gudstjeneste (original) (raw)

Gudstjeneste, i religionsvidenskab ofte kaldet kult; i kristendommen den offentlige gudsdyrkelse i kirker og trossamfund til forskel fra individets private fromheds-, bøns- og andagtsliv.

For en kristen betragtning udgør gudstjenesten menighedens fælles samvær med Gud i Jesu Kristi navn. De enkelte kirkers særpræg kommer til udtryk i gudstjenestens liturgi og ritualer, hvori som regel indgår trosbekendelse, salmer med bibelsk indhold, bibelske læsninger, bønner (fx fadervor) og forskellige former for velsignelser.

I alle kristne kirker og trossamfund samles menigheden regelmæssigt til gudstjeneste, ofte med altergang og nadver. Tillige indgår ofte, men ikke altid, en prædiken, fx over en bibelsk tekst eller — i katolske og ortodokse kirker — om dagens helgen.

To karakteristiske gudstjenstlige traditioner udkrystalliserede sig tidligt i kristendommens historie: den daglige tidebønstradition og søndagens særlige højmessetradition. Førstnævnte udfolder sig stadig i katolske og ortodokse munke- og nonneklostre og (beregnet for lægfolk) i fx den anglikanske kirkes "morning prayer" og "evening prayer"; sidstnævnte fx i den danske folkekirke gennem søndagens højmesse med prædiken og altergang.