bensår (original) (raw)

Bensår er sår på underben og/eller fødder.

Faktaboks

Også kendt som

skinnebenssår, _ulcus cruris (_af latin _ulceratio '_sår, byld' og cruris 'underben, læggen')

Bensår kan, som andre sår, opstå som følge af et traume på huden efter slag eller stød mod benet. Når der tales om skinnebenssår som en sygdom, er der ofte tale om en type sår, der opstår som følge af sygdom i kredsløbet, og som ikke heler af sig selv.

Forekomst af bensår

Bensår findes hos 1-2 % af befolkningen, hyppigst hos ældre, og udgør en betydelig samfundsøkonomisk belastning.

Bensår som følge af sygdom i venesystemet

Skinnebenssår, der ikke er traumatiske, skyldes i 80-90 % af tilfældene sygdom, der er lokaliseret til venesystemet. Såret er ofte slutstadiet i en proces, der indledes med en erkendt eller ikke-erkendt årebetændelse, som ødelægger klapperne i underbenets dybe vener. Defekte veneklapper medfører trykstigning i venerne, da effekten af venepumpen formindskes, og det er denne trykstigning, der via endnu ikke helt klarlagte mekanismer medfører udvikling af sår.

Et typisk bensår er lokaliseret til ankelområdet på indersiden af benet, og de ofte årelange indledende stadier er karakteriseret ved hævelse, blålig og brunlig misfarvning samt eksem i området. Sårene begynder som overfladiske defekter, der uden behandling kan brede sig til at omfatte al hud og underhud på nederste halvdel af underbenet.

Behandling

Anlæggelse af en stram, komprimerende bandage fra tæer til knæ modvirker de sårfremkaldende faktorer og medfører heling. Store sår behandles bedst med hudtransplantation, og i en del, men langt fra alle tilfælde er kirurgisk korrektion af venedefekten i nogen grad mulig. Personen må anvende kompressionsstrømper resten af livet for at undgå udvikling af nye sår.

Bensår som følge af sygdom i arteriesystemet

I 10-20 % af tilfældene er forkalkning i pulsårerne (arterierne) medvirkende eller eneste årsag til udvikling af bensår. Skyldes bensåret aterosklerose, vil det ofte være smertefuldt.