fiksation (original) (raw)
Fiksation er i ortopædien dét at forbinde to knogleender mod hinanden, når der er sket et knoglebrud med henblik på at hele bruddet.
Faktaboks
Ordet kommer af latin fixatio, der er afledt af figere 'fæstne, gøre fast'.
Også kendt som
stabilisering af knoglebrud, fiksering
Intern og ekstern fiksation
Intern fiksation dækker en samling af knoglebruddet ved operation med indsættelse af skruer, metalplader eller marvsøm i knoglen. Det kaldes også osteosyntese. Ekstern fiksation foregår ved anvendelse af en ydre metalramme, der sidder uden på huden, men er fæstnet til knoglen over og under knoglebruddet med metalpinde (pinns), der er er skruet fast igennem knoglen.