beta-2-receptorer (original) (raw)
Beta-2-receptorer er en gruppe adrenerge receptorer, som stimuleres ved binding af adrenalin, noradrenalin og andre beta-adrenerge agonister. Beta-2-receptorer tilhører det sympatiske nervesystem og er særligt forbundet med glat muskulatur i bronkier, blodårer og livmoderen (uterus) og findes også i hjertet.
Faktaboks
Også kendt som
beta-2 adrenerge receptorer
Virkningsmekanisme
Beta-2-receptorer er af typen G-proteinkoblede receptorer og aktiveres, når en agonist, for eksempel adrenalin, binder sig til receptoren i cellemembranen. Den stimulering aktiverer enzymet adenylcyklase på indersiden af cellen. Adenylcyklase katalyserer dannelsen af signalmolekylet cyklisk adenosin monofosfat (cAMP) og den øgede koncentration af cAMP aktiverer proteinkinaser, som regulerer cellefunktioner ved fosforylering af målproteiner.
Fysiologisk respons og klinisk anvendelse
Stimulering af beta-2-receptorer fører til flere fysiologiske responser, herunder udvidelse af blodårer (vasodilatation) og bronkodilatation via afslapning af muskulaturen omkring bronkierne.
Effekten på bronkierne udnyttes terapeutisk ved behandling af astma og KOL. Andre effekter inkluderer mukociliær transport, nedsat karpermeabilitet og hæmning af frigivelse af signalstoffer fra mastceller og basofile granulocytter.
Der findes stort antal beta-2-receptorer i bronkierne, men også i hjertet, særligt i sinusknuden. Beta-2-receptorer i hjertet har mindre betydning end beta-1-receptorer, men kan i visse tilfælde medvirke til øget pulsfrekvens og kontraktion. Effekten på hjertet er beskeden ved terapeutiske doser af beta-2-agonister.
Sammenlignet med noradrenalin, som har relativt lille effekt på beta-2-receptorer, har adrenalin større effekt på beta-2 end beta-1-receptorer.
Eksempler på beta-2-receptoragonister
Adrenerge beta-2-receptoragonister er for eksempel salbutamol og salmeterol.