occipitalleddet (original) (raw)
Atlas (C1) set ovenfra/bagfra. De to ledflader artikulerer med hovedskallens underside. Pilen peger på fovea dentis.
Atlas.
Atlanto-occipitalleddet er et kombineret led mellem ledfladerne på den øverste halshvirvel (atlas) og ledhovederne (kondylerne) på undersiden af kraniets nakkeben (os occipitale). De artikulerende flader kan samlet indskrives i en rotationsellipsoide, hvorfor leddet klassificeres som et ægled. Leddet tillader bevægelser sideværts og fremad-bagud af hovedet, og det kaldes derfor også "ja-leddet".
Faktaboks
Også kendt som
articulatio atlantooccipitalis, øvre nakkeled