husstøvmide (original) (raw)

Husstøvmide er mikroskopiske midearter, som findes i husstøv, hvor de lever af hudaffald. De betragtes som den vigtigste årsag til allergi mod husstøv. Det er især afføringen fra miderne, som indeholder de stoffer, der fremkalder allergi (allergener).

De mest almindelige husstøvmider er Dermatophagoides pteronyssinus og D. farinae. Også andre midearter end de nævnte kan give allergi. Bortset fra at de er årsag til allergi, er husstøvmider harmløse.

Forekomst

Miderne er 0,2–0,3 mm lange og trives bedst ved en luftfugtighed på over 50 procent og en temperatur på omkring 24 °C. Mængden kan variere stærkt inden for samme hus og mellem boliger i samme nabolag. Der er normalt flest mider i soveværelser og allerflest i sengetøj, madrasser og sengebunde. Polstrede møbler og tøjdyr kan også indeholde mange mider. Mængden er ofte størst om efteråret.

Man kan finde flere tusinde mider per gram husstøv, men mere almindeligt er fra 10–20 og op mod 500 mider per gram husstøv. Ved mere end 100 mider per gram husstøv er der særlig stor risiko for allergi. Der findes laboratorier, som tilbyder måling af mængden af mideallergen i husstøv, hvor indsamlingen sker ved hjælp af en støvsuger påsat et specielt filter.

Mideallergi

Husstøvmiden Dermatophagoides pteronyssinus trives i vores boliger, bl.a. i sengen.

Allergi mod husstøvmider kan give allergisk høfeber med symptomer fra næse og øjne samt astma. Allergi mod husstøvmider synes at kunne forværre atopisk eksem.

Diagnose

Allergisk sensibilisering mod mider fører på grund af lighed mellem allergenerne meget ofte til sensibilisering og dermed også til testpositivitet mod rejer, krebs, hummer, krabber, blæksprutter og hav- og landsnegle. Tilsvarende giver sensibilisering mod de andre organismer ofte testudslag mod mider. Dette kaldes testmæssige krydsreaktioner. Ofte følges den brede sensibilisering i testene ikke af klinisk allergi. Udsving i allergitests mod mider, skaldyr eller snegle er derfor relativt almindelige, men er ofte af usikker betydning for allergisk sygdom og kan være vanskelige for lægen at tolke med hensyn til, hvilken organisme, der er årsag til allergien. Ved mistanke om allergi mod mider eller skaldyr er det derfor meget vigtigt at observere, hvilke fødevarer og hvilke situationer, der faktisk udløser symptomer.

Behandling af mideallergi

Først og fremmest skal man så vidt muligt undgå kontakt med mider ved at tage forholdsregler mod mider i huset og især i soveværelset (se nedenfor)
Midetætte betræk på hovedpuder og dyner har usikker effekt, men kan prøves (se nedenfor)
Almindelige allergi- og astmamedicin vil dæmpe symptomerne
Hyposensibilisering, også kaldet allergivaccination, kan udføres i samråd med læge. Der findes både præparater til injektion samt tabletbehandling med god effekt.

Forholdsregler mod husstøvmider

Forholdsregler mod husstøvmider omfatter blandt andet støvsugning (støvsuger med allergifilter), udendørs bankning af madrasser, luftning og dermed tørring af sengetøj, midetætte sengetøjsbetræk og lav indendørs luftfugtighed i vintermånederne. Ved relativ fugtighed på under 40 procent kan mange mider ikke overleve. Lav luftfugtighed er let at opnå i indlandet, men vanskelig i kystområder, som derfor er mere udsatte for mider. Kulde i et døgn eller to vil også dræbe miderne – man kan hænge sengetøjet ud, hvis det er rigtig koldt, eller lægge det i fryseren.