biodynamisk landbrug (original) (raw)
Grøntsager fra det biodynamiske landbrug Thorshøjgaard i Nordsjælland, fremvist af landmanden Niels Stokholm, 1998.
Biodynamisk landbrug udspringer af Rudolf Steiners antroposofiske idégrundlag. Metoden bygger på en helhedsorienteret opfattelse af landbruget som et selvregulerende økosystem og inddrager både biologiske processer og antagede kosmiske påvirkninger.
Historie
Biodynamisk landbrug opstod i 1920’erne i Centraleuropa som reaktion på landbrugets tiltagende industrialisering. Udgangspunktet var et landbrugskursus, som Rudolf Steiner afholdt i 1924, hvor han i en serie på otte foredrag fremlagde en række åndsvidenskabeligt funderede beskrivelser af jordens, planternes og dyrenes livsprocesser. Foredragene blev udgivet og dannede grundlag for etableringen af den internationale biodynamiske bevægelse, som i dag praktiseres i omkring 40 lande. I Danmark blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet i 1936.
Grundprincipper
Biodynamisk landbrug betragter gården som en integreret organisme, hvor jord, planter, dyr og næringsstoffer indgår i lukkede kredsløb. Der tilføres betydelige mængder komposteret husdyrgødning, grøngødning og efterafgrøder, som opbygger jordens indhold af humus. Syntetiske pesticider og mineralske gødninger er bandlyst.
Biodynamiske præparater
Som en central del af dyrkningssystemet anvendes biodynamiske præparater, der fremstilles af lægeplanter, kogødning og kisel. Blandt de mest anvendte præparater er hornmøg og hornkisel.
Hornmøg fremstilles ved at nedgrave frisk kogødning i kohorn gennem vinteren, hvorved materialet gennemgår en modningsproces og udvikler en stabil, humuslignende struktur. Præparatet udsprøjtes derefter i stærkt fortyndet form på jorden for at stimulere mikrobiel aktivitet og humusdannelse. Hornkisel fremstilles af finmalet kvarts, der nedgraves i kohorn gennem sommeren, og anvendes som en fin bladforstøvning for at styrke planternes lysprocesser.
Kosmiske rytmer
Flere biodynamiske praktikere benytter så- og plantningskalendere baseret på antagelser om, at Månens rytmer og position i dyrekredsen påvirker planters vækst. Inden for den etablerede naturvidenskab findes der ikke evidens for disse virkninger, og den eksisterende forskning fremhæver både manglende mekanistisk forklaring og manglende mulighed for at reproducere resultaterne.
Billeddannende analysemetoder
Biodynamisk forskning anvendes kobberchlorid‑krystallisation til vurdering af fødevarers indre kvalitet. Metoden er baseret på analyse af formen og strukturen af de mønstre, som opstår, når kobberchlorid krystalliserer i nærvær af plantesaft. Tilgangen anses som kvalitativ og er kun i begrænset omfang anerkendt i konventionel naturvidenskab.
Certificering
Demeter er den internationale certificeringsordning for biodynamisk produktion og stiller krav om blandt andet husdyrintegration, biodiversitet, kompostering (se gødning) og anvendelse af de biodynamiske præparater. Ordningen fungerer både som en processtandard og som et kvalitetsmærke. Når en gårds drift er godkendt af Demeterforbundet, kan dens produkter sælges under den biodynamiske kvalitetsbetegnelse Demeter. Siden 1987 har biodynamiske landbrug endvidere været kontrolleret af den statslige kontrolordning for økologisk landbrug.
Produktivitet og jordbundsmæssige effekter
Biodynamiske grøntsager, dyrket på Birkemosegaard på Sjællands Odde, til restauranten Osteria. Foto: 2014.
Langvarige markforsøg, herunder det schweiziske DOK-forsøg etableret i 1978, har vist, at biodynamiske systemer ofte har højere humusindhold, større mikrobiel biomasse og bedre resiliens over for klimatiske stressfaktorer end konventionelle systemer. Afgrødeudbytterne er dog generelt lavere end i både konventionelle og økologiske dyrkningssystemer, hvilket forbindes med begrænset næringsstoftilførsel og fokus på jordopbygning frem for udbyttemaksimering.
Biodynamisk landbrug er generelt mere arbejdsintensivt end både konventionelt og almindeligt økologisk landbrug. Det skyldes begrænset brug af maskiner og teknologi, fordi jorden ikke må komprimeres for meget, og fordi markerne typisk er mindre og opdelt i flere zoner. Fremstilling og udbringning af kompost og præparater er også tids- og arbejdskrævende.
Nicheproduktion
Biodynamiske fødevarer produceres i meget begrænsede mængder, men har en stærk identitet. Biodynamiske varer sælges typisk til en premiumpris og findes især i specialbutikker, gårdbutikker og enkelte supermarkeder, målrettet en dedikeret forbrugerbase.