elektromotorisk kraft (original) (raw)
Elektromotorisk kraft er i fysikken en naturlig proces eller en teknisk indretning, som kan opretholde en spændingsforskel og dermed en elektrisk strøm mellem to punkter i en leder. Elektromotorisk kraft måles i volt (V) og er således ikke en kraft, men et arbejde pr. ladningsenhed. Den elektromotoriske kraft af fx et batteri er dets spænding i ubelastet tilstand.
Faktaboks
Eksempler på elektromotoriske kræfter er elektriske dynamoer og generatorer (jævn- eller vekselstrøm), batterier af forskellig art, termoelementer og fotoceller. En arbejdende elektromotorisk kraft omsætter altid energi i en eller anden form til elektrisk energi; en generator omsætter således mekanisk energi, et batteri kemisk energi og en fotocelle lysenergi. Som energikilder er elektromotoriske kræfter en forudsætning for enhver udnyttelse af elektrisk strøm.